Af Marina Aagaard, MFT

Sondrio, Italien? Der er mange gode grunde til at tage til den norditalienske by Sondrio: Natur, kultur, arkitektur og god mad og vin. Der er også en enkelt knapt så god grund: Valtellina Vertical Tube Race.

Indrømmet. For 4-5 måneder siden havde jeg ikke hørt om Sondrio. Så nævnte en kollega at der foregår et specielt trappeløb i Valtellina og af nysgerrighed fandt jeg ud af, at det nærmere bestemt er i Sondrio – på bjerget i baggrunden.

Det specielle ved løbet er, at de højeste bygninger i verden har omkring 2000 trin inklusive afsatser. Denne trappe har 2700 trin – uden afsatser.
For en trappefan som i sin ugentlige træning kun har 121 trin og som kun en gang med besvær har taget 900 trin i træk i Dubai, virker det helt urealistisk.

Læsning omkring dette trappeløb afslører da også, at deltagerne i vidt omfang er italienske eliteløbere med relevant løbe- og bjergerfaring.
Red Bull er sponsor, så det er helt sikkert en eller anden form for ekstrem-løb …

Det løb får man lyst til at se … især fordi min kollega ven havde planlagt at stille op! Omstændighederne ville, at det ikke blev til noget, men nu var tanken plantet i mit hoved: Det løb ville jeg gerne se. Så i forgårs kørte min co-driver og jeg fra Ugelbølle til Sondrio.

Kort før vi når til Sondrio ser vi på bjergskråningen ikke bare adskillige vinmarker med store skilte med navne på druer og vingårde, men også en helt ekstremt stejl nærmest endeløs trappe. Stakkels, stakkels løbere tænker jeg. Det må gøre helt vanvittigt ondt.

Vi kommer til Sondrio om aftenen torsdag d. 5 og ser og fotograferer byen fredag d. 6. april.

Det 4. Valtellina Vertical Tube Race foregår lørdag den 7. april 2018.

Om lidt tager vi, Henrik og jeg, hen og ser med og tager billeder.

Eller rettere. Henrik tager billeder og jeg deltager i løbet, der starter 13.00.
Jeg starter 13.00 …

Læs mere:

Valtellina Vertical Tube Race: Første danske kvinde i ultra trappeløb

Valtellina Vertical Tube Race: Min historie om et vildt trappeløb

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s