Aarhus 2017 European Capital of Culture: The Garden Tour

Af Marina Aagaard, MFT

Bytur, strandtur og skovtur. Gåtur med kunst. Kultur på Recept? Sund medicin for både raske og syge. Tidligere har Aarhus med et par års mellemrum haft Sculpture by the Sea. Kunst på stranden og i skoven. En kæmpesucces.

Der bliver ikke flere Sculpture by the Sea i denne omgang, men i anledning af kulturåret 2017 har ARoS Aarhus Kunstmuseum lanceret THE GARDEN som også omfatter kunst ved vandet og i skoven: Gratis udendørskunst for alle og kunst i kombination med motion, dagslys og frisk luft er alle tiders. Længe leve det koncept.

En ny flise ved en bænk ved Strandvejen. Et diskret, varigt mindesmærke fra kulturåret.

THE GARDEN – End of Times, Beginning of Times

THE GARDEN er starten på en triennale, en udstilling, der vil finde sted hvert tredje år. Temaet i ARoS’ triennale er populært og evig aktuelt: Haven og menneskets forhold til naturen. Udstillingen er ARoS’ største hidtil, spredt over flere steder i byen, ved slagtehuset nær havnen og langs kysten og i museet: Reflektioner over menneskehedens skildringer og ændringer af naturen op igennem historien. 

The Past, fortiden, på ARoS Aarhus Kunstmuseum: Landskabstraditionen og naturen set i kunstens og idéhistoriens optik . Fra barok havearkitektur i midten af 1600-tallet, tysk romantik fra starten af 1800-tallet, modernismen i starten af det 20. århundrede samt 1960’ernes Land Art. Værker af bl.a. John Constable, Vilhelm Hammershøj og Asger Jorn.

   

The Present, nutiden, finder sted i byrummet i Aarhus mellem museet og Tangkrogen; “aktuelle kunstneriske undersøgelser af naturens status i samfundet og dens rolle i den nye globale verden, der kendetegnes af enorme demografiske forandringer, folkespredninger, immigration og bevægelser i global kapital”. Med værker af Cyprien Gaillard, Oscar Lhermitte, Elmgreen & Dragset, Ismar Cirkinagic, Fujiko Nakaya og Superflex.

The Future, fremtiden, 16 værker, udendørs installationer, langs kysten ved Aarhus-bugten fra 3. juni til 30. juli 2017; Fra Tangkrogen til Ballehage. “… afsløres en række nye udfordringer, som mennesket står over for på tærsklen til den antropocæne tid, menneskets tid, en æra, der punkterer vores nostalgiske forestilling om menneskets særlige forhold til naturen som en passiv romantisk entitet”.

Værker af Doug Aitken, Bjarke Ingels Group (BIG), Hans Rosenstrøm, Katharina Grosse, Rirkrit Tiravanija & Nikolaus Hirscand Michel Müller, Tue Greenfort, Anssi Pulkkinen og Taneli Rautiainen, Simon Starling, Max Hooper Schneider, Alicja Kwade, Henrik Menné, Pia Sirén, Rune Bosse, EB ITSO og Meg Webster.

Kulturårets program er flot og omfattende, men har kun en side om The Garden og det er ikke lykkedes mig at finde en net oversigt over Future værkerne. Om dagen kan man købe en short guide: Overblik over The Garden og en kort indføring i værkerne. Guiden kan købes ved SKUM, på Ballehage og på ARoS. Kr. 50.

The Future

Første The Future værk, The Garden, gemmer sig i en lagerhal. Det første værk, man møder på stranden, er: SKUM udført af Bjarke Ingels Group (BIG). En pavillon udformet som skyformationer. Af oppusteligt materiale, der oplyses af LED-lys. “Strukturen kan pustes op på kun syv minutter; en mobil struktur, der kan fungere som et socialt rum”.

På vejen videre er der uskønne, besynderlige værker. For nogles vedkommende er sammenhæng med have og natur er ikke indlysende, men senere på dagen fosser vandet kontinuerligt ud af bilen, som er den lige løftet op af vandet; et miljøsvineri tema.

Eller værker som er nydelige, læs ikke særligt ‘blomstrende’, selvom udførelse er god:
The Present: Superflex: Investment Bank Flowerpots – Deutsche Bank Marijuana, 2017 (verdens storbanker som blomsterkrukker for hallucinogene planter).

The_Garden_IMG_0775-6The_Garden_IMG_0794-38

The Gardens omdiskuterede dramatiske, debatskabende installation Asphalt Air and Hair af Katharina Grosse: 5000 kvadratmeter græs, planter og sten i og ved Mindeparken malet med pink og hvid akrylmaling.

Rasende beboere og naturelskende borgere var i oprør på tv og andre medier.
Avisoverskrifter i løbet af de seneste uger: “Da Aarhus så rødt”, “Hærværk eller kunstværk”, “Ødelægger naturen”. 

Efter åbningen d. 3. juni har der dog været adskillige positive gæster, anmeldelserne roser værket og ARoS jubler: Debatskabende er positivt og negativ omtale er også omtale!

Ødelagt natur? Nok ikke. DR Nyheder fortæller, at: På Naturhistorisk Museum i Aarhus kan museumsinspektør, Morten D.D. Hansen, ikke se noget galt med det nyopførte kunstværk. “Man har jo ikke fældet gamle træer eller ødelagt artsligt overdrev. Man har arbejdet lidt i en stor have eller park, som i forvejen er ren kultur. Det er fremragende naturformidling. Man kommer ud med et sindssygt vigtigt budskab uden at ødelægge noget som helst uerstatteligt (…). Jeg ville ønske, at jeg selv havde fundet på det”.

“Kubistisk” kunst: Stål og spejle reflekterer morgensolens første stråler. I baggrunden Strandvejen og Aarhus Havn indrammet af himmel og hav. Jeg snupper en selfie!

Værk oversigt viser hvor, men ikke hvad …

Rirkrit Tiravanija & Nikolaus Hirsch og Michel Müllers installation Do We Dream Under the Same Sky “handler om idéen om et kunstnerisk utopia og fremlægger en økologisk og bæredygtig model for fremtidens kunstneriske praksis”.

Parabol kunst.

På det første stykke langs stranden møder man krydsfiner borde og bænke til trætte gæster. Enkle? Ja. Elegante? Nej. De er opstillet efter publikumsønske om siddepladser.

Et stykke videre: Rod på stranden. På plussiden. Fantastisk at værket Den Uendelig Bro, den cirkelrunde populære bro kommer permanent op. På minussiden: Var det virkelig ikke muligt at få broen klar til åbningen af The Garden, så de mange gæster fik det syn med?

På et langt stykke af stranden møder man (i modsætning til Sculpture by the Sea) ingen oplevelser (kunstværker) – ud over naturen, før man møder disse to objekter. Man kunne forledes til at tro, at det er to containere, men det er kunst, #30.: Yto Barrada: False start. 

Når man ud til Ballehage badebro er der mobile toiletter og kaffevogn, der spejler sig i solen. Der er dog ingen servering for de, der er (alt for) tidligt oppe

Efter strandturen kan man ved Ballehage gå op i den skønne skov. Et smukt landskab, der i øjeblikket igen rummer friluftskunst:
Første syn: En blå konfettibestrøet hængekøje.

En monumental opbygning – en test afslører at porten er god nok: Massiv og af sten.
Bag stenen gemmer sig højtalere i træerne (en smagsprøve her under).

 

Mere mystisk kunst i skoven.

En sær skovpavillon. Endnu mere speciel, når man kigger nærmere på den og ind i den. Et roterende hjul spreder en forstøvet masse, der aflejres nedenunder. Hvis kunst handler om at stille spørgsmål og sætte gang i tanker, er dette monstrum kunst.

Et kig ind imellem træerne. Krydsfiner møbler til udstillingsgæster, der har brug for et hvil. I baggrund udsigt til stranden og et lille glimt af den halvt færdige Den Uendelige Bro.

Ifølge ARoS er et højdepunkt i udstillingen #23 Concave Room for Bees, Konkavt rum til bier, et hovedværk af Meg Webster: Lige neden for Varna Palæet en lille have med frugtbar jord, græs, blomster og krydderurter; et komplekst samspil mellem økologiske systemer. Fokus er på faldet i antallet af bestøvere: En presserende miljømæssig krise.

Temaet er prisværdigt, men tanken dukker op: Er dette ikke ‘bare’ landskabsarkitektur?
(Jeg er vild med vild natur og faktisk også landskabsarkitektur, så jeg spørger bare …).

Rigtig god kunst-gåtur eller kunst-løbetur.


Antropocæn ordet har græske rødder: anthropo- (græsk: ἄνθρωπος) betyder ‘menneskelig’ og -cæn betyder ‘ny’, på dansk gengivet som ‘Menneskets tidsalder’.

Udtrykket Antropocæn blev introduceret af atmosfærekemikeren og nobelpristageren Paul J. Crutzen i 2000. “At navngive vor tid Antropocæn kan befordre en erkendelse af det afgørende, verdenshistoriske ansvar for klodens fremtid, som det moderne industrielle menneske har pådraget sig.”


The Garden – The Future
Doug Aitken, The Garden, 2017 Katharina Grosse, 2017, Bjarke Ingels Group: Skum, 2016 Rirkrit Tiravanija, Nikolaus Hirsch, Michel Müller: Do we dream under the same sky, 2017 Tue Greenfort: Prototaxites, 2017 Anssi Pulkkinen & Taneli Rautiainen: Constrained view (Gap) and Constrained view (Fountain), 2017, Hans Rosenström: Shoreline, 2017 Simon Starling: One hundred and Seventy Six, 2017 Max Hooper Schneider: Refuse Refugium, 2017 Alicja Kwade: Be-Hide, 2017 Henrik Menné: Skovanordning, 2017 Meg Webster: Concave room for Bees, 2017 Tomás Saraceno: NGC/IC/M+M, 2017 Sarah Sze: Untitled, 2017 Yto Barrada: Faux départ, 2015 Tacita Dean: Trying to Find the Spiral Jetty

The Garden – The Present
Mark Dion: Trichechus manatus latirostris, 2013, Fujiko Nakaya, Oscar Lhermitte: Urban Stargazing, 2011-2017, Ackroyd & Harvey: Vester Allé 7, 2017, ´O´ Space – gallery, Mindet 6, Elmgreen & Dragset: Powerless Structures fig. 55 – Cruising Pavillion, 1998 / 2017, Superflex: Investment Bank Flowerpots, Cyprien Gaillard Sif Itona Westerber

2 thoughts on “Aarhus 2017 European Capital of Culture: The Garden Tour

  1. Thank you, Marina, for this positive post. Here in the UK our lives are being battered and beaten by another terrorist attack and by a general election that has many of our politicians behaving very badly. The western world seems to be descending into chaos!

    Like

    • Thank you for your comment, Ashley. Yes, I am clinging on to the positives … over here our sympathy goes out to you, terrorism of any kind is despicable and horrible, if only this trend would die today. Unfortunately with politicians behaving badly (in many countries) sometimes the future looks bleak. Then you need to go out and watch nature … and listen to music or write or something else. If only the concept “Make love, not war” would catch on!

      Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s