Af Marina Aagaard, MFT

Camera shy, but trigger happy.

Siden skoletiden, da jeg gik på ungdomsskole og deltog i fotokursus tre år i træk, har jeg haft et kamera og fotograferet. Fra dag ét med stor dedikation, men i moderat omfang. I de senere år oftere og oftere og fra for nyligt endda næsten dagligt, da jeg fik en tidssvarende smartphone … 

Two fat persons – click, click, click
Citat Ian Dury and the Blockheads i Hit me with your rhythm stick

Trods en hel del nødvendige, professionelle fotos (af mig) til bøger, blade og posters, er jeg til dels “kamera sky” og befinder mig bedst bag linsen og trykker ivrigt løs på udløseren.

Det med selfies har jeg endnu ikke mestret; jeg er på bar bund – det er hårbund, skovbund og bunden generelt, uskarpt og ubrugeligt – mine blog ‘selfies’ til specifikke opgaver er indtil videre taget af andre, især min ret tålmodige ægtemand og semi-professionelle fotograf Henrik.

Kameraer der kom og ‘gik’

Mit første kamera var et spejlreflekskamera Olympus OM2n med normalobjektiv og en uoriginal Tokina 70-200 mm zoom. Det udstyr brugte jeg en del på gymnasiet og mine første rejser til England og USA.
Desværre blev begge dele sidst i 90’erne stjålet under et indbrud. Trist.

Lige så ærgerligt: Kort efter var jeg på FIG Interkontinental Landstrænerkongres i Toronto og da blev mit lille rejsekamera stjålet i CN Tower (rem skåret af uden at jeg mærkede det). Mest ærgerligt, fordi på filmen var en hel serie fotos af de finske verdensmestre i aerobics. Øv!

Fotograferingen gik derfor lidt på hæld. Jeg købte et nyt lille Olympus rejsekamera og nøjedes med det de næste år. Indtil jeg fra år 2000 sammen med min nye mand begyndte at rejse andre steder hen end de sædvanlige (især USA og England) og så tog fotograferingen til igen (foto foran Akropolis, Athen).

Foto fortid

I starten og de første mange år fotograferede jeg med et analogt spejlreflekskamera med rigtige film.
En utrolig tid, hvor man tænkte sig godt om, før man trykkede af, så man ikke brugte sin film med 24 eller 36 billeder for hurtigt. Og naturligvis slæbte man rundt på ekstra filmruller foruden de brugte filmruller.

Ud over at jeg selv har gået og ventet spændt på at farvebilleder kom hjem efter fotolaboratorium fremkaldelse, har jeg brugt mange timer i mørkekammer, hvor jeg har fremkaldt sort-hvide billeder ud fra negativer. Spændende, men omfattende og næsten fortid … R.I.P. film og the Kodak moment.

Det er både godt og skidt, at fotografering nu er næsten 100 % digital. Tidligere fik man måske ikke taget ret mange billeder på en rejse, men alle blev fremkaldt.
I dag tager jeg personligt over 1000 fotos per rejse, men hvor mange bliver printet og kommer i et fotoalbum? 0! Det med papirbilleder og album savner jeg lidt. Fotos på skærm er ikke det samme.

Omkring 1987 kom det første digitale spejlreflekskamera, DSLR kamera, til almindeligt brug, men først i 90’erne blev det udbredt og da gik både Henrik og jeg gradvist over til det.
Kvaliteten af de digitale fotos dengang – i forhold til analoge fotos – var horribel; opløsningen (pixels) var fortvivlende dårlig. Det kan jeg især se nu, når jeg ser billederne i mine tidlige træningsbøger, som blev lavet, da DSLR teknologien var ung.

Dit og mit og vores

De sidste 10 år er en stor del af husholdningsbudgettet blevet brugt på kameraer, objektiver, filtre, tilbehør og reparationer (!) på grund af uheld, der fx kan opstå, når der monteres eller byttes rundt på objektiver.
En dejlig hobby, som faktisk kan være uhyre billig, men også rigtig dyr, hvis det skal være …

Denne artikels titel “Mig og mit kamera” er kun delvist rigtigt, det er snarere “os og vores kameraer”, for Henrik og jeg deles til dels om to Canon EOS kameraer; han bruger 1’eren mest, jeg 6D’eren.

Familien Kamera. Mor, far og barn?
Nej, to Canon EOS delekameraer og mit Canon M6 rejsekamera.

Rejse, foto og kamera

Rejser og foto hører sammen som fod i hose. Så hver eneste gang vi er på en lille eller en stor tur, er kameraerne med. Et problem er dog, at udstyret inklusive stativer vejer en hel del, mange kilo faktisk, så hele den tilladte håndbagage volumen og vægt bliver brugt på det …

Til min Kilimanjaro tur sidste år, forærerede Henrik mig et lille Canon spejlrefleks M6 rejsekamera. Selvom jeg er glad for at fotografere, ville jeg for en gangs skyld helst slet ikke have kamera med for at undgå at slæbe på det og bøvle med det under hårde forhold. Jeg strittede faktisk en del imod.

Heldigvis insisterede Henrik. Så jeg tog det med og bar det på mig, i en gammel Reebok bæltetaske under jakken, under hele turen. Det var i brug over 500 gange – indtil det sidste batteri gav op – og med det tog jeg mit bedste billede ever; et foto af guiden på lava sletten (i fuld opløsning på min 500px profil).

“It is an illusion that photos are made with the camera…
they are made with the eye, heart and head.”
Henri Cartier-Bresson, fransk fotograf, 1908-2004

Foto nutid

Instagram, en mobil fotodelingstjeneste, som tillader brugerne at dele videoer og fotos privat eller offentligt blev introduceret i oktober 2010. Først senere blev jeg opmærksom på fænomenet og da det skete, var jeg straks interesseret i at komme på Instagram for at se og dele billeder.

Mærkeligt nok lykkedes det ikke som i slet ikke. Forklaringen var, at min mobiltelefon var alt, alt for gammel. Ikke engang en opdatering var mulig.
Eneste løsning var en ny mobiltelefon, men da jeg passer på mine gamle ting og hader unødvendig afvikling af noget, der virker, var et skift ikke aktuelt … før jeg for nylig tabte den gamle mobil på gulvet.
Så fik jeg en ny og kom endeligInstagram; connect gerne, hvis du er på.

Den ligner en mobiltelefon, men bruges lige så hyppigt som #insta, snapshot, kamera.

Foto fremtid

Kære julemand …

Sagaen er ikke slut endnu. Kameraer udvikles løbende og de bliver stadigt mere kompakte med højere og højere opløsning. Det er snart på tide at spare op til nyt udstyr, som er bedre og lettere at slæbe på end de ret store og tunge kameraer, som jeg (vi) aktuelt bærer rundt på.
Foreløbig fungerer grejet fint, men man kan jo altid ønske …


Fotograferer du?

Fortæl om det og del gerne link til dine billeder eller din side.

2 Comments »

  1. I’m afraid I gave up on cameras some years ago, each one I’ve had over the years has failed or broken. Now I just use my phone. Technology and the speed of change and development leave me far behind! I think the best pictures I ever took were with my parents Box Brownie! Haha! How long ago was that? Happy Sunday!

    Like

    • Ha-ha, thank you for sharing; remember the box ones!!!
      It is amazing to see how many mobile phone cameras are actually better than many of the recent ‘real’ cameras …
      Happy photography and Sunday 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s