Bogdag giveaway: Signeret sundhedsbog til dig

Min Aarhus morgen: Natur fitness workout

Af Marina Aagaard, MFT

Nu til morgen. Uret ringer 05:00. Det er stadigvæk halvmørkt.
Henrik springer i forvejen ud af sengen: “Solen venter ikke”!

Henrik løber i forvejen ned og laver to kørekopper klar.
15 minutter senere er jeg i tøjet, i bilen og på vej ‘sydpå’.

Min Aarhus morgen

Cirka 30 minutter senere befinder vi os lige syd for Aarhus, Marselisborg Skovene. Et område som er meget, meget populært blandt vandrere, løbere, trailløbere, cyklister, personlige trænere og motionshold. Man er sjældent alene her. Med mindre man kommer tidligt om morgenen. Som nu.

The golden hour. Timen lige inden solen står op.
Altid eventyrligt, men der er noget særligt ved vand og høj himmel.

Min Aarhus morgen Marina Aagaard blog travel rejse foto Jeg går hen mod mit ‘outdoor fitness center’.
Der er ikke en menneskeskabt natur fitness plads her i området (der er en 1-2 km væk).
På foto ses til venstre coronavirus-afspærringsbånd, som indkranser legepladsen.

Det ‘gym’ jeg snakker om er trappen, Ørnerede-trappen som blev landskendt i første serie af livsstilsserien med de “Rigtige Mænd”, som træner Jacob Søndergaard tvang til at tage trappen. Jeg tager den (næsten) frivilligt.

Trapper, trapper, trapper

Jeg er vild med trapper. Især i naturen. Men denne er lidt for kort til at være en rigtig eventyrtrappe. Men den gør det aktuelt muligt at holde formen, indtil fitnesscentrene slår dørene op igen til de ‘endeløse trapper’.
Selv når jeg trappetræner inde, træner jeg dog også mindst 1 gang om ugen (eller hver anden uge) året rundt på denne, som trods dens lidenhed (sammenlignet med andre) er den længste udendørs trappe i Aarhus-området.

Jeg løber op og ned ad trappen. Men man kan også løbe en kort rundstrækning, der inkluderer ad en fladere stigning og en trappe med færre, lavere, længere trin.
25 ture senere, 25 x 121 x 2, 6.050 trin i alt, lige under 50 minutter. Jeg er færdig med ‘cardio’ for i dag.

Jeg kunne fortsætte med fitness træning på plænen. Men. Nu tager jeg lige en slapper.
Det med fitnesstræning må blive hjemme i kælderen senere på dagen.

Nu går jeg ned på stranden – jeg e-l-s-k-e-r vand – og kigger efter Henrik, der går med Rex.
Han er i det fjerne på vej op gennem skoven. Så jeg bliver lidt på stranden.

Kigger man sydpå, ser man pynten. Lidt længere ude gemmer den skønne Moesgaard Strand sig.
I det fjerne kan man svagt skimte konturerne af Samsø.

Kigger man nordpå, ser man containerhavnen i Aarhus, Danmarks største havn, et magisk område.
I morgendisen kan man skimte Studstrupværkets skorsten. Ikke så køn …

Jeg går tilbage til p-pladsen, nu ad den lange, jordtrappe. Føles bedre under fødderne end metal.

På p-pladsen. Et sidste kig på træningsområdet. Så hjemad.

Det bliver vist en god dag.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bogdag giveaway: Signeret sundhedsbog til dig