Motivation? Citat: Stjerner, lys i mørket

Drømmen om dykning: Første gang i pool

Af Marina Aagaard, MFT

Drømmer du om dykning, Dykning med udstyr?
Det har jeg gjort længe. Nu tog jeg mod til mig. 

Den blå planet Jorden er dækket af 70 procent vand på overfladen, verdens have og søer. Det svarer kun til 0,05 procent, 0,5 promille, af klodens samlede masse,
alligevel er vandet afgørende for livet på jorden og havene selv bugner (endnu) af liv.

Havets hemmeligheder

Andre voksne vil nok også kunne huske den fantastiske tv-serie “Havets Hemmeligheder” med den franske dykker Jacques Cousteau, der sammen med sit team udforskede dybhavets hemmeligheder. En fascinerende verden åbnede sig for de uindviede; jeg slugte hvert et afsnit.

I samme periode havde Dansk Esso tankstationer en billedbog (bøger?) (Udgivet af Dansk Esso A/S 1973, forfatter magister Bent Jørgensen, der på bogens udgivelsestidspunkt var direktør for Københavns Zoo).
Ved tankning fik man klistermærker med naturbilleder – også en serie om havet – til bogen. Min far tankede, jeg fik klistermærkerne til bogen.

Siden tv-serien og billedbogen har jeg ønsket at dykke, men jeg er ikke helt tilpas ved at trække vejret gennem udstyr – på trods af at jeg laver vejrtrækningsøvelser og periodisk træner med åndedrætstræner – og heller ikke særligt modig, så ideen har været gemt godt i baghovedet.

Men i denne uge stirrer tilbuddet mig i øjnene: Gratis prøve dyk i hotel pool.
Jeg tænker, at det er med snorkel, hvilket jeg er klar til.

Dyk, dykker, dykning

Det er ikke nødvendigt at rejse væk fra Danmark for at svømme og dykke i det fri. Slet ikke.
Men om vinteren kan det være lidt mere hyggeligt at gøre det under varmere himmelstrøg.
Selvom jeg er vild med både vinter og badning, foretrækker jeg aktuelt at holde de to adskilt.

Jeg sidder i badedragt ved poolen i Hotel Dunas de Sal, Santa Maria, Sal, Cabo Verde.
Der kommer instruktøren João fra Relax and Dive Center. Han har ingen snorkel med,
men til gengæld dykkerudstyr. Det er uventet.

1. Udstyr på

Jeg føler ikke, at jeg kan bakke ud og tager svømmefødderne på.

Dyk dykning pool Marina Aagaard blog fitness travel rejse fotoVesten med iltflasken, hjælper instruktøren med.
Dykkerbrille-masken hjælpes vi om …

2. Ned i vandet

Solidt fat i stigen, fra bassinkanten drejer jeg 180 grader og glider ned i vandet. Jeg trækker mig ned med armene, mens svømmefødderne stritter lidt imod.

Så rækker instruktøren mig mundstykket, som jeg bider godt fast i. Klar til dyk … om lidt.

3. Træk vejr gennem mundstykket

Øvelse 1 er at stå på bunden med hovedet over vand og trække vejret gennem mundstykket. Det skal jeg lige vænne mig til (og det selvom jeg uden problemer har gennemført en VO2max test på løbebånd med maske).

João siger, at jeg bare skal slappe af, “relax, relax”.

4. Hovedet ned i vandet

Næste skridt er, stadigt stående på bunden, at bøje hovedet og dykke det ned under vandoverfladen og trække vejret, mens hovedet er under vand.
Det går nogenlunde.

5. Kroppen ned i vandet

Træningen foregår stille og roligt, der er ingen stress på. Men da jeg skal dykke ned og hvile på bunden på underbenene, helt under vand, når jeg kun at trække vejret to gange, så er det som om, at jeg får vand i næsen, jeg bliver ikke-afslappet (læs: næsten panisk), jeg flyder op, tager masken af og snøfter lidt. Et meget kort ‘dyk’.

Instruktøren beroliger; han kan se på masken, at jeg ikke har fået vand i næsen. Det er jeg nu ret sikker på og det var meget ubehageligt, så jeg har ikke megen lyst til at dykke ned igen … men jeg gør det alligevel.

6. Svømme en tur

Tredje gang er lykkens gang. Det går bedre og næste skridt er at svømme rundt i poolen. Det går helt godt.

Instruktøren lover at han er med hele vejen. Det ser jeg bagefter på Henriks fotos, at han faktisk var. Selv har jeg travlt med at trække vejret roligt.

Efter et par runder kommer jeg op. Jeg vil gerne have et ekstra dyk. Det er o.k., men nu må det gerne gå lidt langsommere anbefaler instruktøren – jeg blev lidt for ivrig efter at komme fremad – der skal ro på og gerne helt ned og røre bunden hele tiden.

Det gør jeg så. Poolen er et trygt og behageligt miljø – jeg er vild med svømmebade – så det føles bedre og bedre at glide gennem vandet med vejrtrækningen under kontrol.

Følelsen af vand (badevand, søvand, havvand, poolvand): I love it.

7. Det næste skridt

Jeg får ros af instruktøren – selvfølgelig – han tror, at jeg vil tage PADI certifikat. Men jeg takker nej denne gang.

Men … han får mig dog lokket på dybt vand. Jeg indvilliger – med sommerfugle i maven – i at tage et rigtigt prøvedyk a 65 Euro. Allerede i morgen.

Det var skønt endelig at få prøvet. Umiddelbart, første gang, ikke helt så let som det ser ud på tv.
Men en skøn følelse at glide rundt nede i vandet.

Læs mere:

Historienet: Cousteau: Dybhavets konge (Havets Hemmeligheder)

Dykning (Wikipedia)

Rejsen til Kap Verde: Sal, sol, sand og salt

Relax and Dive Center

Dansk Sportsdykker Forbund

USGS: Where is Earth’s water

USGS: All Earth’s Water in a single sphere

USGS: Oceans and Seas and the water cycle

Ingeniøren: Så lidt vand er der på jorden

Videnskab.dk: Jorden har mistet en fjerdedel af sit vand

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation? Citat: Stjerner, lys i mørket