Squat Clock - super styrke og balance træning

I dag international gæsteblogger: Om Danmark

Af Marina Aagaard, MFT

For nylig fik jeg en invitation til at skrive en gæstepost på et udenlandsk site om IT og programmering, men også med gæsteindlæg under menuen “Around the world”.  

I morges var artiklen “Small country, big ideas: Denmark” færdig og blev lagt op på Mohamad Al Karbi sitet.

Det var min første gæstepost nogensinde: Ikke på grund af manglende lyst, men på grund af manglende tid.
Men nu skete det og heldigvis var der en del, der havde lyst til at læse om Danmark og sende kommentarer.

I artiklen var der bl.a. (et andet) foto af det nye sjove springvand på Aarhus Havn
og af Salling udsigtstårnet på Aarhus Ø (T-Rex Aagaard ses til højre).

Indlægget var kort, mest et fotoindlæg med snapshots fra Aalborg, Djursland, Aarhus og København samt Møn, Samsø og Bornholm.
Der er naturligvis mange andre spændende danske byer og steder, men der er grænser for, hvor omfattende et blogindlæg bør være …

Om Danmark

Indlægget omfattede kortfattede Danmark fakta:

  • Et selvstændigt land i Skandinavien.
  • Grænser op til Tyskland, Norge og Sverige.
  • 43.094 km2 (16.639 mi2) stort: Størrelsesmæssigt nummer 130 ud af 196 lande og territorier.
  • Befolkning på cirka 5,7 mio. (112. plads).
  • Eget sprog: Dansk, men de fleste taler engelsk – og eventuelt tysk og/eller fransk o.a.
  • Ud over halvøen Jylland, fantastiske 1419 øer.
  • De 443 største (cirka 80 beboede) danske øer er navngive og forbundet via broer og/eller færger.
  • Nordsøen mod vest, mod øst Østersøen (Det Baltiske Hav), mod nord Skagerrak og Kattegat.
  • 8.750 km kystlinje med mange flotte strande.
  • Højeste punkt ca. 170 m.o.h. (Møllehøj)
  • Tempereret klima, lunken sommer, mild vinter (med enkelte undtagelser)
  • En aktiv befolkning, som er rimeligt sunde og rimeligt lykkelige. Man bør jo fremhæve det positive …

Hjemland

Faktisk bliver man i helt godt humør, når man nævner alle de positive ting om sit land og sine landsmænd.

I hverdagen kan man ellers godt gå og hive sig i håret over vores allesammens SKAT, politikere, sundhedssystemet (fx fejl, responstid, IT) og de andre trafikanter: Dagens DR Radioavis nyhed (tal som jeg husker dem); 76 procent af bilister er irriterede over at de andre bilister ikke holder til højre, 88 procent af bilister mener, at de selv holder fint til højre i trafikken … og sådan er der jo så meget.

Indlægget (på engelsk) kan ses her:

Mohamad Al Karbi blog: Small country, big ideas: Denmark

Følg min Blog HER og Instagram HER

1 kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Squat Clock - super styrke og balance træning