Endelig! Den uendelige bro vender tilbage

10 smarte sunde tips: Spar penge ved at leve sundere

Af Marina Aagaard, MFT

Lyder det for godt til at være sandt? Lev sundere og spar penge? Det er sandt og sundt. Her er 10 strategier og en 11. “det-vidste-jeg godt”, der sunde for pengepungen og dig.

Spar penge Marina Aagaard blog livsstil

Sunde tips

Hele 10 sundhedsfremmende sparetips:

  1. Spis morgenmad (hvis du har lyst …)

    Du får mere energi: Du får mere fra hånden og undgår at blive glubende sulten om formiddagen, så du køber kager eller snacks.

  2. Smør madpakke

    Undgå at skulle købe mad i kantine eller på cafe.

  3. Lav en snack pack til bilen

    Tag selv snacks eller en madpakke til bilturen, så du undgår blive sulten og shoppe på tankstationen; det er sjældent sundt og det koster mange penge.

  4. Forbered måltider på forhånd (food prepping)

    Lav en gryderet og pak i opbevaringsskåle til 3-5 dage. En dag, man har for travlt til at lave mad, har man sin egen fast food klar, så man sparer penge på take-away.

  5. Drik (poste)vand

    Vand er sundt og du sparer penge på kildevand, juice og sodavand. Drik vand før maden, det fylder, så du mindsker risiko for overspisning.

  6. Spis rester

    Undgå madspild. Pep i stedet resterne op og få et nyt, godt måltid uden at skulle bruge alt for mange nye ingredienser. Kom fx kød- eller grøntsagsrester i en omelet.

  7. Spis mindre kød

    Kød er dyrt og produktion/distribution af kød er hårdt for miljøet. Hav kødfri dage hver uge og spis flere grøntsager, som også indeholder proteiner.
    Dyrk dine egne grøntsager og urter og spar endnu mere.

  8. Tag cyklen

    Brug cyklen hver gang det er muligt. Spar benzin og få gratis motion.
    Cykling er sundt; det holder en rask(ere) og man sparer potentielt penge til medicin.

  9. Sluk dit tv

    Spar strøm og vær aktiv i stedet for. Selv små bevægelser øger energiforbrug og er bedre end at falde i staver foran fjernsynet.

  10. Vask hænder grundigt

    Vask hænderne i forbindelse med toiletbesøg og madlavning – og undgå at røre håndtag direkte i fx fitnesscentre og på offentlige toiletter (brug handsker eller papir). Undgå usunde bakterier; hold dig rask og spar på medicinregningen.

  11. Stop rygning

    Rygning er i særklasse sundhedsskadeligt og man sparer mange penge ved at lade være (ud over at spare på cigaretkøb kan man potentielt spare penge på medicin).

Vil du virkelig gerne spare penge, så er her 100 meget forskelligartede tips til at spare på, Både indlysende og mindre indlysende, snedige måder (der er kun nogle få tips, der er helt specifikke for USA, hvor rådene kommer fra):

100 sunde sparetips:

100 great tips for saving money for those just getting started

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endelig! Den uendelige bro vender tilbage