Af Marina Aagaard, MFT

Facebook debat i weekenden. Meget af det, man kan læse i træningsmagasiner (for slet ikke at tale om træningswebsites) er ikke helt rigtigt. Andre bruger stærkere ord end det! Meningen er dog klar, man bør forholde sig kritisk til informationer.

j0433797

Af og til (ofte?) bliver en lille fjer [obskurt forsøgsresultat … måske med mus eller grise] til fem høns [den nye bedste metode] uden at det holder i virkeligheden (in vivo).
Og mange træner løs ud fra ‘den smarteste, nyeste trend’ uden de ønskede resultater.

En and, ‘fem høns’ og røverhistorier om træning eller andet er svære at komme til livs.
Selv når uddannede journalister (måske uden træningsuddannelse) skriver om træning, skal der blot et enkelt ord til, for at meningen bliver helt forkert.

Det kan endda også ske for ‘træningseksperter’ og naturligvis for de, der slet ikke er ‘rigtige’ eksperter. Og hvem er det? De seneste års afsløringer: 1) Selv (aner)kendte forskere laver/tager fejl (eller sjusker eller fusker) og 2) mange forsøg er af ringe kvalitet.

Hvem er i virkeligheden de ‘rigtige’ træningseksperter?
De, der har 1) vist resultater, vundet konkurrencer, 2) trænet længst eller flest, 3) læst mest eller forsket i træning, osv.?

Hvem og hvad kan man stole på?

Man kan selvfølgelig starte med at undersøge om optimistiske overskrifter eller løfter om resultater har hold i mere end en enkelt persons eller families egne erfaringer (nogle artikler har links til videnskabelige artikler). Ikke at andre personers personlige erfaringer nødvendigvis er dårlige; de kan være gode, men det er ikke sikkert, at de virker for andre.

Man kan undersøge om der en eller anden form for forskning
eller kontrolleret afprøvning bag metoderne?

Man kan naturligvis altid lade sig inspirere fra flere vidt forskellige kilder.

Al træning behøver ikke nødvendigvis at være evidensbaseret for at det er godt og værd at afprøve. Men når det gælder krop og helbred, er det fornuftigt at være påpasselig, så man ikke pludselig skal holde træningspause på grund af overbelastning.

Et råd er at “lytte til kroppen”. Men det er ikke nok.
Kroppen siger i visse tilfælde straks fra, men ikke altid.
Kroppe reagerer forskelligt; forskellige tolerancetærskler.

Man kan overbelaste sig selv med en lille fejl eller fejlagtig metode i lang tid, før kroppen råber op. Overbelastningsskader er typiske i fitness. Man er nødt til at være ekstra forsigtig: 1) Få en træningskyndig til at tjekke teknik. 2) Gå gradvist frem, i starten ikke større spring i volumen (omfang) end 2,5-10 % fra uge til uge. 3) Giv tid, hold øje.

Sejren tilhører den mest udholdende.
Napoleon Bonaparte, 1769-1821

Der sker hele tiden noget nyt, så vær åben og nysgerrig.

Vær (kilde)kritisk, stil spørgsmål til det læste og hørte og brug sund fornuft. Selv seriøse kilder kan have forældede informationer, så det giver mening at søge viden flere steder fra og at undersøge hvor (om hvad), der er størst enighed, mest og stærkest evidens.

Rigtig god træningslyst.

P.s.: Dette indlæg kunne også have diskuteret forsøgsmetoder, reviewing, impact factor m.m., men det må blive en anden god gang

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s