Turkish getup på en nem måde: TGU Getdown video

På skiferie? De 10 ski regler du skal kende

Af Marina Aagaard, MFT

Er skiferie lig med skader? Nej. Skiferie og skiløb er skønt. En ting kan dog blive bedre: Skiløbere og snowboardere på alle niveauer skal kende de internationale ski regler, der sikrer bedre oplevelser på pisterne og løjperne. Og mindsker risikoen for at ens egen skiferie bliver afbrudt før tid.

Fantastisk skiferie formular:
Fortræning. Forberedelse. Forsigtighed.

Skiregler? Selv skiløbere, som har været på ski flere gange, kender dem ikke. Ofte står reglerne med meget små bogstaver på liftkortet eller pistekortet. Her er de på dansk og med større typer, så de kan læses, fordi man er forpligtet til at kende reglerne.

Ski regler Marina Aagaard blog skiferieIfølge det internationale skiforbund FIS:

Skiløb og snowboarding rummer risici ligesom andre sportsgrene.

FIS Reglerne skal ses som et ideelt mønster for opførsel hos en ansvarlig og forsigtig skiløber eller snowboarder og deres formål er at forhindre ulykker på pisten.

FIS Rules angår alle skiløbere og snowboardere.

Skiløbere og snowboardere er forpligtet til at kende reglerne og respektere dem. Hvis han/hun undlader dette, kan vedkommendes opførsel udsætte ham/hende for civilretsligt eller kriminalretsligt ansvar i tilfælde af en ulykke.

10 SKI REGLER

(FIS RULES FOR CONDUCT IN WINTER SPORT CENTRES)

1. Respekt for andre

En skiløber eller snowboarder skal opføre sig på en sådan måde at han ikke fordømmer eller bringer andre i fare.

Skiløbere og snowboardere er ansvarlige ikke bare for deres egen opførsel, men også for deres defekte udstyr. Det omfatter også de, der bruger nyudviklet udstyr.

2. Kontrol af fart i skiløb eller snowboarding

En skiløber eller snowboarder skal løbe med kontrol. Han skal tilpasse sin fart og stil på ski eller snowboard til sine personlige evner og til de aktuelle forhold hvad angår terrænet, sneen og vejret såvel som tæthed af trafikken [på pister og løjper].

Kollisioner sker normalt fordi skiløbere eller snowboardere bevæger sig for hurtigt, ude af kontrol eller ikke har set andre.
En skiløber eller snowboarder skal være i stand til at stoppe, dreje og bevæge sig indenfor området af sit eget synsfelt.
I overfyldte områder eller på steder med begrænset sigtbarhed, skal skiløbere og snowboardere bevæge sig langsomt, især ved kanten af en stejl piste, ved bunden af en piste og på områderne omkring skilifte.

3. Valg af rute

En skiløber eller snowboarder som kommer bagfra skal vælge sin rute således, at han/hun ikke bringer skiløbere eller snowboardere foran i fare.

SkIøb og snowboarding er fri aktivitet sportsgrene, hvor alle må bevæge sig hvor som helst og hvordan som helst, de har lyst til, forudsat at de overholder skireglerne og tilpasser deres skiløb og snowboarding til deres personlige evner og til forholdene på bjerget.
Skiløberen foran har forrang. Skiløberen bagved en anden, der løber i samme retning, må holde tilstrækkelig afstand mellem ham/hende selv og den anden skiløber eller snowboarder for at levne den forankørende skiløber eller snowboarder tilstrækkelig plads til at udføre alle sine bevægelser frit.

4. Overhaling

En skiløber eller snowboarder må overhale andre skiløbere og snowboardere over eller under og til højre og til venstre forudsat at han/hun levner plads nok til at den overhalede skiløber eller snowboarder plads nok til planlagte eller ikke-planlagte bevægelser.

En skiløber eller snowboarder, som overhaler andre, er eneansvarlige for at fuldføre den manøvre på en sådan måde, at det ikke skaber vanskeligheder for den skiløber eller snowboarder som overhales. Dette ansvar hviler på ham/hende indtil overhalingen er gennemført. Denne regel gælder også, når man overhaler en skiløber eller snowboarder, der står stille.

5. Indløb, start og bevægelse opad

En skiløber eller snowboarder som bevæger sig ind på en afmærket piste, starter igen efter en pause eller bevæger sig opad på pisterne, skal se op og ned på pisterne for at se om han kan gøre det uden fare for sig selv eller andre.

Erfaringen viser, at indløb på en piste eller start efter et stop er årsager til ulykker. Det er absolut afgørende, at en skiløber eller snowboarder i denne situation entrer pisten sikkert og uden at udgøre en forhindring eller fare for sig selv eller andre.
Når han/hun er startet med at skiløbe eller snowboarde rigtigt igen ? selv langsomt ? har han/hun fordel af regel 3 overfor hurtigere skiløbere og snowboardere, der kommer oppefra eller bagfra.
Udviklingen af carving ski og snowboards tillader deres brugere at carve og dreje opad på pisterne. På den måde bevæger de sig modsat den generelle nedadgående traffik.
De skal derfor i tide sikre sig, at de kan gøre dette uden at bringe sig selv og andre i fare.

6. Stop på pisten

Med mindre det er absolut nødvending skal en skiløber eller snowboarder undgå at stoppe på pisten på smalle steder eller hvor udsynet er begrænset.
Efter et fald på sådant et sted skal en skiløber eller snowboarder fjerne sig fra pisten så hurtigt som muligt.

Undtagen på brede pister skal stop foretages ved siden af pisten. Man må ikke stoppe på smalle steder eller der hvor man vanskeligt ses oppefra.

[min tilføjelse: stop ikke brat eller uventet, hvilket kan føre til sammenstød].

7. Opstigning eller nedstigning til fods

En skiløber eller snowboarder, der er på vej opad eller nedad til fods skal holde sig ude til siden af pisten.

At bevæge sig imod den generelle retning byder på uventede forhindringer for skiløbere og snowboardere.
Fodaftryk skader pisten og kan skabe fare for skiløbere og snowboardere.

8. Respekt for skilte og afmærkninger

En skiløber eller snowboarder skal respektere alle skilte og markeringer.

Pistens sværhedsgrad visees med sort, rød, blå eller grøn. En skiløber eller snowboarder kan frit vælge, hvilken piste han/hun benytter.
Pisterne er også markerede med andre skilte, der viser retning eller giver advarsler omkring fare eller lukning. Et skilt, der indikerer pistelukning såsom et skilt, der angiver fare, skal overholdes strengt. Skiløbere og snowboardere skal være klar over, at advarselsskilte sættes op for deres skyld.

9. Assistance

I tilfælde af ulykker er enhver skiløber eller snowboarder forpligtet til at hjælpe.

Det er et kardinalprincip for alle sportsmænd, at de yder assistance i forbindelse med en ulykke uafhængigt af enhver lovmæssig forpligtigelse hertil. Umiddelbar førstehjælp skal gives, de relevante myndigheder skal informeres (alarmeres) og ulykkesstedet skal afmærkes for at advare andre skiløbere og snowboardere [lidt før ulykkesstedet stiller man to ski på højkant og krydser dem].
FIS håber at ‘hit and run’ overtrædeler i skiløb og snowboarding vil medføre en dom på lige fod med ‘hit and run’ overtrædelser på vejen og at tilsvarende bøder vil udløses i alle lande, hvor en sådan lovgivning ikke allerede er gældende.

10. Identifikation

Enhver skiløber eller snowboarder eller vidne, hvad enten vedkommende er den ansvarlige part eller ej, skal udveksle navne og adresser efter en ulykke (et uheld).

Vidner er af stor betydning med henblik på at skabe en komplet og korrekt rapport i tilfælde af en ulykke og derfor og derfor må alle overveje, at det er en pligt som en ansvarlig person at give information som vidne.
Rapporter fra redningstjenesten og politiet såvel som fotografier er betydningsfuld hjælp, når det civilretslige og kriminalretslige ansvar skal placeres.

Læs mere:

FIS SKIRULES

Netdoktor: Fakta om skiskader

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Turkish getup på en nem måde: TGU Getdown video