Halloween – dag, aften, nat og weekend

Af Marina Aagaard, MFT

Halloween falder hvert år den 31. oktober. I år på en torsdag.
Men butikker og fans fester hele weekenden (ugen).

Gammel overtro fortæller, at natten mellem 31. oktober og 1. november er den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden.

Allehelgensaften blandes ofte sammen med Halloween, og det har da også sine grunde, for ordet kommer af ‘All-Hallow-Even’ og betyder ‘alle helgeners aften’.
I den katolske middelalder faldt allehelgensaften altid dagen før allehelgensdag, som lå den 1. november og dermed landede aftenen samme dag, som Halloween ligger i dag.
Middelalderens mennesker var af den overbevisning, at de døde på denne dag ville rejse sig fra skærsilden for at hjemsøge jorden.
Selvom de to dage har flere ligheder, må de dog ikke forveksles med hinanden, da Halloween stammer fra kelterne og ikke fra kirken.
(Historienet)

Halloween eller ej?

Først i de seneste 10-15 år har vi markeret denne begivenhed særligt i Danmark. Med afsæt i traditionerne i USA har danskere taget græskar (lygter), udklædning og fest til sig – og for børnenes vedkommende: At gå i fantasifulde udklædninger fra hus til hus og bede om slik “ellers …” (trick or treat; ballade eller slik).

Selv hilser jeg lejligheder til udklædning og festligt samvær velkommen. Også denne. I alle tilfælde på dagen og eventuelt weekenden (men ikke hele ugen/måneden, som reklamerne efterhånden har udbredt det til).

Her i huset fejres der med spindelvæv på væggene og edderkopper på bordene. Ingen vild fest i aften eller nat, selvom en ‘gyselig event’ ligger lige til højrebenet. Denne aften bliver det p.g.a. arbejde kun til spisning og afslapning. Og sandsynligvis uddeling af slik i løbet af aftenen …

Kristendom: De fem vigtigste ting om Halloween.

Gogobot: 13 of the World’s most haunted abandoned places.

Happy Halloween: Gør hverdag til fest (vores pynt i huset).