International Lungedag: Få et lungetjek 3. onsdag i november

Sundhed eller stress over mad og motion på job?

Af Marina Aagaard, MFT

For meget eller for lidt er lige skidt.
I hvert fald ifølge et gammelt ordsprog – og danske kostråd om mådehold.
Motionsråd er mere vidtgående, lidt kan gøre det, men hellere mere.

For nylig læste jeg en artikel i et avistillæg. Overskriften lød:

Kageordninger og fitnesskultur stresser din kontorhjerne

Enten giver vi den gas med masser af kage, slik og fredagsbarer. Eller også sammenligner vi maratontider med kollegerne. Begge dele er usundt, og mange arbejdspladser mangler balancen, siger ernæringsekspert.

Artiklen handlede om, at der problemer med sundheden på danske arbejdspladser og ifølge ernæringsekspert Per Brændgaard er der stor forskel på, hvordan virksomheder håndterer sundhed på arbejdspladsen; fra en kage-slik-sodavand-og-fest kultur til frugt-nødder-og-masser-af-motion politik.

De kontraster kan jeg nikke genkendende til og mener, at begge kulturer kan lære lidt af hinanden.
For eksempel kan sødt være godt, men “sødt skal være særligt” (Thomas Monefeldt, ATP, i artikel).
Kage-kulturen opleves som stressende af de, der forsøger at følge kostrådet ‘spis mindre sukker’.

For lidt fokus på sundhed er ikke sundt – hverken for den enkelte eller virksomhedens (økonomiske) sundhed – og omvendt er det mange steder ifølge artiklen gået til overdrift med motion. I artiklen nævnes det, at det kan føre til sundhedsstress med kostforbud og pligttræning.

Stress
En belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har ? eller oplever, at han eller hun har.
Psykiatrifonden

Stress over mad og motion

Sundhedsstress? Desværre ja. Periodisk er ‘usund sundhed’ temaet – at overdrevent fokus på sundhed medfører varierende grader af stress – oppe i debatten, for omkring hver 7. dansker er stresset (også over kost og motion). Men bevar nu fokus: Sundhed er sundt for alle, men det handler om “måden, man gør det på …”

Løftede pegefingre og rammer udstukket af andre, betingelser som man er uden indflydelse på, virker langt fra motiverende, så åben dialog om sundhed og sundhedstiltag er et anbefalet første skridt.

Yderlige kan næsten usynlig nudging (tag trapper i stedet for elevator) gøre forskel; forskellige former for “små skridt” promoveres af Sundhedsstyrelsen og de virker.

En pludselig, altomfattende firmasundhedspolitik U-vending kan nok virke, men en blød kurve med små ændringer over tid kan være en bedre, mere spiselig, mindre stressende og mere holdbar metode.

Fysiske tegn på stress

– Hovedpine
– Hjertebanken
– Svedeture
– Nedsat immunforsvar ? hyppige infektioner
– Appetitløshed
– Svimmelhed
– Diarré
– Rysten på hænderne
– Nedsat lyst til sex

Overdreven motion?

I artiklen nævnes, at “typisk sætter ledelsen et ufrivilligt dårligt eksempel”. “Chefen er ofte typen, der løber maraton og sætter dagsordenen med værdier som i virkeligheden stresser organisationen.”

Først og fremmest er det ifølge den seneste forskning yderst vanskeligt at overdrive motion. Man skal dyrke virkelig megen motion, før det belaster. Og at chefen løber maraton eller dyrker andre ekstremaktiviteter passer i flere, ikke alle, tilfælde fint med lederens livsstil og konkurrencementalitet og er i mine øjne et godt eksempel overfor andre; motion giver mindre sygdom og mere energi og overskud.

Hvordan det eksempel, en (super)motionist leder, opfattes af kollegaer, er nok mere et spørgsmål om den generelle virksomhedskultur og eventuelle idrætstilbud – eller mangel på samme – i virksomheden.
En følelse af fællesskab baseret på overordnede fælles værdier skaber et godt fundament.

Et praktisk problem kan være, at firmaidræt ofte handler om løb eller boldspil – aktiviteter som er sjovest, hvis man er i nogenlunde form og vant til at dyrke idræt – og i mindre udstrakt grad om nemmere aktiviteter som (stav)gang, stretching, dans eller fælles fitness. Men det ændrer sig forhåbentlig.
(Dansk Firmaidrætsforbund har motiverende, forskelligartede tilbud, også gratis manual og videoer).

Adfærdsmæssige tegn på stress

– Kritisk og irritabel
– Manglende overblik
– Ubeslutsomhed
– Kynisk og følelseskold
– Øget brug af stimulanser (kaffe, cigaretter, alkohol)
– Manglende engagement
– Periodisk fravær

Mere sundhed, mindre stress?

Sammen er vi bedst, når det gælder sundhed på job. Dialog og målsætninger baseret på forudsætninger, “hvor er vi nu?” og forventninger, forventningsafstemning; “hvad forventer, håber, vi hver især?”

Eller hvad mener du?

Følg min Blog HER og Instagram HER

2 kommentarer

  • CC

    Godt skrevet – og meget interessant emne!

    Jeg mener at du rammer lige i “bulls eye” (plet). I vores kultur er der en tendens til at sammenligne sig selv for meget med de andre – og gøre de andre til syndebukken, hvis man ikke selv magter, for eksempel, at komme i løbeskoene. På samme vis, som man kan have tendens til ‘dårlig samvittighed’ hvis man er kommet i topform, og kroppen er blevet perfekt (ud med jante og middelmådighed!).

    Chefen der er marathonløber har ret til at leve den livsstil, som han finder bedst. Og det får han ikke mindre ret til, fordi hans livsstil faktisk er sundere (og selvom de andre ikke kan leve op til det; og måske bliver misundelige over at de ikke magter det).

    Den som ikke vil dyrke motion er også i sin ret dertil; men det er ikke en gyldig normaltilstand, at måle andre med, og sætte dem i bås ud fra. Det er tilmed en meget usund livsstil; så dén kan man ikke forlange at andre skal rette sig efter (men igen, det er deres eget valg).

    Så er der alle motionisterne imellem. Igen behøver de ikke at måle sig med de andre, men finde en rytme som passer godt til deres indre motivator. For det er nemlig den der skal styre showet – ikke tidens trend. Bevares lidt kampgejst og konkurrencementalitet skader ikke – så længe man ikke stresser sig selv med det!

    Her vil jeg gerne tilføje, at det er ens egen mentalitet, som man må arbejde med, hvis man stresser over de andres livsstil.

    En times motion/fysisk aktivitet om dagen er ikke fanatisk. Alt under 4 timer om ugen er sundhedsskadeligt (så de 4 timer/uge, er et absolut minimumskrav, for at holde kroppen i gang og ved lige).

    Det er fakta (https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/fysisk-aktivitet/anbefalinger/18-64-aar).

    Kroppen er skabt til bevægelse. Stillesiddende arbejde (og fritid), trækker ned, og degenerer kroppen (https://www.sundhedsguiden.dk/da/Nyheder/Nyheder/Alle-Nyheder/2012/et-stillesidende-arbejde-skader/).

    Fysisk arbejde kan blive for høj en belastning over tid (https://www.arbejdsmiljoweb.dk/krop-og-sundhed/muskel-og-skeletbesvaer,-msb/msb-og-fysisk-arbejdsmiljoe).

    Hyggekulturen fordrer i mange virksomheder kage – men som du så fint skriver det, så kan “en blød kurve med små ændringer over tid kan være en bedre, mere spiselig, mindre stressende og mere holdbar metode.” – hvor det eksempelvis både er kage og frugt der serveres. Så består hyggen, selvom hver person selv vælger hvad de sætter til livs. Det må være et personligt og frit valg. Uden gruppepres.

    Det handler vel dybest set om at finde den balance, som giver den enkelte mest velvære.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære CC,
      Tusind tak for dine Reflexion’er og væsentlige, vægtige indlæg med referencer.
      Du siger det faktisk bedre og tydeligere, du præciserer – også for undertegnede – hvad det egentlig er, jeg mener; at nu skal vi altså droppe den jantelov og lade os inspirere af hinanden og hjælpe hinanden samtidig med at vi er tro mod os selv: Som du siger “En rytme som passer godt til vores indre motivator, for det er nemlig den der skal styre showet – ikke tidens trend.”
      Motiverende indsigt.
      Tak,
      Marina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

International Lungedag: Få et lungetjek 3. onsdag i november