På farten igen: Fra YYC til YVR og så videre

Eventyr ski resort: Whistler by, BC, Canada

Af Marina Aagaard, MFT

En mindre bjergby, men ikke en hvilken som helst bjergby. Whister er et berømt ski resort 121 kilometer nord for Vancouver,  British Colombia, Canada. En charmerende og eksklusiv village med østersbar, Castro cigar butik og en afdeling af Sotheby’s.

Whistler by Canada ski Marina Aagaard blog travel rejse

Whistler by

Byen ligger 670 m over havets overflade og har 11.854 indbyggere (2016) og cirka 2 millioner gæster årligt – de fleste skiturister som nyder godt af enorme mængder luftig powder sne.

Udover Blackcomb og Whistler pisterne, så rummer byen Whistler Olympic Park skianlægget ved Madeley Creek i Callaghan Valley vest for Whistler. Her blev der afholdt konkurrencer i langrend, skiskydning og skihop under vinter-OL i Vancouver i 2010.

Olympic Plaza

I centrum af byen finder man Whistler Olympic Plaza, hvor der er en meget lille skøjtebane og en stor figur med de olympiske ringe, som er et meget populært sted til selfies og anden fotografering.hwe

I modsætning til mange andre skisportssteder, så er Whistler en rigtig by med masser af butikker, supermarkeder, museum, bibliotek (et flot moderne  bibliotek med pejsestue, set udefra her under) – ud over adskillige skibutikker med alt i udstyr samt skiskoler og heli og cat (helikopter og bæltekøretøj) skiing arrangører.

Skibutikker

En af de mange skibutikker, Spicy Sport, havde ekstra gode tilbud på leje af skiudstyr, så her er vi i butikken for at få udstyret gjort klar.

Der er også delikatesse snackbarer, cafeer, barer og restauranter for enhver smag; mongolsk, indisk, japansk, italiensk, mexicansk, amerikansk og fransk … og McDonalds, KFC og mindst to Starbucks.

Foto herover er fra Basalt, hvor to kokke tryller med desserter og tapas anretninger bag en bar i restauranter. Ude bagved i køkkenet bliver de ualmindeligt velsmagende varme retter til.

Ketel One Vodka Ice Bar

Foto her er fra The Ketel One Vodka Ice Bar på The Listel Whistler Hotel. Her får jeg en smagsprøve af den hollandske hvedebaserede vodka, der har lagt navn til rummet: Et minus 29 grader Celcius koldt rum.

Byen har flere små pladser, hvor der om vinteren er bjerge med sne, som er meget populære blandt de yngre skigæster.

For voksne vinterferieentusiaster er selve byen en attraktion. Der er måske lige lovlig mange lyskæder, så man er ret langt væk fra back to nature og outdoor trenden. Det sagt, så er det næsten som et vinter Disneyland – og når sneen falder tæt, som den gjorde, da vi ankom i går aftes, er Whistler idyllen svær at slå.

Whistler kan dog også skifte udseende. Til regnvejr?! De imponerende bjerge er gemt i en tågedis. Regnvejret skyller snedyngerne ned fra tagene og gør sneen på gaden til tung, våd sjap.

Hav en regnvejrsdagsplan, så går det alligevel.

Læs mere:

Whistler Blackcomb

Whistler Blackcomb

Tourism Whistler

Whistler Resort

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På farten igen: Fra YYC til YVR og så videre