7 Tips til kost vaner: Spis nok grøntsager, sådan

Luxembourg guide: Romantik tur og foto rejse

Tid til en romantisk smuttur sydpå? Prøv noget nyt. Det gjorde vi:
En lille 7-8 timers køretur fra den danske grænse til Luxembourg.

Vi kørte i bil, fordi det giver frihed – og vi ville se flere ting på samme tur.

Man kan også flyve dertil, Luxembourg har en stor international lufthavn.

Fra Aarhus tager turen med fly fra 3 t 40 min (Luxair) til 7 t 30 min (Swiss) og koster fra DKK 1936 (Luxair) til DKK 3457 (SAS). Det kan også gøres billigere med EasyJet og Ryanair T/R 1410, men med stopover og tid 16 t 20 min, altså hurtigere med bil, men også dyrere …

Toge udgør en væsentlig del af den offentlige transport i Luxembourg og rutenettet er veludbygget. Togrejse er skønt, men problemet er, at tog fra Danmark er alt for dyrt – og der er ingen direkte ture.
Den største station er Luxembourgs hovedbanegård, som er klassisk og pæn, men ikke særligt speciel. På mit første besøg i Luxembourg var jeg kun i bydelen omkring banegården:

Elegant og velfriseret, elegant, næsten for pænt: Gammel – velholdt – europæisk storby med fine forretninger.

Denne gang kom vi til centrum nær Palais Grand-Ducal, lille, fotogent hertug-palads, domkirken Cathédrale Notre-Dame og turistinformationen …

Luxembourg trappe design kunst Marina Aagaard blog travel rejse

Luxembourg – turen værd?

Ja, mon ikke. Lilleputstaten og byen er overraskende smuk. Der er langt mere at se end forventet og man har lyst til at komme igen.

Men:

Meget er lukket i weekenden? Her fester man åbenbart især til hverdag! Læs: Mange udlændinge, blandt andre danskere, arbejder her til hverdag – i Europaparlamentet eller i finanssektoren – men flyver hjem i weekenden.

På turen kørte vi blandt bakker med landbrugsland. Nordpå og østpå er der skov og skrænter, flot natur til vandreture (op til 500 moh); men på denne weekendtur var vi kun “i byen”.

Luxembourg

Luxembourg, officielt Storhertugdømmet Luxembourg, er en indlandsstat: Grænser til Belgien mod nord og vest, Tyskland mod øst og Frankrig i syd. Der er cirka 524.853 (2012) indbyggere på et areal på 2.586 kvadratkilometer; en af de mindste suveræne stater i Europa. Luxembourg er et konstitutionelt monarki. Den udøvende magt ligger hos storhertugen og regeringen, den lovgivende magt hos Parlamentet.

Luxembourg by

Luxembourg er hovedstaden i storhertugdømmet og sæde for regeringen. Byen har udviklet sig til et vigtigt finanscentrum i Europa: byen har 161 banker, heraf 48 tyske. Valutaen er euro.

Der er cirka 92.000 indbyggere i selve Luxembourg by og opland. Hele 43,1 % (2010) af landets indbyggere er udenlandske statsborgere, heraf cirka 2000 danskere, resten er luxembourgske statsborgere. Man taler det lokale sprog lëtzebuergsk (a la tysk), fransk og tysk – og alle vi mødte talte perfekt engelsk.

Der er forbløffende varieret og rig sightseeing i Luxembourg by, vi kunne have brugt mange flere dage bare på at gå rundt.

Der er en CitySightseeing HopOn-HopOff bus og den burde vi måske have taget. Den var ikke særligt dyr, ca 100 DKK. Vi valgte dog at gå rundt i tre dage. Den ene dag købte vi en dagsbillet til byens letbane, der kører fra centrum og ud til enden af den nye bydel omkring universitetet.

Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_travelTram_Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel

Vores favoritter på turen:

Den nye bydel

Avenue John F. Kennedy er en lang lige boulevard omgivet af futuriske bygninger samt Europaparlament bygningen (som dog var under ombygning). Vi gik tur tidligt om morgenen og var næsten alene; det føltes som en fremtidsfilm.

Den flotteste, mest markante bygning er koncertbygningen, Philharmonie Luxembourg. Der brugte vi urimeligt lang tid med at fotografere fra alle vinkler. Vi var ikke de eneste; der var en gruppe andre turister (arkitekturstuderende?) optaget af søjle-selfies.

Marina_Aagaard_blog_Travel_LuxembourgLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_travelPå strækningen ligger også et meget stort, meget dyrt (med enormt kobbertag) aktivitetscenter:
D’Coque. Superelegant arkitektur, der er omgivet af rimeligt trist asfalt, der ‘nudging’-agtigt har påmalet ruter, mønstre og motionsrelaterede ord og kommentarer. Super ide, men farverne bleggul og blegrød harmonerer ikke helt med den suveræne bygning.

Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel Ved siden af er der en park, med en fed legeplads med balanceredskaber og mini-trim-trampoliner.

I nærheden fandt vi en festlig fritstående trappeskulptur kendt fra professionelle fotos.
Aktuelt skæmmet af skidt og grim tagging, men jeg undlod photoshopping for at viste kontrasten.

Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_travelDer var flere fantastiske bygninger, blandt andet en af Richard Meier, som også har tegnet det imponerende Getty Museum i L.A., CA, USA. Og lige ved siden af en sublim og lidt uhyggelig skulptur af maskindele og storskrald.

Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_travelDer var nok at se på gåturen …

Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_Travel_Lifestyle_Photography

Luxembourg centrum

Helt inde i centrum: Smukke gamle bygninger. Spændende forretninger. Dyre biler.

I Luxembourg har man en meget høj levestandard – en af verdens højeste.

Mange små grønne områder. Udsigt til vand, floden Alzette, der bugter sig igennem byen.

Flotte broer, blandt andet den fantastiske Pont Adolphe, som man kan gå inden i.

Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_travelLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_travelLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_travelEt overraskende, spændende landskab med store niveauforskelle og en øvre og nedre bydel (UNESCO område).

Smalle brostensgader, snørklede stentrapper, imponerende fæstningsværker og en interessant blanding af gammel og ny arkitektur og kunst rundt om i byen.

Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_travelLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_Travel_Lifestyle_Photography Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_travelLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel_lifestyle_photographyLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_Travel_Lifestyle_PhotographyLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel_lifestyle_foodLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel_lifestyle_foodLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel_lifestyle_photographyLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel_lifestyle_photographyFæstningsanlægget Casemates du Bock (og til højre Kulturcenter Neimënster

Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_Travel_Lifestyle_PhotographyLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel_lifestyle_photographyLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_Travel_Lifestyle_PhotographyLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_Travel_Lifestyle_PhotographyPanoramaplatform og elevator (desværre ingen trapper i nærheden):

Ascenseur Panoramique du Pfaffenthal

Jeg havde ellers lige tænkt “Hvor der er elevator, er der også trapper”; og håbede på en trappetur. Der var trapper cirka 500 meter væk, en skovsti med meget brede trappetrin op til byen.

Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_Travel_Lifestyle_PhotographyLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_Travel_Lifestyle_Photography

Shopping

Der er shoppingcentre, men også mange interessante specialforretninger i midtbyen – og naturligvis de mest eksklusive internationale mærker.

Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_travelLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_travelLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel_lifestyle_photography

Internationalt køkken

Luxembourg har adskillige restauranter i alle prisklasser. Vi havde udset os gourmet restauranten La Pomme Cannelle, som lå i forbindelse med vores hotel Le Royal, men surprise: I modsætning til i mange andre lande var der weekend lukket, kun åben mandag-fredag.

I stedet spiste vi en dag billigt på Eataly en kæderestaurant med italiensk mad til rimelige priser. Restauranten lå i den nye bydel i et af to biografkomplekser med adskillige kæderestauranter med mad fra forskellige lande, mexicansk, japansk, amerikansk med flere.

Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_Travel_Lifestyle_FoodLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_travelEn anden dag spiste vi på et steakhouse Grand Cafe by Redbeef midt i centrum, stedet var fyldt og åbenbart populært. Brød, salat og vin var i orden, men anretningen var ikke specielt opfindsom og hverken bøffen eller laksen var medium som bestilt, så det var ingen mindeværdig oplevelse.

Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_Travel_Lifestyle_FoodSidste dag blev vi på hotellets anden restaurant Amélys og fik en fire-retters menu.
Der var en fast menu, hvorfra man kunne man vælge mellem tre af retterne.

Henrik fik foie gras, fisk og muslinger, svampe, bacon og pasta og ovnbagte æbler med parfait. Jeg fik reje tatar, fisk og muslinger, lokal glaseret skinke med pasta og også æblerne. Dertil fik vi vand og gewürztraminer og rødvin. Et ualmindeligt velsmagende, skønt måltid.

Luxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel_lifestyle_foodLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel_lifestyle_foodLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_Travel_Lifestyle_FoodLuxembourg_Marina_Aagaard_blog_travel_lifestyle_foodEfter maden gik vi forbi baren, indretningen var ‘cool’.
Billedet er taget om eftermiddagen, hvor lyset var blåt.
Om aftenen er lyset rød-orange og baren er godt fyldt op …

Marina_Aagaard_blog_Travel_Lifestyle

Hotellet

Hotel Le Royal Luxembourg er et femstjernet middeldyrt hotel; vi fik et heldigt weekendtilbud: Til trods for middel pris var service og diverse småting helt i top. En oplevelse. Ikke alene chokolade på puden, men også en pudemenu, så man kunne vælge speciel pude. Badeværelset rummede naturligvis et af de nye toiletter, der kan det hele!

Poolen i kælderen var kun moderat stor, men havde til gengæld to ‘jets’ til at skabe modstrøm. Saunaområdet var oldschool, ikke specielt eksklusivt, til gengæld var der noget, der mangler i de fleste andre hotelspa’er. Et koldt kar, så man kan lave CWT, contrast-water-therapy. Yes!

Vi kunne sagtens have brugt mindst en hel uge i Luxembourg (og på hotellet). Der var flere interessante museer, gallerier og forretninger. Og: Vi ville gerne have været i koncerthuset som kun er åbent i hverdagene?!

Andre seværdigheder (som er noteret til et eventuelt næste besøg):

Luxembourg American Cemetery Memorial

Et smukt, men deprimerende mindesmærke over 5076 faldne soldater i “Battle of the Bulge”. Ligger 15 km udenfor Luxembourg Centruml.

La Petite Suisse

Lille Schweiz: I østl omkring Grundhof og Berdorf med dybe slugter og store klipper.

Vianden (nord) og Esch-sur-Sûre (syd)

Populære udflugtsmål med smuk natur. Der er relativt få havne i Luxembourg, men ved floden Sûre er der små lystbådehavne.

Læs mere:

Visit Luxembourg

Wikipedia: Luxembourg

Tripadvisor: Luxembourg By


Top foto:

Designer trappe og dagens rejse OOTD, outfit of the day:
Mine favoritbukser, sorte med supervidde fra H&M (120 DKK!).
Sort Sand rullekravesweater, gammel, blå pelsfrakke fra Kirsten Stampe.
Hvide og lyseblå italienske sneakers.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

7 Tips til kost vaner: Spis nok grøntsager, sådan