VM i sejlsport Aarhus 2018

Fed weekend: L.O.C. koncert i Friheden

Fed Fredag. Et smart koncept, som forvandler den lille, lokale forlystelseshave fra børn-og-familier-only til et hot spot for festglade unge, voksne og ældre. 

Friheden for alle

Tivoli Friheden i den smukke Marselisborgskov er Aarhus’ forlystelsespark placeret i gå afstand fra centrum. Med alt fra musikkoncerter med store nationale og internationale navne til spændende events for hele familien. Parken har også sin helt egen kultursal i Hermans, der byder på alt fra intimkoncerter, teaterforestillinger til foredrag til et bredt publikum. 

Som barn har jeg kun været i parken få gange sammen med skolekammerater; gynger og karruseller havde ikke tag i mig (som voksen er jeg dog blevet ret vild med rutschebaner).

Efter at have været væk fra haven i tre årtier er jeg sammen med Henrik i de senere par år blevet inviteret dertil af en ven. Tre gange har vi været med til Fed Fredag, som helt åbenlyst er en kæmpesucces.

Børn, unge, voksne, ældre fylder haven til bristepunktet og der er en høj stemning.

L.O.C. koncert Friheden Marina Aagaard blog

L.O.C. koncert

Denne gang er vi til L.O.C. koncert og jeg tror, at der er flere end nogensinde før i haven;
det føles som omkring 8.000-10.000 gæster på et meget lille areal.

Man forstår godt at L.O.C. smiler stort. Det må være ret fantastisk at komme ud på scenen
til et stopfyldt ‘rum’ med total entusiasme – klapsalver, viftende arme, bølge og hujen.
Flere gange under koncerten, 85 i.s.f. 70 minutter, synger publikum ordret med på hit-teksterne.

L.O.C. er virkelig veloplagt. Smalltalker og charmerer publikum. Stilen er i top. Musikken er inciterende og videocollager, lys- og lyd-opsætning er virkelig lækker, for slet ikke at sige super cool. En fed koncertoplevelse.

En fed fredag

Vi er jo i en forlystelsespark, så ind imellem kommer folk slæbende med vundne kæmpebamser og lignende trofæer. Her er det en pink oversize emoji. I love it!

Super. Man bliver høj af musikken. Men er det bare mig, der ikke helt forstår dansk festkultur …
Der er da federe ting end at vade rundt i klister af sprut, tomme øl-plastikkrus og shot-rør og
blive puffet rundt af halv- og helsnaldrede unge og voksne med blanke øjne og tågede blikke? 


Fed Fredag kunstnere

– de allerstørste danske navne. I august 2018:

03.08. L.O.C.

10.08. Kesi

17.08. Sivas

24.08. Marie Key

31.08. Alex Vargas

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VM i sejlsport Aarhus 2018