Havneby visit: Bremerhaven, Tyskland

Af Marina Aagaard, MFT

Et spændende rejsemål: Bremerhaven, Bremens havn. I Nord-Tyskland. Ved den østlige del af Weser flodens munding. En ret ny by, men en vigtig havneby med sloganet:
Meer Erleben. Opleve havet. Og efter ordlyd: Opleve mere.

Byen blev først grundlagt i 1827, mens området har været beboet siden 1200-tallet. Det er en af de vigtigste tyske havne, den 16. største container-havn i verden, den 4. største i Europa. Havnen har en af verdens største sluser; Panama-kanal størrelse!

Interessant fakta for bil-interesserede: Bremerhaven importerer og eksporterer flere biler end nogen and by i Europa: 2 millioner biler hvert år.

Den by må besøges.

Fra Århus til Bremerhaven, fra Range Rover til VW

En 4 timers smuttur ifølge internettet. Fint nok. Af sted klokken 10 og frokost klokken 14. Måske endda lidt tidligere: Overmod og over-optimisme.

Af sted klokken 10. Bil og passagerer er i hopla. Trafikken glider nogenlunde, bortset fra enkelte uventede vej-arbejder på E45. Først ved 12.00-tiden over den dansk-tyske grænse med det velkendte blå skilt: 130 km/timen. Vejledende maksimum hastighed. Men store skilte på broerne minder om, at livet er værd at leve, så sænk farten. Runter vom Gas.

Forbi Flensburg. Pling! En gul advarselslampe lyser op: Lavt lufttryk i affjedringen. Det går nok. Lidt af farten af og videre derudaf. Men ikke ret langt. Pling. Pling! En rød advarselslampe lyser op: Nu er det alvor. Bilen fjedrer også mærkbart.

Sæt farten ned til 50 km/timen står der på displayet. Øv. Øv. Øv. Ud i nødsporet.
Standser motoren. Venter lidt. Tænder igen.
Hurra. Alt o.k. Kører videre. Efter få kilometer. Pling. Pling. Rød advarselslampe.
Ud i nødsporet. Standser motor. Venter lidt. Tænder igen. Kører videre.

Efter fem forsøg. Nu går det vist ikke længere. Googler Range Rover værksteder i nærheden. Hmmm. Det tætteste på ligger bag os og det er vist ikke værd at satse.
Så nu går turen tilbage op mod grænsen i snegletempo.

Service? En by i …

Vi ruller ind på Range Rover butikken i Flensburg. Kommer i besvær med kontakt med en sælger. Han slår næsten en hånlatter op. Der er 14 dages ventetid i værkstedet. Og han ser medlidende på bilen. Det er jo ikke den nyeste model og i Tyskland køber man hellere en ny end at forsøge at reparere den gamle (men så gammel er den heller ikke).

Den gik ikke. Vi triller ned ad gaden og ind til et biludlejningsfirma med en moderat opmærksom sælger. De er desværre udgået for de billigste modeller, men har en flot ny VW passat, som vi da godt kan leje. Prisen er egentlig rimelig, men intet røverkøb.
Desværre har de ingen p-plads til vores sløje RR, så vi må trille videre til en anden.

Ind i VW’en. Nu kører det. Altså bortset fra en hel del vejarbejde, så den 4 timers køretur, nu nærmer sig 5½ time plus det løse. Men skidt pyt, der er jo nok at se på vejen …

Bremerhaven

Heldigvis. Ved 18-tiden triller vi ind på p-pladsen ved vores arthotel ana nautic.
Et lille hotel, der ikke ser ud af noget særligt udefra, men er udmærket indvendigt.
Og man må tage, hvad man kan få …

Det er høj-sæson i Tyskland og mange hoteller er fuldt bookede. Man skal være i god tid, hvis man vil have sin førsteprioritet. Men vi bookede i sidste sekund, dagen før, da vi besluttede os for tidspunktet.

Efter indcheckning og parkering af kufferter på værelset er vi klar. Eftersom vores frokost blev indtaget på farten – eller hvad man nu skal sige – og kun bestod af Palæo smoothies, bananer, æbler og en Snickers er vi ret sultne.

Vi kører ned mod havnefronten og ser et kæmpeskilt. Gut Essen 50 meter links. Der kører vi straks hen. Parkerer og går ind på Pier 6. En moderne restaurant lige ud til havnepromenaden. Vi får menukort med det samme og det ser godt ud.

Gut essen

Efter bestilling får vi en lille appetizer en oste-tomat kompot samt to slags brød – i en sød lille Pier 6 tøj-kurv – og hvidløgs-mayonnaise.

Så deler vi os i to hold. Min bedre halvdel tager gulerodssuppe, mens jeg tager lakse “carpaccio”. En fryd for øjet (med orange størrogn og lilla fritter) og det smelter på tungen. Eneste anke. Skiverne er papirstynde, meget korrekt, men de kunne have været en millimeter tykkere.

Henrik vælger rib-eye. Igen. Og jeg vælger fisk. Igen. Hvid fisk og fed fisk. Med courgetter, blomkål, en perfekt risotto og den fineste (hav) skum. Et delikat måltid.

Man burde ikke. Men gør det alligevel. Bestiller dessert. Henrik får fem kugler is, mens der mystisk nok kun er fire smagsvarianter at vælge imellem.
Jeg vælger en “lille jordbær tærte”. Tærte er der ikke meget af, og kun begrænset mængde parfait, men anretningen med jordbær is, abrikoser og gulerodskrymmel er fin.