Af Marina Aagaard, MFT

Man når jo ikke sine mål af at sætte mål.

Sagt af Eskild Ebbesen, roer i ‘guldfireren’, vinder af fem OL-medaljer, tre af guld, og per januar 2017 det 32. medlem af dansk sports Hall of Fame.
I januar fortæller han om motivation, mål og motion på TV2 GO. I dag 10.01.:

Målsætning handler ikke bare om ‘mål’, men om:

Resultatmål og
Indsatsmål [eller procesmål]

Det er ikke det endelige mål, men indsatsen undervejs der gør forskellen.

maal_blog

Man kan snakke lang tid frem og tilbage om målsætning og motivation, men ifølge Eskild Ebbesen, som er et levende bevis på, at han ved noget om ikke bare målsætning, men også målopfyldelse, er de tre vigtigste ting i forbindelse med målsætning:

#1 Skriv dit mål ned
Ebbesens 5-95 regel er, at fem procent er det at skrive målet ned, de 95 procent handler om overvejelserne og formuleringen af mål og plan, så det bliver klart og konkret.

#2 Meld dit mål ud
Fortæl familie, venner og træner om det. Gør det offentligt.
Og sørg for hjælp og støtte.

#3 Skriv dine indsatser ned
Noter, hvad du gør for at nå dine mål, fx hvad du spiser, hvordan du træner, hvad der giver de gode resultater [på den måde kan man løbende justere plan og målsætning].

Så enkelt. Og så alligevel ikke altid. Der kan være dage, hvor man ikke er oplagt eller klar. Så kan selv dårlig samvittighed ifølge Eskild Ebbesen være en drivkraft … undtagelsesvis, for som hovedregel skal man være afklaret og have det godt med mål og plan.

Rigtig god arbejdslyst med målsætning og målopfyldning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s