Les Mills: Kult koncept og historie

Boganmeldelse: Factfulness

Af Marina Aagaard, MFT

En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst – en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden.

Sådan anmeldte Microsofts grundlægger Bill Gates bogen Factfulness. Jeg stemmer i koret!

Jeg vil anbefale dig og alle andre:

Læs den bog så hurtigt som muligt. Du bliver overrasket. Både over fakta, der er anderledes end du tror, og også over de geniale nøgler til at forstå andre.

Det er en af de mest interessante bøger, jeg nogensinde har læst.

Facts om Factfulness

Factfulness bog boganmeldelse Marina Aagaard blogEn blanding af personlige, spændende og rørende historier og fakta om verden, mennesker, sundhed og miljø. En overskuelig og levende fortælling om globale (og personlige) emner.

Der er en indledning, som man endelig skal læse (modstå fristelsen til at springe over den); deri får man en vigtig forhistorie.

Bogens indhold

Der er 10 kapitler med 10 tænkemåder. Nøglerne til at forstå andres tanker og handlinger og forbedre sine egne.

Der er et kapitel 11 med Factfulness i praksis.

Der afrundes med Factfulness’ tommelfingerregler.

Så følger Afrunding, Tak, Appediks, Noter, Kilder, Biografier og Register. Det er anbefalet at læse de sidste afsnit med.

Bogen købte jeg som sommerferielitteratur og begyndte at læse første dag. Kun sporadisk fordi vi også var på sightseeing. Efter tre dage var den læst; rub og stub. Bogen kan sagtens læses i løbet af én dag eller læses et kapitel ad gangen. En suveræn læse- og aha-oplevelse.

Bogen er skrevet af den svenske læge, forsker og professor i international sundhed Hans Rosling sammen med hans søn Ola Rosling og svigerdatter Anna Rosling Rönnlund.

For at undgå en spoiler vil jeg undlade at fortælle om detaljerne, men kun igen anbefale:

Læs den.

Jeg giver bogen 5 stjerner ud af 5.

Bogen købte jeg hos Saxo til cirka DKK 225.

Fakta om Factfulness bogen

Udgivelsesdato: 05-04-2018
ISBN: 9788711557266
Originaltitel: Factfulness
Format: Hæftet
Udgave: 1.
Originalsprog: Dansk

Pris (cirka): DKK 250

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Les Mills: Kult koncept og historie