Klar Parat Ferie: Nye rejsemål - på budget

Sol og sundhed: Er solbriller sunde?

Af Marina Aagaard, MFT

Solbriller eller ej? Solbeskyttelse? Outfit of the day? Dække tegn på en hård nat?
Er solbriller i virkeligheden sunde eller nødvendige?

Er solbiller sunde?

Er solbriller sunde Marina Aagaard blog fitness

Solbriller eller ej?

Optikere siger ja! Og anbefaler solbriller med 100% UV-A og UV-B beskyttelse. Fashionistas siger ja: Som del af outfit.
Forskere siger nej! Generelt nej i Danmark, men sollys kan give øjenskader (WHO) ved skarpt lys og stærkt sollys; vær opmærksom ved vand, hvidt sand og sne.
Glasset beskytter øjnene og huden omkring og under øjnene mod sol samt pollen og partikler i luften.
Solbriller til sport? Nogle foretrækker at beskytte øjnene mod sol, sand og vind, andre klarer sig uden uden problemer.

Store eller små glas?

Jo større glas, desto mere beskyttelse af øjenområdet .
Gemmer øjenpartiet bedre efter en lang nat i byen …

Mørke eller lyse glas?

Glassets farve har ingen betydning for UV-beskyttelsen. Der kan være UV-filter i lysere briller og ingen UV-filter i mørke. Tjek det, solbriller skal være CE eller UV400 mærkede.

I modsætning til huden er synet mest udsat for uv-stråling, når solen står lavt på himlen i formiddags- og eftermiddagstimere, hvor pande og bryn ikke skærmer for solen i samme grad som midt på dagen, hvor solen står højt på himlen. Optikerforeningen.

Dyre eller billige?

Designer solbriller drejer sig især om rammen og beskytter ikke nødvendigvis bedre end billige (re) briller.
Det er glasset og UV-beskyttelsen, der er essentiel.

Visse billige solbriller har kun farvet glas uden filter, der skal skærme øjnene mod UV-stråling.
Det farvede glas dæmper det synlige lys, men beskytter ikke øjnene mod de farlige stråler.

Når optikerne hævder, at solbriller beskytter mod grå stær, er de ude på tynd is. Der er intet videnskabeligt bevis for denne antagelse. Solbriller kan være gavnlige at bruge, hvis man bor i en ørken i Australien eller Arizona. I Danmark har de næppe nogen værdi for andre end dem, som arbejder udendørs hele året.
Professor i øjensygdomme Michael Larsen, Glostrup Hospital og Københavns Universitet

Brug solbriller efter lyst og reelt behov; skal de hjælpe mod UV-stråling:
Se efter CE- eller UV400-mærkat.


Solbrillefacon – siger noget om din stil (briller set på Profiloptik):


Læs mere:

Sundhedsstyrelsen: UV stråling faktaark

Sundhed.dk: Sneblindhed eller svejseøjne

JP: Vidste du, at dine øjne kan også få solskader

Politiken: Optikeres råd om solbriller er helt hen i vejret

Ekstrabladet: Se her hvad dine solbriller siger om dig: Hvis du tør


Jeg har samlet på solbriller, men sjældent brugt dem. Foto viser solbriller købt i denne uge; dem kunne jeg ikke stå for: Fra Flying Tiger til DKK 40! Etiket under lup: Universalsolbrille. Høj beskyttelse mod skarpt sollys. Overholder EN (…). Ikke egnet til direkte observation af solen.

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klar Parat Ferie: Nye rejsemål - på budget