Motion og træning på ferien: Kan det betale sig? Skal, skal ikke?

Af Marina Aagaard, MFT

Skal man træne i ferien? Måske. 
Kan det betale sig at træne i ferien? Absolut.
Tager det tid fra ferien at træne i ferien? Ikke længere.

IMG_1833

Skal man træne i ferien?

Ja. Det er meget ofte en god ide, fordi en aktiv ferie er normalt en sjovere ferie. Man får set og oplevet noget mere og fysisk aktivitet løfter humøret (endnu højere).

Måske. Er man stresset, så fungerer ferie som hvile og restitution. Da gælder det om at vælge den rigtige feriemotion; nogen stresser af ved intens fysisk aktivitet, mens andre bliver mere stressede af det. I det sidste tilfælde kan blide former som vandreture, yoga, tai chi, qi gong eller fridykning med vejrtrækningsøvelser være sagen.

Kan det betale sig at træne i ferien?

Ja. Ud over at ferie motion som nævnt for det meste gør ferien sjovere, så øger man energiforbruget, så man kan nyde is eller en kølig cocktail uden at det sætter sig.
Bevægelse gør en forskel på humør, sundhed og vægtvedligehold – også på ferien.

Måske. Motion skal påvirke ferieoplevelsen og humøret positivt, så aktiviteter skal vælges så de opleves som overkommelige og sjove. Uden stress og bøvl.
Uanset hvad man laver af fysisk aktivitet, betaler det sig dog ‘kaloriemæssigt’.

Tager det tid fra ferien at træne i ferien?

Nej. Som hovedregel. Træning – eller rettere fysisk aktivitet som vandring, cykling, løb, svømning, stand-up-paddling (SUP), forskellige former for ketcher- og boldspil og meget andet – er for mange blevet en naturlig, integreret del af ferieoplevelsen.
Efterhånden findes der også så mange tilbud, at der er noget for alle i alle aldre.

Måske. Men det er begrænset, måske 20-30 minutter 1-3 gange i ferien (uge) ved behov.

Vil man træne formaliseret fitness, kan det kræve faciliteter, udstyr eller plads og måske endda et rigtigt fitness center, hvis man ønsker vægte og/eller maskiner.

Ferietræning behøver ikke at tage lang tid. Intensiv styrketræning kan foregå på blot 15-30 minutter og man kan endda nøjes med 5-10 minutter. Konditionstræning kan ligeledes foregå på 10-15 med intervaltræningAlt tæller.

God træningslyst.


Læs mere om rejsemotion:

I form på rejsen: Kom i form eller bedre form eller hold formen på ferien 


Location: Fitnesscenter, Casa Dann Carlton, Bogota, Colombia; et godt hotelfitness center.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s