Gå dig slank og sund: 10 ugers program

Trappe fitness: 5 Tips til trappe gang og løb

Af Marina Aagaard, MFT

Vil du fortælle om trapper som motion?
Hvordan træner jeg op til trappeløb?

Trappe fitness

I denne uge er jeg blevet spurgt om trappetræning på både begynder og øvet niveau.
Det fortæller jeg gerne om, fordi det er suverænt effektiv kredsløbs- og muskeltræning.
Hver uge træner jeg på trapper: I sidste uge 3 x 249 (x 2) trin på Tiger and Turtle, Duisburg.

Tiger_and_Turtle_Magic_Mountain_photo_Henrik_Elstrup_Marina_Aagaard_blog

Jeg har skrevet generelt om trappetræning i artiklen:
Kend din træningsform: Trappetræning, trappegang, trappeløb og tårnløb

Her er 2 x 5 korte tips til henholdsvis at komme i gang med motion på trapper
og målrettet træning mod trappeløb (og trappeløb konkurrencer).

Udendørs trapper er klart bedst; flere oplevelser og frisk luft giver energi.
Desværre er der ikke så mange rigtigt lange udendørs danske trapper.

Indendørs trapper kan være længere end udendørs, men pladsen er ofte trang,
luften stille, følelsen er ‘indelukket’, så det er anderledes.

5 Tips Trappegang for begyndere

  • Find en trappe inde eller ude, gerne med mindst 50 trin.
  • Gå op og ned ad trappen fx 1-5 gange i starten afhængigt af grundform.
  • Start med få ture (kort tid); byg gradvist op, undgå overbelastning.
  • Tag i starten et trin ad gangen, i bogstavelig forstand, men husk:
  • Variation fryder: Skift tempo og tag periodisk dobbelttrin (spring et over).

5 Tips Trappeløb for øvede

  • Brug letvægtstræningssko
  • Hav nok energi, måltid ca. 3 timer før, evt. let snack (rosiner) ½ time før.
  • Find en trappe med minimum 180-200 trin, ca. 10 etager, og tag 1-5 ture.
  • Start ret langsomt. Undgå for hurtig start; det dræner og gør sidste ture svære.
  • Træn periodisk på bakker for at få fornemmelse af længere forløb opad.

God træningslyst.

Her er kedelig video af 1/5 af denne uges special; 5 x 550 (x 2) trappetræning.

Har du kommentarer eller spørgsmål?
Skriv endelig i kommentarfeltet.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gå dig slank og sund: 10 ugers program