Byen rundt til fods: Amsterdam fra Oost til West, Zuid til Noord

Af Marina Aagaard, MFT

Kan man gå Amsterdam rundt? Ja, det kan man godt. Det er bevist.
Skal man gå Amsterdam rundt? Nej, man kan tage sporvogn, bus, taxi eller cykel.
Bør man går Amsterdam rundt? Ja, det giver mange oplevelser og er sundt.

Det er morgen. Luften er lidt køligere i dag end i går. Der er let overskyet. Godt gå-vejr.

Club Hop rute kortet viser dagens tur som set på KLM Amsterdam Sneaker siden:
10,6 km på cirka 2 t 13 min. Cirka 20.000 skridt i alt på den normerede tid.

KLM_Map_West

Jeg snyder i dag. Jeg kunne godt gå til vandreturens startpunkt, men for at spare tid – det er jo kun en “forlænget weekend tur” – tager jeg taxa mod nord-vest til Westergasfabriek. Et nedlagt gasværk, nu forlystelsespark med kunst, cafeer og tivoli i et grønt område.

Senere på dagen er der sikkert liv og glade dage. Nu til morgen er stemningen doven med kun et par cafegæster og mødre på gåtur med barnevogne.

    

Fra Westgazwerk går jeg mod syd-vest hen ad hovedvejen for På den ene side af hovedvejen er der beboelsesområder, og enkelte industribygninger – og naturligvis en mølle – og på den anden side, et stort grønt område, hvor de lokale motionerer og lufter hunde.

Jeg går tilbage østpå ind mod centrum. Turen er uden de store sights eller attraktioner, det er almindelige boligområder, boligblokke i røde mursten, og små supermarkeder, butikker, frisører og blomsterbutikker …

Gåturen giver indblik i dagligdagen i Amsterdam og det er en rar fornemmelse. Samtidig ser man detaljer, man ikke ville have lagt mærke til, hvis man havde holdt sig i centrum – og får ekstra megen motion, når man bevæger sig helt ud i yderområderne.


Trafikskilt: Alkohol forbudt og derover: Hashrygning forbudt.
Mon ikke Holland er det eneste land i verden med sådan et skilt?

Ser man sig omkring opdager man spændende ting. Superman bor i Amsterdam.

Efterhånden øges forekomsten af kanaler og små broer. Jeg er tilbage i centrum.

Amsterdam_Holland_Channel_Marina_Aagaard_blog Amsterdam_Holland_Channel_bridge_Marina_Aagaard_blog

Det ligger i detaljen. Ser en kat i sten på vej op ad en murstens husmur i Leidsegracht.

Er cyklerne i Amsterdam som alle andre lande? Ja og nej. De har to hjul, men mange, mange farver på stel og saddelbetræk. Og så er der alle former for cykler lige fra 80’er mini-cykler over toptunede racercykler til bycykler i alle udgaver med og uden front-vogn.

Amsterdam_Holland_Colour_Bike_Marina_Aagaard_blog

Kreative håndværkere: I walked out the same way I walked in. I walked out the same way I walked in. Trapper er kunst. Poesi er kunst. Trappepoesi er to-i-en streetart.

Hvor mange kanaler og broer kan man fotografere før man bliver træt af det? Ualmindeligt mange. Vand virker beroligende og dragende og her er rigelige mængder til alle.

Forudsigelig turistfotografering, Rembrandt Plein, hvor det ikke lykkes at få et ‘frit’ foto af den store maler … da en kinesisk turist endelig efter 10 minutter var færdig med at filme, løb en italiener frem.

Amsterdam_Holland_Rembrandt_Plein_Marina_Aagaard_blog

Jeg passerer Club AIR Amsterdam, vist en fed klub. Holland var det land, der for alvor satte elektronisk dance musik på hitlisterne med superklubber og DJ’s som Tiësto, Armin van Burren, Hardwell og Martin Garrix. Ikke kun dansemusik, men også til fitness træning.

Nu på vej østpå op mod ‘docklands’. Bag skibsfartsmuseet gemmer der sig et område med pletter med grønt, boligblokke, firmadomiciler og gamle værftsbygninger.

En organisk bygning huser Architectuurcentrum Amsterdam. Fantastisk figur.

Het Scheepvaartmuseum og et skib fra tidligere tider markerer indgangen til øen med værftsområdet, med områderne Kattenburg, Wittenburg og Czaar Peterbuurt.

I en af de gamle bygninger i værftsområdet ligger Amsterdam Roest; turens endelig mål. Det er en bar, med levende musik og afslappet stemning. Den åbner dog først klokken 12. Så interiør undersøgelse må vente til næste gang. (Google maps: Dockland området).

På vejen tilbage mod centrum og hotel. Flere formidable, fotogene bygninger.

Amsterdam har også et Art Hotel overfor banegården. Her finder jeg vej til dørmåtten.

På min vej passerer jeg et ‘røgeri’, en coffeeshop … ved siden af et hampudsalg.

Amsterdam_Holland_Channel_and_Church_Marina_Aagaard_blog

Hollændere er progressive. Ud over at de i udstrakt grad færdes på cykel ser jeg mange – voksne – på løbehjul, skateboards og dette balancetrænende motoriserede ‘hjul’.

Amsterdam_Holland_Houses_Marina_Aagaard_blog

Tilbage på hotellet med de kakkelbeklædte receptionsskranker. En cool detalje blandt flere. Det var egentlig meningen, at der skulle bygges et nyt hotel, men i stedet blev der indkøbt 25 gamle bygninger, der er nænsomt (møjsommeligt) restaureret.

Amsterdam_Holland_Hotel_Pulitzer_reception_Marina_Aagaard_blog Amsterdam_Holland_Pulitzer_Sign_Marina_Aagaard_blog

Efter en frokostpause. Tilbage på farten. En gåtur i de små gader i centrum. Blandt andre De 9 straatjes, et område med mange små butikker med unika kunst og beklædning.

          

Ad Damrak hen imod Central Stationen. Der er et mylder af lokale og turister.

De tre krydser, som man ser overalt i Amsterdam, på standere, bænke og skraldespande, er del af byens våbenskjold, men deres nøjagtige oprindelse er ukendt.

Jeg var måske gået forbi, hvis ikke det lige var for en fotograf, der var travlt optaget af at fotografere lige her. Jeg kigger ind og opdager en passage, Beurs Passage, med spændende maritimt inspirerede mosaikker fra gulv til loft.

Amsterdam_Holland_Beurs_Passage_Marina_Aagaard_blog

De sidste kig på Amsterdams gader, stræder og souvenirs. En by, der rummer lidt af hvert, fra oldschool til newschool.

     Old_Amsterdam_Holland_Clogs_Marina_Aagaard_blog

En kæmpe kø spærrer for fodgængere på vej til banegården. Hvad er det? Noget spændende? Det er som man tager det. Det er pommes fritter! Voted nr. 1 Holland Fries …

Amsterdam må være det sted i verden, ud over Italien, hvor der er flest Vespa’er. De er overalt.

På banegården. På vej retur. Jeg får en venlig hilsen fra lysvæggen. Have a nice day.

De afsluttende glimt af Amsterdam; Schiphol Lufthavn. Nu går turen hjemad.

Missionen lykkedes. På vej hjem i flyet kan jeg konstatere at cirka 60.000 skridt senere har jeg set en hel del af Amsterdam, selvom jeg ved at der oplevelser til langt flere skridt (alene Rijks Museum, som jeg så på mit forrige besøg, kræver mindst 10.000).

Iamsterdam.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s