Okklusionstræning og knoglestyrke? Styrker træning med lav vægt knogler?

ARoS. Art. Aarhus: Bliv rørt. Se, hør og mærk kunsten

Af Marina Aagaard, MFT

Bliv rørt. Altså ikke kun fysisk. Også mentalt.

Aros Aarhus Kunstmuseum Marina Aagaard blog travel photo rejse foto

I dag blev jeg af en ven mindet om, at jeg for et år siden havde skrevet en kort artikel:
5 Specielle sundhedstiltag: Sørg for at blive rørt.
Det handlede om, at sundhed og velvære også kan fremmes af oplevelser, hvilket er i tråd med, at ‘Kultur på Recept’ nu accepteres som et sundhedsfremmende tiltag.

Ergo kan man eksempelvis samle point til sundhedskontoen via udstillingsbesøg.
Forleden var jeg på besøg i Aarhus Kunstmuseum ARoS.

Og det er rigtig nok: Man bliver helt høj af kunst.
Ikke alt er lige kønt eller kært, men kunst sætter tanker i gang.

Samtidig med at hjernen bliver rørt, gør det ikke noget at kroppen også bliver rørt. Man får gået mange skridt på museet. Og en trappeløber bliver naturligvis glad for en opfordring som ovenstående. Lad være med at tage elevatoren: Tag trappen.

Glimt fra de faste udstillinger og dele af kulturår tema-udstillingen The Garden: The Past.

   

Et hæsligt, rystende værk. Et par udsat for alle former for vold og uheld. Frastødende … lige indtil man læser det med småt (tatoveringen på hans arm): True Love Forever. Kærligheden overvinder alt. Jeg er i tvivl om værket, men budskabet ‘elsker’ jeg.

Enhver bilelsker må ryste i sin grundvold. En Lamborghini, som museets gæster på opfordring af kunstneren Dolk har måttet skamfere ad libitum (indtil for nylig). Arrrghhhh.
Stakkels, stakkels bil. Et frygtligt syn. Selv en lillebitte ridse ville have været meget slem!

 

I øvrigt en vanskelig fotografisk opgave. Denne Lambo var omgivet af nysgerrige næsten non-stop. En yderst populær attraktion (ARoS har også før haft racere på programmet).

I Garden udstillingen: Skønt syn: En gyngende hovedløs kvindefigur taber skoen, som flyver gennem luften. Øjeblikket er fanget (skoen hænger i en næsten usynlig fiskesnøre).
Yinka Shonibare: The Swing (After Fragonard) (2001).

Michael Kvium, er blandt andet kendt for groteske malerier af mennesker i hud- og blodfarver. Her er det en helt anden genre: En elegant og genialt tænkt skulptur:
Think Bigger (2003). En meget motiverende opfordring.

En selfie foran en magnetisk dragende spejlflade. Mange gæster fotograferede (sig selv).

Fluorescerende (maling) hitter åbenbart for tiden. Her en installation om naturen, som “noget vi har mistet”: Mark Dion: The Phantom Museum (Wonder Workshop) (2015).

En del af udstillingen er ikke visuel, men auditiv. Man starter med at komme ind i et helt mørkt rum, som første skridt i Jacob Kirkegaard udstillingen alt & intet.
Kirkegaard er internationalt anerkendt for fascinerende optagelser af verdens lyde. Ved hjælp af avanceret udstyr optager han lyde under vand, resonansen af forladte rum og toner dybt inde i øret. Udstillingen omfatter fem ‘iørefaldende’ lydinstallationer. 

Kunst behøver ikke at chokere hver gang. Kunst må også gerne please øjnene: Pool.

Store værker:
Eroded Valley (2016), Damián Ortega. Mursten. Ikke kønt, men tankevækkende.
A Crossing Place (1983), Richard Long. Sten. Enkelt, elegant, symbolsk.

En installation med lyde og billeder fra tomme rum i Tjernobyl. Forstemmende.

I kælderen, De 9 Rum, med forskellige installationer. Blandt andre Unk (?):

En glastank fyldt med vand og et glasfiberhoved, hvorpå der projiceres ansigtsudtryk. Sikken en idé. Skræmmende effektfyldt, Unk (2004) af Tony Oursler.

To kunstværker finder jeg særligt fascinerende:

En meget stor, livagtig installation med pladespillere, neonlys og tomme flasker. Værket vækker minder fra en tid med masser af disco (torsdag, fredag, lørdag!): Too Late af Michael Elmgreen og Ingar Dragset: En natklub morgenen efter en festlig aften.

 

Olafur Eliasson, islandsk superkunstner, er heldigvis stærkt repræsenteret på ARoS. Museets ‘tag-installation’ My Rainbow Panorama (se nederst) er en arkitektonisk og kunstnerisk genistreg og altid værd at besøge.

I De 9 Rum er Eliasson repræsenteret med Omgivelser (2007): Et tomt, hvidt rum, men med spejle i gulv loft og sider, der multiplicerer gæster og kameraer: “i uendelige rum”.

     

I The Garden udstillingen er Eliasson repræsenteret med et støvregn regnvejr:
Lyset spiller i vandet og får man stillet sig på det rigtige sted, kan man svagt ane en regnbue. Smukt. Det er ikke for ingenting, at installationen hedder Beauty (1993).

ARoS er med 20.700 kvadratmeter fordelt over 10 etager ét af Nordeuropas største kunstmuseer. Museet er tegnet af den århusianske tegnestue schmidt hammer lassen architects (1997).

Bygningen er formet som en kube med et grundplan på 52 x 52 meter og en højde på 43 meter. Et kurvet snit igennem kuben udgør museumsgaden. Midt i bygningen fører en spiralformet trappe – og elevatorer – op og ned til gallerierne.

Men hvad er nu det? Museets lyse, luftige indre er aktuelt udfyldt af et gigantisk 50 meter langt kunstværk, Valkyrie Rán, af portugisiske Joana Vasconcelus. Farverigt, fantasifyldt og festligt, absolut; del af en særudstilling med kunstneren. Men. Efter sigende skal værket indgå i museets faste samling? Forhåbentlig ikke på den nuværende placering: Bygningens elegante, minimalistiske arkitektur forsvinder bag plys og pailletter!

På toppen. Igen. Aarhus City udsigt i alle regnbuens farver. My Rainbow Panorama.

Nede igen. Nederen: Visuelt bedrag. Denne store, 3,15 meter høje knude virker massiv og tung, men en nærmere undersøgelse – et par bankende knoer – afslører en hul lyd og at figuren hverken er af stål eller granit, men af glasfiber. En skuffende opdagelse …

Helt let er skulpturen “Granny’s knot”, “Bedstes Knude”, nu ikke. Den vejer 200 kg og blev lavet Shinkichi Tajiri, medstifter af Cobra-bevægelsen, i 1968.
Uanset materiale: Skøn at skue; kunst der holder (allerede som lille fandt jeg den flot).

*****

#arosart

Følg min Blog HER og Instagram HER

2 kommentarer

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Okklusionstræning og knoglestyrke? Styrker træning med lav vægt knogler?