Fra Bogota til Nemocon: Besøg i Saltminen

A B C Flyrejse: Fra Amsterdam til Bogota til Cartagena

Af Marina Aagaard, MFT

På farten igen. For få dage siden en langdistance flyrejse fra Amsterdam til Bogota med KLM.
I dag en kort indenrigs flyrejse med LATAM fra hovedstaden Bogota til den caribiske ferieby Cartagena.

Den første del af turen foregik med en KLM Dreamliner, et flot, behageligt og roligt fly:
Det vil sige uden mistænkelige lyde og rystelser.

Videre på rejsen

Bogota El Dorado Airport Marina Aagaard blog travelSelvom det i dag kun er en kort flyvetur på cirka halvanden time går det meste af dagen alligevel med pakning, transport og udpakning.

  • Pakning af kuffert
  • Check-out Casa Dann Carlton, Bogota
  • 40 minutters taxi-tur til lufthavnen
  • Check-in El Dorado Bogota
  • Ventetid i lufthavnen
  • 1½ t flyrejse med LATAM
  • 1 minuts ventetid ved bagagebånd
  • 20 minutters taxi-tur til Cartagena Bocagrande
  • Check-in på Hotel Almirante, Cartagena
  • Udpakning af kuffert

Rejseri kunne være kedeligt, men det er det heldigvis ikke, hvis man er glad for at rejse: Taxi køreture fungerer eksempelvis som sightseeing. Fra taxien ser man landskaber, urbane landskaber, transportmidler og trafik i alle afskygninger; en del af landets kultur.

 

I Bogota lufthavn

Lufthavne – også El Dorado – emmer af spænding. Der er altid noget at se, arkitektur, cafeer, butikker og rejsende plus kig til farverige flyhaler lige uden for ruden.

I større lufthavne er der ofte flere restauranter og da vi er i El Dorado ved middagstid, spiser vi frokost i Kokoriko; en lokal bøf-kylling-grill-restaurant (kæde). Jævnt.

Efter maden går vi lidt omkring og bliver opmærksomme på dagens seværdighed:
Et display formet som en oversize trolleykuffert. Et kæmpestort forbudt skilt omkring en glasmontre, der viser en lang række af de genstande, der er forbudte (i håndbaggagen):

Sakse, neglesakse, skruetrækkere, knive, væsker, gasser, håndvægte (?!), hamre, legetøjshamre eller en selfie stick størrelse XL.

Fantastisk godt lavet og meget illustrativ.

I flyet

En nylig tragisk hændelse med et sydamerikansk fly, der fløj afsted med for lidt brændstof i tanken, førte til, at jeg for første gang nogensinde før bookning af billet undersøgte listen over flys sikkerhedsranking.

Det viste sig, at KLM som vi fløj ud med, er med i toppen på en 5. plads, og LATAM, som jeg valgte at booke indenrigs billet hos, er på en 38. plads foran kendte europæiske og amerikanske flyselskaber.

COL_BOG_IMG_2040.jpg

Indcheckning og boarding gik som smurt. Da vi skal lette er der dog skramlende lyde som jeg aldrig før har hørt ved take-off. Foruroligende, men et kig omkring på de lokale omkringsiddende beroliger; det virker som om det er almindeligt forekommende lyde …

Flyveturen går som smurt og ikke engang lidt uvejr med lyn forstyrrer turen. Landingen er også rimelig stabil, så tak for turen – og for express ekspedition af baggage. Aldrig før har jeg set baggagen komme så hurtigt på båndet, hvilket naturligvis også skyldes at Cartagena lufthavn er relativt lille.

Ankomst Cartagena

Udenfor lufthavnen bliver vi vinket til af en lokal med et skilt med autoriserede taxier.
Vi kommer hen til en skranke, hvor vi får en kvittering og anvist en taxi. Meget trygt … eftersom taxi-kapringer forekommer i Colombia.

Uden et ord kører chaufføren os til hotellet, hvor vi bliver overstrømmende modtaget og behørigt informeret om alle faciliteter.

COL_CAR_IMG_2097.jpg

Vi tjekker selv med det samme fitnesscenteret som er ret lille og med få maskiner og bænke. Heldigvis er der frie vægte. Der er også et mindre funktionel træningsområde, der da vi kigger ind dog er optaget af en gruppe børn, der leger …

Spa’en viser sig at bestå af en lillebitte sauna og nogle behandlingsrum …

På hjemmesiden ligner hotellet et luksus-resort. Imponerende photoshopping bemærker Henrik, min mand. I virkeligheden er det vist mest et ferie-for-familien-hotel.
Fem stjerner og flere fine faciliteter, men med en vis patina og overvejende feriemenu i restauranten. Men o.k. Værelset (på 13. etage) er stort og rummeligt og sengen er i top.

Vi er hurtigt indkvarteret og det er tid til en kort gåtur på stranden, mens mørket hurtigt falder på. Så ind og få den obligatoriske ferie pina colada; her i en smart, moderne udgave i et sylteglas. Meget velsmagende og rigelig.

COL_CAR_IMG_1164.jpgSpisning på hotellets restaurant; broccolisuppe og filet mignon og gazpacho, kold suppe, og spaghetti bolognese. Rimeligt.

Derefter til ro … med billedet af den smukke blå time ved havet på nethinden.

Følg min Blog HER og Instagram HER

2 kommentarer

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra Bogota til Nemocon: Besøg i Saltminen