På rejse i bil: Fra Oman til Dubai

Af Marina Aagaard, MFT. Foto: Henrik Elstrup og Marina Aagaard.

Rejsen til destinationen er en oplevelse i sig selv. I dag venter en lang biltur i et ørkenlandskab. Ingen problem. Det er er 450 km sightseeing. I en fin køremaskine. 

Lørdag morgen. Vi træner, spiser morgenmad, pakker bil – siger farvel til Coral Muscat Hotel – og kører af sted fra Muscat, Oman, mod Dubai.

Moskeer dominerer landskabet i muslimske lande og de findes i alle størrelser.
En af de større moskeer er den store moske i Oman. Et besøg værd. Som sagt så gjort:
På hovedvejen ud af Muscat når vi til dette planlagte mål på turen.

Sultan Qaboos Grand Mosque

Sultan Qaboos Grand Mosque er hovedmoskeen i Sultanatet Oman. Den blev ordret, bygget fra 1995-2001, 6 år og 4 måneder, og indviet af Sultan Qaboos af Oman.

oman_mo_img_7429

Bygningsværket af 300.000 tons indisk sandsten er imponerende både set udefra og indefra. Moskeen har plads til 20.000 turister eller bedende ad gangen.

Den centrale bygning, bedehal (musalla), er kvadratisk, 74,4 x 74,4 meter. Midt i er der en stor kuppel, der når 50 meters højde. Desuden er der fire mindre minareter på 45,5 meter, og en stor på 90 meter.

oman_m_img_4883

De højglanspolerede fnugfri stenfliser står spejlblanke, så moskeen spejler sig i dem.

oman_m_img_4952

Uden om den centrale bygning er der pladser, søjlegange, sale og skyllerum samt et fornemt haveanlæg med farvestrålende blomster og små springvand.

oman_m_img_4903oman_mo_img_4987 oman_m_img_5068oman_m_img_4941

Mellem buer og porte skimtes bjergkæden Al Hajjar Mountains. Overalt i det ellers flade landskab ses de mørke bjergtinder, der danner et takket mønster mod den blå himmel.

Moskeen drager, så vi stiller skoene i de dertil indrettede træbåse ved siden af indgangen. Vi er behørigt indhyllede i heldækkende tøj og klar til at træde indenfor i de hellige haller.

Først træder vi ind i kvindernes bederum; en mørk sal med træpaneler og glaslysekroner.

oman_mo_img_7317oman_mo_img_4906

Dernæst træder vi ind i mændenes bederum, den centrale del af moskeen … … …

oman_mo_img_7373

I denne store bedehal er der adskillige krystallysekroner; i centrum i den store kuppels hvælving en 14 meter høj kæmpe, et kunstværk skabt i Italien af Faustig.

oman_m_img_4996

Endnu større er bedetæppet i 28 farver og flere nuancer. Tæppet er knyttet med 1.700.000.000 knuder og vejer 21 ton. Det tog vævere i Iran Carpet Company fire år at knytte tæppet; det næststørste tæppe i verden (wikipedia): Det ualmindeligt smukke tæppe måler 70×60 meter og dækker de 4.343 kvm. i bedehallen.

Også søjlerne er helt særlige: Enorme og formede som bestod de af flere mindre søjler.

oman_m_img_4998

Et mylder af mønstre og farvekombinationer. Islamisk kunst emmer af 1001 nats eventyr, fortryllende og så langt fra minimalistisk skandinavisk design som man kan komme.

oman_m_img_5051

Man kan næsten ikke se sig mæt. Men nu bliver over-vagtmanden insisterende. Vi skal ud af moskeen. En lille hær af arbejdere er allerede gået i gang med at fjerne de beskyttende blå klæder fra gulvet, de markerede ‘turistruter’, og indsamler hastigt de mange standere med stofbånd, der forhindrer turister i at træde ved siden af.

oman_mo_img_7396

Vagtmanden genner de sidste stædigt fotograferende turister ud. Der gøres klar til bøn.

På moske-visit? Tjek åbningstider, højtider, helligdage og tider, så du ikke går forgæves.

Ude i varmen igen. Vi finder bilen, slår kalechen ned, ruller ud på motorvejen igen med retning mod Dubai. Vi får de sidste glimt af de snorlige, blomsterrabatflankerede Oman veje og de store rundkørslers impossante bygningsværker.

oman_vej_img_6105

Grænseturné

Ved grænseovergangen igen. Fantastisk heldigt; grænsen er fri, der er ingen kø. Vi kører uden stop forbi den første post og fortsætter til den næste af de fem kontroller, hvor der kun holder nogle få biler foran os.

Da vi kommer til lugen bliver vi vinket ud af køen og ind på en parkeringsplads. Vi skal ind på selve paskontoret og have tjekket pas og viseringer. I kontoret venter vi tålmodigt til det bliver vores tur, eftermiddagen er endnu ung.

Da vi når frem kigger kontrollanten udtryksløs op fra passet og vi får den lakoniske besked: I mangler et stempel fra Oman kontrollen, I må vende om, køre tilbage til Oman kontrolposten og få det ordnet.

En streg i regningen. Ind i bilen. Om igen. Hen til første post, hvor vi nu får et stempel. Det ville have været rart, hvis der havde været en form for skiltning, der fortalte, at man ved denne første post skulle sørge for at få stempel i pas.

Efter den operation kører vi til kontrolpost nummer to, hvor køen nu er vokset ganske betragteligt. Vi ruller langsomt fremad bil for bil. Her kommer vi til at opholde os i en rum tid. Da vi når hen til posten, bliver vi igen vinket over til siden på p-pladsen, hvorfra vi går tilbage ind på paskontoret og venter igen.

I køen møder vi flere, der har været igennem samme tur, så det er altså ikke bare os, der mangler forståelse for grænseovergangens tekniske finesser.
Endelig får vi godkendelse af dokumenterne og vi kan gå til bilen og køre videre.

En sand ørken

Den første del af turen, før grænsen, kørte vi nordpå mod Sohar parallelt med vandet, desværre ikke langs med vandet, men lidt inde i landet, et fladt landskab med lav bebyggelse, så vi kunne skimte havet på afstand.

Senere drejede vi vestpå og ruller nu igennem gruslandskabet med de dramatiske bjerge i baggrunden. Et lille stykke af vejen kører vi op gennem bjergene, men er hurtigt nede igen. Det er ved at være sidst på eftermiddagen og der er et helt særligt lys.

oman_vej_img_6157oman_vej_img_6148

Vi er på farten, altså i et adstadigt tempo på 120-140 km/t. Det vinder en smule og sandet fyger fra ørkenen ind over vejbanen og danner små tanger af sand, det er meget specielt.

oman_vej_img_6182 oman_vej_img_6183 oman_vej_img_6184

Mod os kommer inde fra Dubai kørende hele konvojer af kæmpestore hvide Toyota Landcruisere på vej ud i ørkenen på jeepsafari. Det ser imponerende ud.
På afstand ser vi flere biler tumle rundt i sanddriverne, men vi ser også vragdele i vejkanten. Sandkørsel kræver sin chauffør.

Har prøvet jeepsafari tidligere, o.k., det bør prøves én gang, når landskab og bil er til det. Dagens italienske transportmiddel foretrækker at smyge sig ad flade, rene veje.

oman_vej_img_6185 oman_vej_img_6188oman_vej_img_6186

Pludselig ser vi blå blink, skilte med information om omkørsel og holdende biler i tre spor. Det skal åbenbart ikke være en let, hurtig tur i dag. Vi vender om og kører flere kilometer tilbage, for at finde en anden vej vestpå. Vi kører et stykke tid. Der er også spærret.
Vi vender om igen – og tredje gang er lykkens gang. Vi triller ned ad rampen og ind på den sekssporede motorvej, der i skæret af dagens sidste solstråler fører os direkte til Dubai.

oman_vej_img_6198

Det er helt mørkt, inden vi er tilbage i lejligheden i JBR, Dubai.
Eftersom det er blevet for sent til at gå ud at spise, byder vores ven og venlige vært på take away de luxe fra restaurant Paul lige i nærheden. Det betyder, at vi i ly af lejligheden også kan nyde et glas vin til maden. Ikke dårligt.

Pludselig brager det løs. Fyrværkeri? Det er i Danmark kun tilladt i få dage omkring nytår, så det er uventet. I Dubai Marina foregår det flere dage i hver uge i hele vintersæsonen. Også nu lørdag aften. En festlig afslutning på vores uge på den Arabiske Halvø.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s