Er dyb squat umulig? Undgå (tanke) fejl og kom i gang
Af Marina Aagaard, MFT
Optimal træning med fuldt bevægeudslag og ekstra styrkeudvikling:
Deep squat, dyb squat eller som crossfittere udtrykker det:
Ass to the grass. Oversat: Gluteus maximus til græsset/gulvet.
I fitnesscenteret hævder mange trænende, at de kan ikke lave dyb squat, deep squat:
Dyb squat umulig!
Ganske få personer kan af forskellige årsager ikke bøje knæene helt, men de allerfleste – også mange, der tror de ikke kan – kan sagtens sætte sig ned i hug, for kroppen er designet til det.
Årsager til fejl
Tankefejl og tekniske fejl skyldes typisk, at man:
1) ikke har prøvet
2) har prøvet, men kun halvhjertet og uden at træne det
3) anvender for tung vægt til at det kan lade sig gøre – i første omgang
4) har en forkert fodstilling; man skal sætte fødderne ud fra, hvad der fungerer individuelt
5) har en forkert teknik og dårlig balance.
6) måske frygter at falde bagover; ubevidst/bevidst frygt bremser ens træning
7) har for stramme muskler, som hindrer fri bevægelse
Løsning:
1. Start med at træne uden vægt og med støtte (fjerner frygt) med passende, naturlig, stabil fodstilling.
2. Træn uden vægt og uden støtte. Arbejd fortsat med mobilitet og balance; stabilitet.
3. Træn med vægt med fuldt – eller større – bevægeudslag.
Læs mere i tidligere artikel:
Er dyb squat vanskelig? Sådan får du fuldt bevægeudslag.
Rigtig god træningslyst.
Følg min Blog HER og Instagram HER
Ingen kommentarer endnu