Ro på (dit åndedræt): Træk vejr som Navy Seal

Kæmp for miljøet: Mere end flight shaming

Af Marina Aagaard, MFT

I bloggerkredse er der p.t. klimakamp på programmet.
Flere danske og internationale bloggere, influencere,
fastslår, at de nu dropper flyrejser helt eller delvist.

Det er måske også lettere at melde ud, når man allerede har rejst verden tynd …

Rejse og flightshaming

Jeg læste et læserbrev. Det gjorde indtryk: En pensionist, der efter et langt arbejdsliv,
nu endelig ville nyde sit otium og rejse ud og se lidt af verden.
Tonen i debatten har dog påvirket vedkommendes rejseglæde negativt.

Med dagligt nyt om dramatiske klimaforandringer kan det nok ikke være anderledes.

Alligevel er det ærgerligt, fordi at rejse er at leve, opleve og lære af andre kulturer,
men i dag kan man næsten ikke længere rejse med fly (skib, tog, bus, bil) uden skyldfølelse.
Forhåbentlig udvikles solcelle-, el- eller hybridtransport snart, så rejse igen bliver “o.k.”.

I mellemtiden kan man gå efter flyrejser med Eco-Friendly Airlines:

Verdens miljøvenlige luftselskaber

Midt i debatten er det værd at huske på, at fly faktisk ikke har den største andel af ‘skylden’.
Den daglige trafik, transport, verden over er en endnu større miljøsynder.

Daglig trafik indsats

Man bør derfor ikke kun zoome ind på ferien for at skabe miljø- og klimaforbedringer.
Vi kan gøre forskel med indsatser i hverdagen (når alle gør noget, oftere, verden over).

  • Gå og cykle mere frem for at tage bil eller bus.
  • Bruge offentlig transport, når muligt og køre mere sammen med andre
  • Slå ærinder sammen og køre færre gange. Planlægge bedre.

Desuden kan jeg simpelthen ikke forstå, at der ikke som i 70’erne holdes bilfrie dage?
Hvis man gjorde det verden over – fx sørgede for at køre sine weekendture om lørdagen
og stillede bilen (millioner/milliarder køretøjer) om søndagen – får naturen en festdag.

Uanset hvor glad jeg er for min bil, er jeg gladere for naturen (d.v.s. livet).

Bæredygtig udvikling generelt

Klimaindsats er kun en del af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Den nye dagsorden anerkender, at:

Social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og
internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver
en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

Det gør det på makroplan og det gør det også på mikroplan:
Tingene hænger sammen og påvirker i forskellig grad ens hverdag, sundhed og velvære,
og naturen, miljøet, og (lokal) samfundet.

Tjek punkterne, delmålene, og tænk over, hvordan du selv i det små i hverdagen kan fremme
“bæredygtig udvikling” til gavn for dig selv og andre, samfundet, og naturen.

Mine egne indsatser aktuelt:

  1. Køber stort set aldrig plastikposer mere og undgår plastemballage o.l.
  2. Samler plastaffald op på stranden og bortskaffer det (håber at folk snart selv gør det).
  3. Sparer på strømmen, bruger el-spare løsninger.
  4. Shopper begrænset, genbruger (andres) ting og sender til genbrug.
  5. Vælger økologiske varer, når muligt.
  6. Undgår madspild i videst mulige omfang, spiser ofte rester.
  7. Vælger varer med mindst mulig belastning på miljøet, når muligt.
  8. Bruger mindre vand (og sæbe) og vasker (og tørretumbler) mindre.
  9. Kører mindre i bil (dog stadig en del p.g.a. bopæl på landet), tager tog, når muligt.
  10. Flyver mindre end før, vælger bil/bus/tog når muligt (flere skibe forurener mere end fly).
    Når jeg flyver, ser jeg efter pris, men også om det er et selskab med fokus på miljø.

Læs mere:

Verdensmål for bæredygtig udvikling

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Synes du indlæg er brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ro på (dit åndedræt): Træk vejr som Navy Seal