Box Jump progression for super motion

Min Fede Træner: 500 % Problematisk TV?!

Af Marina Aagaard, MFT

Min fede træner? Ordet fed har en dobbelt betydning, så det var først da jeg så en trailer for en ny TV3 programserie, at jeg så hvad det handlede om.

Kort fortalt: Fire kendte, Mascha Vang, Frederik Fetterlein, Kira Eggers og Sara Maria Franch-Mærkedahl, skal i løbet af 12 uger spise så fedende som muligt for at tage så mange kilo på som muligt. Når de 12 uger er overstået, skal de fire tabe kiloene igen …

Min fede træner

Ifølge Ekstra-Bladet skal deres vægttab foregå sammen med “en ukendt “fed” dansker, der har været overvægtig hele sit liv” ... Eksperimentet er iværksat af TV3, som “vil hjælpe overvægtige med at tabe sig.” Selv ville jeg nok have valgt en anden metode.

Min første tanke ud fra trailer “Det er da mildt sagt for dumt” koncept. Blandt andet fordi:

1. Set før. Eksperimentet med at en fit træner tager mange kilo på for at identificere sig med overvægtige klienter er set før og var heller ikke smart dengang.

2. Sygt. Overspisning og overvægt er usundt og kan ud over alment ubehag resultere i sygdom. Efter min mening bør man ikke med fuldt overlæg spille hasard med sit helbred.

3. Spildt. En ældre amerikansk undersøgelse viste, at overvægtige har det helt fint med at blive trænet af veltrænede trænere, nogen foretrækker det endda.
Og kan trænere sætte sig ind i lang tids overvægt ved at tage på i nogle uger? Næppe.

Min næste tanke var, om de fire kendisser er trænere? Alternativt oplagte rollemodeller for overvægtige? Jeg ved det ikke.

Jeg regner ikke med at se program. Heller ikke for at kommentere det nærmere, det vil jeg lade andre om. Og det gør de. I stor stil. I medier og på sociale medier.
I dag sendte en ven mig Ekstra-Bladets artikel af d. 19.4.2017:

Overlæge i ætsende kritik af nyt program: Vanvid.

Under hovedoverskriften lyder det:

Det er 500 procent problematisk (…)

lyder det fra en af Danmarks første fedmeeksperter.

Han, Jens-Christian Holm, tænker ikke kun at programmet er dumt, men også at det er farligt og desuden fatshaming. Han lægger ikke fingrene imellem:

“De skammer patienterne, altså ‘fatshaming’. Det er nedværdigende og ydmygende tv, som taler til laveste fællesnævner. Derudover tager de nogle kendte mennesker, som tror de er kloge, men ikke aner noget som helst og gør dem til trænere for nogle svært overvægtige. For at sige det lige ud, så er det latterligt.”

Per Nielsen, formand i Landsforeningen for Overvægtige, en talsmand for målgruppen, har set første afsnit og siger:

“Det var en forfærdelig oplevelse, som jeg havde frygtet. Sådan nogle programmer er latterlige. Det er total mangel på viden, og man har ikke forstået, hvad fedme drejer sig om. Fedme er en kronisk lidelse”.

I EB artiklen tager TV3 aka MTG-TV til genmæle. De mener ikke uventet, at kritikken er for hård og udtaler, at program er for at hjælpe overvægtige; intentionen er ikke fatshaming. Det tror jeg nu heller ikke, fordi det motiv virker ikke helt logisk, selvom tarveligt tv tit sælger.

Til gengæld ligger ‘uigennemtænkt’, “uheldigt” og “usundt” lige for …

Eller hvad mener du?

Følg min Blog HER og Instagram HER

Skriv en kommentar

  • Jacob Petersen

    Ikke alene er det latterligt og nedværdigende for mennesker som lider af overvægt, men deltagerne risikere også at de selv få et andet setpoint dvs den ny vægt ville kroppen fremad rettede forsvare så de selv kan ende med at blive rigtig overvægtige når programmet er slut – helt igennem et åndssvagt eksperiment

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak for din kommentar. Debatten raser åbenbart i mange medier i dag.
      Det var også min umiddelbare tanke: Det er problematisk allerede før resten af eksperimentet går i gang. At kendisserne tør?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Box Jump progression for super motion