Jul på slottet: Lidt kongelig har man da lov at være
Af Marina Aagaard, MFT. Fotos: Henrik Elstrup og Marina Aagaard
Royalist eller ej? Uanset ens overbevisning, gælder det ifølge et dansk ugeblad åbenbart, at “Lidt kongelig har man da lov at være”.
Kongelig: Ifølge Den Store Danske ordbog: 1. Som vedrører, tilhører eller har tilknytning til (et medlem af) et kongehus. 2. Særlig god eller fin; storartet; fortræffelig.
For nylig fik jeg til min overraskelse lov til at føle mig storartet tilpas i kongelige omgivelser; sidste lørdag overnattede jeg på et slot, et både flot og hyggeligt et, udenfor Hameln i Niedersachsen:
Schlosshotel Münchhausen
Her var ingen chokolader på sengen. Til gengæld et dejligt stykke kiwi og flere fine chokolader (der var flere end disse, men min medrejsende/fotograf havde forsynet sig, inden jeg tog billedet …).
Et stort værelse i romantisk stil; mørkt træ, tykke tæpper, tunge gardiner og gyldne detaljer, og en stor seng redt op med nyvasket sengetøj og masser af puder; langt flere end nødvendigt, men et skønt syn. Og litteratur i læselampens lysskær: Hotellets egen ‘avis’: Münchhausen Kurier.
Et lækkert badeværelse gør en forskel. Jeg har boet på flere hoteller med bad på gangen eller i et kosteskab. Her er der heldigvis andre boller – eller sæber – på suppen.
Slottets egne vandkrus, naturligvis med ananas på, og Hermès produkter. Sådan.
Surprise: Da vi vågner om morgenen og skulle i parken, er alt hvidt efter snevejr om natten.
Meget idyllisk og juleagtigt, men en botanik-tur er ikke oplagt; det må vente til sommer.
…
Morgenmad sætter jeg meget stor pris på og også variation – fra havregrød, yoghurt og müsli – og indtager den gerne i hyggelige omgivelser. Morgenmadsrestauranten er en perfekt ramme: Små borde med lys og grønt og vinduer med sprossede ruder med udsigt til slotspladsen og landskabet.
En fristende buffet. Stor, men ikke for stor og fyldt med lutter, lækre sager (bortset fra de der kager). Ved endevæggen en juice presse, så man selv, når man har lyst til det, presser sin appelsinjuice af friske appelsiner.
Mine tænder løber i vand. Det er svært at vælge. Øjnene siger ja, ja, ja, men maven siger nej eller måske “så en enkelt mere da …”
Efter morgenmaden ser vi mere af slottet, der er over 440 gammelt. Opførelsen Schloss Schwöbber, som det hed, blev påbegyndt omkring 1570 af Hilmar von Münchhausen, en tysk adelsmand og soldat.
De trapper, jeg plejer at anvende, er af rå beton, grå stål eller bart træ. Sanseoplevelsen er markant anderledes, når man går på tykke tæpper; det er luksus for fødder og ben.
I 1800-tallet var slottet et populært kulturelt centrum i området. Senere gik det dog i forfald, indtil en tysk modemagnat Friedrich Popken i 2002 købte ruinen, slottet, og restaurerede og indrettede det til 5-stjernet hotel, der åbnede i 2004 som Schlosshotel Münchhausen.
Åbenbart har Friedrich som barn kigget ind over hækken og ønsket sig, at bo der. Endnu et eksempel på, at det kan betale sig at drømme og drømme stort; af og til går drømmen i opfyldelse.
Popkens hustru stod for indretningen, der er udført med nænsom hånd. Det meste er holdt i gammel stil, bortset fra den nye bar og pool og spa området. Hotellet er fuldt af antikke kunstgenstande og designdetaljer. Der er nok at se på.
Efter en tur i haven og rundt på slottet, er vi spa-afdelingen (der er naturligvis badekåber klar på værelset), hvor der er sauna, dampbad, afslapningsafdeling og en elegant og indbydende 18 meter lang pool, hvor man kan tage mere end to svømmetag.
I kælderen er der en særlig restaurant til lukkede selskaber. I halvmørket under de gamle murstenshvælvinger fornemmer man historiens vingesus.
Intet slot er komplet uden et kapel. Her bliver mange par viet i løbet af hele året. Der er naturligvis også en bryllupssuite med terrasse, stue og påklædningsrum med gine til kjolen.
…
Det første jeg så, da jeg trådte ind i vindfanget om aftenen var montren med souvenirs. Jeg studsede da straks over smykket med en ananas, “det er anderledes”, indtil jeg opdagede alle de andre ananas.
…
Over middag sætter vi os ind i opholdsstuen, der er rigt dekoreret med væg- og loftsmalerier. Selvom der er højt til loftet, er der hyggeligt i stuen på grund af de mørke farver, lysene og pejsen.
En kop eftermiddagskaffe kan vi lige nå inden vi (desværre) skal hjem igen. Man kunne ellers godt have lyst til at blive boende i længere tid; ud over at hotellet rummer to restauranter, hvoraf den ene har en Michelin-stjerne, så er der en meget afdæmpet og afslappende stemning og alle gæster, små som store – der er flere familier (med musestille børn) på besøg – får en udsøgt hurtig og virkeligt venlig betjening.
…
Der udover morgenmad; 225 kroner.
Der er også lækre slotshoteller i Danmark; jeg gik ind på en tilfældig side for at sammenligne priser:
1625,00 (søndag-torsdag) og 1925,00 (fredag-lørdag). Per person.
Kæledyr er ofte velkomne på tyske hoteller, dog ikke her på slottet af hensyn til gæster med allergi,
så Rex må blive hjemme, men det er også o.k. ind imellem.
Inviteret til julemarked og overraskende overnatning (på slot) af Hameln og Tysk Turist Information.
Følg min Blog HER og Instagram HER
Ingen kommentarer endnu