Af Marina Aagaard, MFT

Klatring som idræt, sport eller træning? De fleste har prøvet at klatre som børn, men for mange går det helt i glemmebogen.
Det er næsten synd, fordi klatring er en meget alsidig måde at bevæge sig på. Og man behøver ikke nødvendigvis bjerge; mange byer har klatretårne og klatrevægge, som er til at komme i nærheden af. Prøv det.

Hvad er klatring?

Klatring er en naturlig bevægelse, hvor man bruger arme, ben, krop og hoved til at finde den bedste, nemmeste og sikreste vej opad. Hele kroppen bliver brugt, så man får en fænomenal træning.

Mange steder (blandt andre sportshøjskoler) har store, varierede klatrevægge, hvor man kan dyrke klatring – eller rettere klatrevægsklatring eller sportsklatring – som regelmæssig eller periodisk motion. Bliver man rigtig vild med klatring, kan man dyrke det som idræt på hold med andre og endda som sport, hvor man konkurrerer. Der har været afholdt IFSC verdensmesterskaber siden 1991 i Frankfurt, Tyskland.

Oprindeligt er klatresporten udsprunget af bjergbestigning og klippeklatring (Dansk Klatreforbund).
Bouldering, på engelsk, bruges om at klatre – boulde – uden sele og reb på lavere lodrette (maximum 5 meter) eller vandrette ruter og med en stor måtte eller madras under, hvilket findes i mange klatrecentre. I naturen findes der forskellige discipliner såsom storvægs-, alpin-, hule- og is-klatring.

Man kan klatre alene, men visse steder kræver, at man enten har en instruktør med sig eller en sikringsmakker, der vejer det samme eller mere end en selv.

I naturen er klatring en enkeltmandssport; selvom man godt kan være del af en gruppe, er man på egen hånd på klippen.

Hvilket træningsudstyr kræves?

Man skal have en klatresele, reb og karabiner og klatresko (og tætsiddende, fleksibelt tøj, der er let at bevæge sig i) og eventuelt hjelm.
Dette kan man låne eller leje hos de fleste klatrefaciliteter, inden man måske køber sit eget udstyr.
Der findes også friklatring uden udstyr. Det omhandles ikke her.

Hvordan foregår klatring?

I motionsregi foregår det på en klatrevæg eller et klatretårn. Man er sikret med et reb fra toppen eller et reb i forbindelse med en makker som firer eller slækker på linen. Man klatrer ved især at bruge hænder og fødder; musklerne i benene – det er det, der er meningen – og i lidt mindre grad armene.
Man undersøger området, ser på ruten (grebene) og vurderer, hvordan man lettest kommer op.
Klatringen kræver – og træner – både styrke og smidighed.

Man bør altid starte med en instruktionstime for at lære det grundlæggende om sikkerhed, sikring og teknik.

Hvor ofte kan man klatre?

Man kan klatre lige så ofte som man har lyst til, gerne dagligt. Men er man begynder eller middeløvet, har man behov for pauser (under klatringen) og ekstra restitution efter træningen: Man kan blive øm i dagene efter uvant træning (klatring) og så bør man holde et par dages ekstra pause.
Motionister træner måske 1-3 gange om ugen – men derudover kan man også træne/hænge/svinge i barrer, ringe og stativer for at træne fx grebsstyrke.

Hvor kan man klatre?

Det kan man de steder, hvor der er klatrefaciliteter; i klatreklubber og udvalgte foreninger (samt i DGI-huse i Danmark). Mere end 140 lande har klatrevægge (IFSC). Der findes indendørs klatrevægge, så man kan klatre selvom vejret er dårligt, og udendørs klatrevægge. (Og naturligvis bjerge til rigtig klatring).

Desuden kan man i nogle fitnesscentre – og på legepladser, outdoor fitness pladser og lignende – lave forskellige former for grundlæggende klatreøvelser.

Hvem kan dyrke, træne, klatring?

De fleste raske børn, unge, voksne og yngre ældre mænd og kvinder kan dyrke klatring.
Det anslås, at der er omkring 35 millioner klatrere verden over med en gennemsnitsalder på 23 (IFSC), men med et udsving på cirka 4-74 år (Siloclimbing).
Højdeskræk er ikke nødvendigvis en hindring? Mange klatrevægge er ikke særligt høje og man har travlt med at kigge ind mod væg efter grebene.

Fordele

+ kan dyrkes af næsten af alle – også side om side – da klatring kan foregå på flere niveauer
+ særdeles alsidig træning for både hjernen, arme, ben og krop
+ træner mindre muskler eksempelvis fingermusklerne
+ meget alsidige kropsbevægelser med fuldt bevægeudslag – øger mobilitet
+ optimalt til naturlig funktionel træning
+ forbereder en til eventuel rigtig klatring i naturen

Ulemper

÷ kræver klatrefaciliteter
÷ kræver klatresko, sele og line
÷ der er et risikoelement; klatring kræver viden om teknik og sikring – og styr over udstyr – ellers kan der ske alvorlige uheld
÷ man kan få en hudafskrabning eller skramme af klatrevæggen

Træningseffekt

♥ ♥ ♥ Kondition ; afh. af hastighed og stil (normalt ikke formål)
♥ ♥ ♥ Koordination ; Styring af arme og ben, og balance, på let-moderat (svært) niveau
♥ ♥ ♥ ♥ Styrke ; lav-høj; (høj belastning, kroppens egen vægt)
♥ ♥ ♥ ♥ Smidighed ; moderat til høj afhængigt af teknik.

Læs mere:

Dansk Klatreforbund

International Federation of Sport Climbing

Netdoktor: Sport for individualister

DR Lev Nu: Klatring er en hjernesport 

DIF: Onsport: Klatring videoer

Olympic: Five things you need to know about sport climbing

Wikipedia: Klatring 

Wikipedia: Sort climbing

Politiken: Klatring i lav højde er benhård og sjov styrketræning

Silo climbing, Fehmarn, Tyskland (Europas højeste top-reb sikrede klatretårn)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s