Af Marina Aagaard, MFT

Naturen, det vil sige Jorden, er fantastisk. Kilde til energi og glæde – og menneskenes sundhed, velvære og overlevelse. Det er ren logik, at man skal passe på Jorden. Skulle man tro. Men det kan være lettere sagt end gjort i hverdagen?

I dag, 22. april, er det igen Jordens Dag, der er blevet fejret siden 1970. En dag, der kan minde én om at gøre en indsats i hverdagen, hver dag, for at passe på Jorden; naturen.

Jorden_Earth_Marina_Aagaard_blog

På siden Money fandt jeg 10 praktiske Earth Day tips, som også hjælper på budgettet:

10 Supernemme Vaner Som er Gode for Jorden – og Dit Budget

Gå eller tag cyklen. Et helt oplagt råd: For Jorden, for økonomien og for sundheden.

Planlæg indkøbsture, undgå ekstrature og omveje. Spar benzin, tid og penge.

Brug offentlig transport. Det minimerer forurening og sparer penge og [ofte] tid.

Drik postevand. Det er sikkert, ofte sundere end flaskevand. Spar penge – og plast.

Brug (genbrugs) indkøbsnet. Spar mange penge på plastposer og minimer plastaffald.

Undgå at købe for meget mad [stop madspild]. I USA smides 25-40 % af maden ud!

Opvarm og køl hjemmet fornuftigt. Spar 1 % på varmeregning for hver 1 grad lavere.

Brug el-spare-pærer. De lever længere, man sparer penge og affald.

Hav praktisk havedesign. Kæmp ikke mod Moder Jord. Undgå at dyrke planter, der ikke hører til. Undgå store plæner som kræver tid, energi, penge, vand og kemikalier.

Kompost. Skab det og brug det. Visse kommuner leverer gratis kompostbeholdere.

Personligt opråb; naturen er efterhånden fuldstændigt svinet til (trist og koster os dyrt):

Lad os hjælpes ad: Undlade at smide affald i naturen og hjælpe hinanden med at fjerne det affald, vi ser i naturen (tage fx plastposer, aluminiumsdåser o.l. med til en skraldespand).

Rigtig god Jordens Dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s