Af Marina Aagaard, MFT

En uge efter ‘verdens hårdeste kilometer’ løbet på 2700 trin i Valtellina, Sondrio, Italien. Et lille “jubiiilæum”.

Højst besynderligt: På intet tidspunkt efter løbet har kroppen (lægge, lår og andre dele) været mærket det mindste af strabadserne, så bortset fra startnummeret på skrivebordet er der ikke noget, der direkte minder mig om trappeløbet. Det er allerede som en drøm – eller mareridt – der står svagere og svagere i hukommelsen. Underligt.

Jeg forstår stadig ikke helt, hvorfor jeg (en bangebuks) deltog. Jeg husker svagt, at det var ubegribeligt hårdt og at jeg undervejs tænkte, at jeg næppe ville løbe på trapper igen.
Men når jeg nu ser fotos af trappen, tænker jeg bare igen, at den er da fantastisk? Med herligt mange trin, som jeg med glæde ville tage en rolig tur opad for eksempel på en ferie.

Hjernen har åbenbart en særlig evne til at gemme pinefulde minder langt væk.

Uanset hvad, så var det et par dejlige dage i Sondrio, bortset fra cirka 25:34 minutters tid:
Der var varmt og dejligt og italiensk. Skøn stemning, al dente pasta og fin vin (efter løb).

Den lille by i Lombardiet ligger omkranset af smukke bjerge, nogle sneklædte, udsøgt udsigt.

Heldigvis tog Henrik, min mand, et rigtig godt billede oppe fra den tredje bro (der er otte!) med udsigt over rørene og trappen samt dalen og lidt af byerne Montagna in Valtellina øverst og Sondrio nederst til højre. Til minde om dagen, når nu hukommelsen vist er svækket.

På et tidspunkt før løbet, fik jeg selv taget et snapshot af rør og trappe; når man ser manden ved siden af, fornemmer man størrelsen af rørene, der leder vand fra bjergene til dalen.

Man skal leve i nuet … men minderne er nu også gode at have.

Rigtig god weekend.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s