Fun Fitness: Breakdancer planke og mobility

Er din solcreme sikker? 13 cremer til sund hud

Solcreme kan indeholde ingredienser, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Soltid er solcremetid, d.v.s. udetid er solcremetid; solens UV stråler er også aktive på overskyede dage.

Solcreme

Ja, solcreme er essentiel, for den har en forebyggende effekt mod hudkræft (WHO).

Nej, facebook indlæg, om at solstråler beskytter bedre mod hudkræft end solcreme, passer ikke (videnskab.dk).

Typisk bruger folk en tredjedel af den mængde creme, de burde bruge, hvis de ønsker den beskyttelse, som står på solcremeflasken for eksempel faktor 15. Derfor ender mange med en reel beskyttelse på faktor 3-5-stykker, og det er ikke særlig effektivt til at forhindre DNA-skader ved et længere ophold i solen.
Prof. overlæge Hans Christian Wulf
Bispebjerg Hospital

Solcreme tips: Minimum faktor 15-30 i rigelig mængde og løbende påsmøring.

Desværre har en Tænk undersøgelse vist, at:

13 ud af de 47 mest solgte solcremer i Danmark 
rummer potentielt hormonforstyrrende UV-filtre. 

Kræftens Bekæmpelse anbefaler:

Man bør bruge svanemærket solcreme med mindst faktor 15
og gerne beskytte sig med hat, tøj og ophold i skygge.

Der findes adskillige lækre, velduftende, flot indpakkede solcremer, som man måske vælger af andre årsager end deres dokumenterede virkning. Men det man smører på huden, optager huden og det påvirker kroppen og sundheden. Selvom der altså ikke er 100 % dokumentation for at en solcreme er kræftfremkaldende, kan vurderingen “mulig risiko for at virke hormonforstyrrende” være et tegn på, at det ville være bedre at vælge en anden solcreme.

Tænk Kemi anbefaler, at man vælger solcremer med svanemærke og allergimærke og nævner, at danske producenter er mere påpasselige med kemien i solcremer og mange af producenterne har udfaset problematiske stoffer.


Forbrugerrådet gav i 2017 “bedste kemi” bedømmelse til nedenstående faktor 30 solcremer:


Allergi- og svanemærkede solcremer uden hormonforstyrrende stoffer

  • Änglamark Sun lotion
  • Apotekets Sol lotion
  • Avivir Aloe Vera Sun Lotion
  • Beauté Pacifique Stay outside
  • Derma Sollotion
  • Green People Scent free sun lotion
  • Irmas Tusindfryd Sollotion
  • Ideel Solcreme
  • Levevis Sun protection lotion
  • Lovena Sunspray kids
  • Matas Sollotion uden parfume
  • Mellisa
  • Minirisk Sollotion

Mere om sol og solcreme:

Forbrugerrådet Tænk

Videnskab.dk: Du bør bruge solcreme, men nogle cremer er mere sikre end andre

Sommer og sol: Sådan undgår du falsk faktortryghed

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fun Fitness: Breakdancer planke og mobility