Af Marina Aagaard, MFT

Viden om sund kost fra madblogs og sociale medier? Ikke altid en god ide, for der er stor forskel på kvaliteten af de råd, man finder på nettet. Faktisk er der en række råd – også fra tilsyneladende troværdige fitnessguruer og madentusiaster – der er meget lidt gavnlige eller direkte usunde.

Debat om SoMe kostråd

Aarhus Universitet undersøger i en ny rapport det problem, at danskere i stigende grad finder viden om kost fra hjemmesider og venner. Det fortæller Fødevarestyrelsen i dag i Alt om Kost og uddyber:

Viden fra madblogs og sociale medier er ikke altid baseret på et videnskabeligt grundlag og nogle gange strider oplysningerne mod de officielle anbefalinger, for eksempel kostrådene.

Alt om Kost nyhedsbrevet fortæller videre:

Selvom danskerne har størst tillid til de sundheds- og ernæringsoplysninger, de får fra myndighederne og sundhedsfaglige institutioner, har de næsten lige så stor tillid til den information, de får fra andre kilder, for eksempel venner, familie og sociale medier. 

Kost- og sundhedsinformation fra sådanne kilder mangler dog ofte evidens, dvs. de bygger ikke på et solidt videnskabeligt grundlag, som fx kostrådene gør. Nogle gange strider de mod og kritiserer de officielle anbefalinger.

Stavanger Scandic aftensmad

Et uddrag fra rapporten Kostinformation og nye medier:

Udviklingen foruroliger eksperter inden for kost og ernæring. I et debatindlæg i Altinget udtrykker Ghita Perry, formand for Kost og Ernæringsforbundet, bekymring over, at danskerne i stigende grad benytter sig af sociale medier og modediæter i stedet for at følge de officielle anbefalinger (Perry, 16. november 2016), og

Lassen, Andersen & Astrup (2010) er antastede over udviklingen. De anfører, at det er vanskeligt at tilbagevise fejlagtige og adfærdsændrende ernæringsrelaterede påstande, fordi de meget hurtigt bliver udbredt i de nye medier. 

Som et konkret eksempel herpå forklarer en artikel i Foodculture (Thorsen, 7. juni 2016) tendensen til at tage afstand til de officielle kostanbefalinger, og det faldende indtag af ernæringsrigtige fødevarer som fx kartofler, med udbredelsen af blogs som madbanditten.dk. Denne blog, der bygger på LCHF’s (Low Carb, High Fat) principper, har således mellem 250.000 og 400.000 unikke besøgende hver måned. 

Selvom opgøret mod de officielle kostanbefalinger og autoriteter primært foregår på de sociale medier, er der eksempler på, at traditionelle medier formidler kostanbefalinger, der strider mod de officielle retningslinjer.
Som eksempel på dette fik DR’s madprogram ”Bitz og Frisk”, der blev fulgt af op til 800.000 seere, otte ernæringseksperter til at sende en skriftlig klage til DR (D. B. Andersen, 18. oktober 2013).

Tunesien buffet mad salat

Officielle danske kostråd

Selv progressive sundhedseksperter kritiserer altså af og til de officielle anbefalinger for at være upræcise eller ikke vidtgående nok, men indtil videre repræsenterer de et rimeligt udgangspunkt – baseret på mange års forskningsresultater vurderet af et nationalt ekspertråd – for at spise sundt og varieret og holde vægten.

Det er væsentligt ikke at lade sig forvirre eller forblænde af andres tilsyneladende held med mere eller mindre mystiske mirakelkure eller blindt følge dubiøse diæter og spise måltider med en meget skæv fordeling af næringsstofferne.

10 kostråd

Følger man de officielle kostråd nogenlunde, er man godt på vej.

  1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  2. Spis frugt og mange grønsager
  3. Spis mere fisk
  4. Vælg fuldkorn
  5. Vælg magert kød og kødpålæg
  6. Vælg magre mejeriprodukter
  7. Spis mindre mættet fedt
  8. Spis mad med mindre salt
  9. Spis mindre sukker
  10. Drik vand

Alligevel skal man naturligvis “lytte til kroppen”. Selv videnskabelig evidens og generelle officielle anbefalinger omfatter ikke alt og alle – og kan mangle visse opdateringer (ting tager tid).

5 spørgsmål til din krop

Man kan stille sig selv nogle enkle spørgsmål:

  • Er energiniveau og humør tilfredsstillende?
  • Virker kroppen – bl.a. muskler og led – tilfredsstillende?
  • Er hår, hud, negle og tænder stærke og sunde?
  • Er fordøjelse (og afføring) normal?
  • Er man tilpas og energisk efter måltidet (eller utilpas og dvask)?

Svarer man nej til et eller flere af spørgsmålene, kan man kigge lidt nærmere på livsstilen, her under kosten, som ofte kan opgraderes en hel del med overkommelige tiltag.

Små skridt er en holdbar vej til forbedringer som kan passes ind i dagligdagen.
Ekstrem, speciel og pludselig kostomlægning er kun sjældent en sund eller varig løsning.

Frokosttallerken_IMG_2350[1]

Referencer:

Miljø- og Fødevareministeriet: Alt om kost: Nye medier kan udfordre de officielle kostråd

DCA-rapport: Kostinformation og nye medier – en forundersøgelse om anvendelse og tillid

Aagaard: Tallerken-model oversigt.

Aagaard: Precision Nutrition: Hånd-model oversigt.

Sundhedsstyrelsen: Små skridt til vægttab der holder

Videnskab.dk: Vil du ændre livsstil: Små skridt og simple tricks virker  

19 Healthy Fats And High-Fat Foods You Should Be Eating

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s