Motivation? Citat: New Year

Marmolada 3265 m.o.h.: På toppen i Canazei

Af Marina Aagaard, MFT

Marmolada er et bjerg (område) i Canazei, der er en by og kommune i Trentino i Norditalien, i regionen Sydtyrol (Südtirol) nærmere bestemt i den øvre del af Val di Fassa.

Her har jeg været mindst 10 gange på vinterferie. Hvorfor? For naturen.
Canazei ligger midt i Dolomitterne, der er et UNESCO verdensarvsområde.

Marmolada Canazei Italien Marina Aagaard blog travel ski

Canazei

Byen består af en lang hovedgade med nogle få sidegader, et lille torv, og et lillebitte historisk centrum, nogle få gamle huse. Byens seværdighed er Chiesetta di San Floriano, en kirke i centrum af landsbyen, den blev bygget i 1592 og senere restaureret af to omgange.
Lige ved siden af kirken er der en rigtig god vinhandel.

Byen rummer også en biograf, en fodboldbane og skøjtebane og derudover utallige hoteller, pensioner og lejligheder, fordi Canazei er en meget populær skidestination for gæster fra det meste af Europa – også mange fra Danmark.

Canazei er base camp for vandreture og klatring i Sella-, Marmolada- og Sassolungo-bjergene. Om vinteren kan man i Canazei løbe på ski på 42 km løjper, men det er bare i området lige omkring byen.

Canazei er del af Sella Ronda ruten, et kæmpemæssigt skiområde, som løber forbi en lang række byer på vejen. Man kan løbe den ene eller den anden vej rundt og få to vidt forskellige skioplevelser. Turen tager for de fleste skiturister en skidag, når der også skal være plads til frokost-, chokolade- og fotostop.

Marmolada

Den måske største attraktion på ruten er Marmolada. Områdets højeste punkt, hvortil man kommer med en stor gondol, eller rettere sagt tre gondoler, fordi man skal skifte undervejs.

De tidligere år har der stort set ikke været køer ved lifterne. Men i år er der åbenbart pres på. Skiområderne i Spanien og Frankrig oplever svigtende snefald og smeltende gletchere … så i år er der usædvanligt mange skiløbere ved lifterne, så helt uhørt skal vi vente flere steder.

I selve området er det ikke et problem. Området og pisterne er enorme, så flere steder løber man næsten alene.

I år ved Marmolada gondolen stod vi i kø i over en time. Det er ikke noget, der frister. Men udsigten på toppen var ventetiden værd.

På toppen er der en stor udsigtsplatform med næsten 360 graders udsyn. Der er ingen restaurant, men en lille snackbar, så man kan få en kop kaffe, vand eller lidt lidt.

Ned igen? Der er to muligheder. Retur med gondolen til mellemstationen eller helt ned.

Eller på ski ned ad bjerget. Løjpen er rød, men kan være udfordrende. Den er lang og der kan være trængsel visse steder. Den er ikke anbefalet for begyndere og selv middeløvede bør være friske og stærke i benene.

En skøn solskinsdag i bjergene.

Altså turen op og oppe.

Turen nedad var lang, meget lang. Med opkørt sne.

I skyggen af bjerget, så sneen var svær at se.

Vanskeligt og ikke særligt kønt skiløb.

Der sluttede i mørket.

Klokken 17:30 med den allersidste gondol ned!

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: New Year