Jordens Dag 2020: Hvem bestemmer? Jorden!

World Book Day: Verdens Bogdag: Læs bøger challenge

Af Marina Aagaard, MFT

Verdens Bogdag 23. april er indstiftet af UNESCO i 1995 som bogens og ophavsrettens dag.
World Book Day, markering af dagen, er siden blevet en tradition i lande over hele verden.

Verdens bogdag World Book Day Marina Aagaard blog livsstil

Verdens Bogdag

Danmarks Biblioteksforening fortæller, at Verdens Bogdag bygger på en mangeårig tradition i den katalonske del af Spanien. Her fejrer man dagen ved at give en bog og en rose til den, man holder af. Bogen er en vigtig kilde til udbredelse og bevaring af viden. Bogen udvikler os, og inspirerer til forståelse, tolerance og dialog. Derfor har UNESCO proklameret den 23. april som Verdens Bogdag.

Bøger og læsning

Lige nu under coronakrisen er der en oplagt mulighed for at få læst flere bøger.
Læs en ny bog i denne uge. Det må være dagens challenge til dig.

Jeg elsker bøger og at læse. Så længe jeg kan huske, har jeg læst masser af bøger. Det startede på skolebiblioteket med hele Det lille hus på prærien serien … Som ung var jeg flittig gæst på biblioteket og lånte mange, mange bøger.

Som voksen har jeg desværre ikke læst så mange skønlitterære bøger, som jeg gerne ville, fordi der har været så mange interessante fagbøger. Men jeg vælger mindst én gang om året en bog fra bestsellerlisten (eller modtager af De Gyldne Laurbær) og hvis det kan lade sig gøre, hver måned en ikke-fagbog (i alle tilfælde ikke fra mit eget fag).

Internationale coaches anbefaler, at man læser mindst en ny bog hver uge. Det håber jeg igen bliver muligt en skønne dag.

Hvad?

Kriterier for mine favoritbøger:

  • Romaner, sagaer, krimier, eventyr, biografier, fagbøger
    Ingen science fiction, horror eller fantasy – bortset fra Ringenes Herre, der er sublim.
  • Velskrevne, flot, spændende, anderledes sprog, engelsk og dansk.
  • Fængslende historie – så man (næsten) ikke kan lægge bog fra sig.
  • Foregår spændende steder (eller på rejser)
  • Fokus på fortælling – ingen ubehagelig, udpenslet eller langtrukken vold.
  • Interessant hovedperson og/eller persongalleri
  • Ender godt, på en tilfredsstillende måde.
    Mange klassikere er meget sørgelige, dem vil jeg helst ikke genlæse eller anbefale.

Inspiration til mine valg af læsestof:

  • Anbefaling fra en ven, bekendt eller bogkyndig.
  • Gode anmeldelser, mere end 4-5 stjerner/hjerter.
  • På bestsellerliste.

Hvordan?

Hvordan skal bogen være: Fysisk bog eller ebog? Jeg køber begge dele:
Fagbøger læser jeg ofte som ebøger på min laptop. Jeg har ingen Kindle eller Kobo.
Jeg læser for det meste bøger på engelsk.

Hvornår?

Fagbøger læser jeg hver uge, hele eller dele. Men som litteratur kan jeg også finde på at vælge en fagbog om et andet emne end sundhed og træning.
Jeg har læst en del bøger om mad, foto, kunst, arkitektur og rejser. Når jeg læser skønlitteratur, er det altid en fysisk bog. Ofte på rejse, undervejs på turen.

Udvalgte favoritter:

Undtagelsen af Christian Jungersen

Hundehoved af Morten Ramsland

Kane and Abel af Jeffrey Archer

Papillon af Henri Charrière

Shogun, Tai-Pan, King Rat og Noble House af James Clavell

Skriv gerne din bedste bog i kommentarfeltet, del din inspiration.

Læs mere:

Saxo har udsalg denne dag: Saxo.

DB.dk VerdensBogdag

World book day (non-profit organisation med bogtips og guider)

Sylvia Duckworth: My favourite books (interessante bogtips)

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jordens Dag 2020: Hvem bestemmer? Jorden!