Boeing 777 Behagelig billigrejse: Spis, rejs og spil

Turen går igen, igen til: Dubai, Dubai

Af Marina Aagaard, MFT. Fotos: Henrik Elstrup og Marina Aagaard.

Turen går til Dubai. Igen. En af de senere års mest populære internationale turistmål: Når man træder ud af lufthavnen, bliver man næsten blæst omkuld af varmen og dynamikken i byen, der aldrig sover.

Dubai rejse skyscraper highway sightseeing Marina Aagaard blog travel photo rejse fotoEfter alt i alt en halv dags rejse fra Danmark til Dubai, svæver vi, Henrik og jeg, ind til DBX, Dubai City Dubai International Airport.

Da jeg for 10 år siden hørte en trænerelev fortælle, at hun havde været i Dubai, tænkte jeg, at det var et eksotisk sted, men nok dyrt og besværligt at rejse til. Heldigvis blev flypriser billigere og selvom der generelt er dyrt, findes der også billige(re) rejser, hoteller og spisesteder. Det er ikke utopi at rejse dertil.

dubai_dbx_img_6208Waiting for a train. I terminal. Klar til at boarde toget til ankomsthallen. Dubai venter.

Søndag er gået. Mandag er her: Ud og se lidt af byen igen.

dubai53

Dubai

Byen ligger på den sydøstlige kyst ved den Persiske Golf og er hovedstad i emiratet af samme navn; Dubai. Et af de syv emirater som udgør de Forenede Arabiske Emirater, United Arab Emirates, UAE.

dubai_marina_view_img_4579Byen omtaler sig selv som byen med de mange rekorder, eksempelvis hjemsted for verdens højeste bygning, Burj Khalifa. Et unikt vartegn – stjernen i Mission Impossible 4 filmen – der med sine 828 meter (2,717 ft) og 163 etager kan ses på mange kilometers afstand.

Dubai byområde dækker 4.114 kvm. og har næsten 3 millioner indbyggere 2.714.719 (29.1.2017). Befolkning består af 17 % lokale, fra Emiraterne, og 83 % af andre lande. Expats, udlændinge som bor og arbejder i byen, mange midlertidigt.

Byen er en populær turistdestination, der efterhånden besøges af over 15 millioner turister fra hele verden. Temperaturerne svinger fra 23-30 grader om vinteren, december-januar, op til 55 grader C om sommeren, juni-juli.
Vintermånederne er det bedste tidspunkt til et besøg.

dubai_libanesisk_mm_img_2863Januar måned. 23 grader på restaurantens terrasse. Libanesisk morgenmad med ‘hele svineriet’ og udsigt til Persisk Golf, Palmeø og Promenade.

Byen har ingen lang historie. Dubai nævnes første gang i 1095 og den tidligste bebyggelse dateres til 1799. Dubai blev grundlagt 9. juni 1833 af Sheikh Maktoum bin Butti Al-Maktoum, da han med sine stammemedlemmer slog sig ned ved Dubai Creek; flodmundingen; her finder man den gamle bydel. Dubai blev uafhængigt efter beskyttelse af England (UK) siden 1892 og en del af UAE, der blev grundlagt den 2. december 1971. Denne dag fejres hvert år med ‘National Day’.

Shopping og handel

Dubai, som kaldes ?mellemøstens shopping hovedstad?, var allerede i 1900-tallet en vigtig havne- og handelsby. I dag har byen mere end 70 shopping malls, blandt andre den kendte, lidt ældre, Mall of the Emirates med en indendørs skiløjpe og Dubai Mall, verdens største mall, som huser et kæmpeakvarium, en indendørs skøjtebane og butikker med alle verdens mest eksklusive mærkevarer.

dubai1018 dubai749Landet er til gengæld ingen decideret olienation. Der blev fundet olie i 1966, men forekomsten og produktionen har været lav. Landet er vokset sig stort som handels- og turistcentrum. Efter en nedtur efter finanskrisen er Dubai på vej opad igen og forbereder verdensudstillingen Expo 2020. Et gæt: Det bliver spektakulært.

dubai2104  dubai1333  dubai1419Vild med biler? Du vil elske Dubai. Lamborghinier, Ferrarier, Bentley’er i massevis.

Ud og se med RTA

Byen er ingen vanlig by som man slentrer igennem fra den ene ende til den anden. Byen dækker et meget stort område og har tre bymidter; Dubai Creek og den ældre bydel, Downtown med Dubai Mall og Burj Khalifa og Dubai Marina, som udover lystbådehavnen huser adskillige hoteller, restauranter og forretninger.

dubai8dubai277Metrostation mellem mega-bygninger. Metroen er flot og let at finde rundt i; tur/retur.

Man bevæger sig gennem byen via den seks-sporede motorvej eller i metroen, der kun har to linjer, nord-syd og øst-vest, mellem skyskraberne. Der er også sporvogne i visse områder, busser og over 3000 taxaer. Det tager mindst ½ time at komme fra den ene ende af byen til den anden, meget længere i myldretiden.

dubai_walk_aften_img_2875Enkelte steder går man rundt. Eksempelvis på The Walk i JBR området.

Top 7 attraktioner Dubai

#1 Dubai Marina

Et af de populæreste steder i byen med en gratis attraktion: En 7 km lang promenade omkranser vandet sammen med imponerende skyskrabere, restauranter, butikker og Mall. Her er lystyachter i ‘mellemstørrelsen’ og livligt døgnet rundt.

dubai_marina_aften_img_2885

#2 Downtown Dubai

Downtown er et andet sted Dubai-turister skal besøge. Her kan man komme op i verdens højeste bygning, Burj Khalifa. En meget, meget smuk og genialt udformet bygning som blandt andet rummer Armani Hotel.

Burj Khalifa er en must-see attraktion. Man bør booke på forhånd, så man er sikker på at komme op på det ønskede tidspunkt. Desuden bør man sætte god tid af, fordi på vejen op i tårnet kan man læse om ideen bag bygningen og byggeprocessen.

dubai671dubai822Og oppe i tårnet kan man ud over en formidabel – skræmmende for nogen – udsigt også se billeder af, hvordan Dubai har udviklet sig med enorm hast i de seneste årtier.

dubai839I tårnet kigger man ned på de øvrige skyskrabere – og de virker små i sammenligning.

#3 Dubai Mall

Lige ved siden af den tårnhøje bygning ligger endnu en ‘gratis’ attraktion: Verdens største shoppingcenter, Dubai Mall, som i disse dage er ved at blive udbygget! Man bør sætte en hel dag af til et besøg.

Selvom man ikke er på shopping, kan man frit og kvit gå på vinduesshopping i Tiffany?s, Boucheron, Loubotin, Prada og mange, mange flere butikker med fabelagtige udstillinger som underholder og inspirerer.

Bliver man træt af (vindues)shopping, kan man spise på en af de mange restauranter og cafeer. Der er noget for enhver smag og (næsten) enhver pengepung.

dubai967dubai1040Alt kan fås eller skaffes. Et badekar i grøn marmor monteret med guldfødder, anyone?

#4 The Fountain

Det er smart at reservere bord ved en af restauranterne ved vandet – ja, der er en kunstig sø mellem Burj Khalifa og Dubai Mall – for her kan man hver aften mellem 17:45 og 22:00 følge med i et spektakulært springvandsshow, The Fountain, ledsaget af musik og lysshow på tårnet: Et tilløbsstykke; der er sort af mennesker.

dubai1225

#5 Burj Al Arab

Endnu en anbefalet attraktion er “Sejlet”, det arkitektoniske mesterværk Burj Al Arab, verdens eneste syvstjernede hotel. Selvom kritikere hævder, at de har tildelt sig selv stjernerne, er hotellet hver en stjerne værd.
Normalprisen for de mindste suiter er femcifrede (DKK), men af og til kan man købe pakketilbud, hvor det er en smule billigere.

Et andet alternativ er at spise aftensmad eller afternoon tea på hotellet; men man går ikke lige ind fra gaden; man skal have reserveret på forhånd og kører dertil i bil eller taxa. Først forbi portvagten og så over broen til hotellet. Priserne er meget høje, men oplevelsen er værd at investere i.

dubai345Set fra metro: På afstand ser ‘sejlet’ lille ud; et synsbedrag. Det er 321 m højt; 60 etager.

dubai1650Sejlet tættere på, set fra stranden i aftensolen.

 img_4150Sejlet indvendigt. Det meste er ‘luft’, et tegn på økonomisk overskud, og det pureste guld.

img_4119

#6 Atlantis

Endnu en attraktion er det gigantiske hotel Atlantis med et imponerende vandland og fine restauranter. Hotellet ligger yderst på The Palm, en af de mange kunstige øer og halvøer i området.

dubai1781Havtemaet er ikke til at overse; muslingeskaller, konkylier, søanemoner, fisk og vand.

dubai1867   dubai1866dubai1864Der er dog adskillige imponerende hoteller, hvor man omgivet af kæmpelysekroner, svulstig kunst og tykke tæpper, kan føle sig som konge for en dag. Og prisen for spisning i hotelrestauranterne er dyr, men ikke urimelig i forhold til europæiske priser og forplejningen er alle pengene værd.

Der er ingen servering af alkohol på byens restauranter eller cafeer. Til gengæld er der ingen grænser for, hvad man kan få af verdens fineste vine og andre alkoholiske drikke på hotellerne, som jo er for turisterne, men til sultan og sheik priser.

Til en low budget tur kan man vælge brasseriet i stedet for restauranten, og nyde en mocktail i stedet for en cocktail eller vin. Det er stadig festligt.
Apropos fest; i hotellernes barer og lounges er der fest natten lang også for voksne. 

#7 Dubai Creek

I den gamle bydel (og i Dubai Mall), i Deira ved Dubai Creek, er der en Gold Souk, et marked, hvor der sælges masser af guld og smykker i flere forskellige prisklasser. Det er værd at se uanset om man handler eller ej. I Denne gamle del af byen er der også en almindelig souk med især tøj, sko, tæpper, krydderier og souvenirs.

dubai555dubai467dubai474 dubai482Jeg tænker igen:

Dubai er en rejse værd.


Som svar på spørgsmålet: Hvordan fandt jeg/vi rejsen?

Ved generel og bred søgning på søgemaskiner især Momondo.
Ved at søge i god tid, mindst 53 dage før afrejsedatoen.
Ved at være fleksible i forhold til afrejsetidspunktet.


Respekter landets regler

Dubai er muslimsk og Koranens og landets love håndhæves strengt. Det betyder blandt andet, at:

  • Fem gange om dagen kaldes der til bøn.
  • Fredag (og lørdag) er helligdag(e) og weekend. Meget er lukket fredag.
  • Offentlige kærtegn er forbudt. Selv at holde i hånd offentligt er ildeset og selvom det ikke er ulovligt for ægtefæller kan man alligevel blive arresteret, hvis en af de lokale generes af det.
  • Det er forbudt at fotografere, hvis der er andre personer med på billedet. De skal spørges om lov. Desuden kan man ikke fotografere hvad som helst når som helst. Man bør holde sig til turistattraktioner. I tvivl? Spørg!
  • Alkohol er forbudt (undtagen på hoteller). Så man kan ikke købe alkohol i byen eller (som i Europa) rende rundt på gaden med flasker i hånden.
    Der er nultolerance overfor alkohol og bilkørsel. Grænsen er 0 promille og overtrædelse medfører fængselsstraf og/eller en minimusbøde på 25.000 AED.
  • Det er – ligesom alle andre steder – forbudt at køre for stærkt:
    Fartgrænsen er på 20-40-60 km/t på gaderne og 100-120 (en kort strækning 140) km/t på motorvejen. Dubai er et farligt land at køre bil i:
    Her kører mange folkeslag med vidt forskellige trafikale erfaringer rundt i alt fra ældre raslekasser til verdens hurtigste gadebiler. Kør forsigtigt.

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boeing 777 Behagelig billigrejse: Spis, rejs og spil