Er kaffe sundt? Viden om kaffe, sundhed og sygdom

Af Marina Aagaard, MFT

Er kaffe sundt? Det spørger mange kaffedrikkere sig selv om. Det viser sig, at det kan være sundt for de fleste, men ikke alle, og nøgleord er ‘med måde’ og muligvis helst ‘filterkaffe’ indtaget ‘morgen, formiddag eller middag’.

kaffe_sundhedsraad_gruk
Piet Hein GRUK om kaffe – set i lægens venteværelse.

Rapporten fra  Vidensråd for forebyggelse, “Kaffe, sundhed og sygdom”, svarer på mange spørgsmål om kaffe. Hovedkonklusionen er, at moderat kaffeindtag kan være sundt.
Citater fra pressemeddelelse og rapport:

Et moderat kaffeindtag – 3-4 kopper kaffe om dagen – er overordnet set uskadeligt og kan ligefrem være godt for helbredet – men vi ved ikke, hvad effekten er ved meget store mængder.
Prof. Kjeld Hermansen, AU

Nyere forskning (som er med i rapportens 2. udgave) har vist, at kaffe tilsyneladende ikke øger risikoen for knoglebrud hos kvinder eller mænd.

Ud fra resultaterne er der altså ingen grund til at fraråde folk at drikke kaffe, snarere tværtimod.
Prof. Kjeld Hermansen, AU

I praksis er det yderst vanskeligt at gennemføre længerevarende, randomiserede, kontrollerede, interventionsundersøgelser med kaffe på større grupper af mennesker og hovedparten af rapportens viden om sammenhænge mellem kaffeindtag og udvikling af kroniske sygdomme stammer derfor fra observerende undersøgelser.

Vores viden stammer først og fremmest fra den gamle kaffe, som har været gennem et filter – vi ved ikke ret meget om de mere moderne kaffeformer som cappucino, caffe latte og nescafe, også kendt som ‘instant coffee’.
Prof. Kjeld Hermansen, AU (i Videnskab.dk)

Der er fortsat behov for flere langtidsundersøgelser, der kan belyse effekten af kogekaffe, stempelkaffe og espressokaffe på risikoen for hjertekarsygdom (VFF).

img_1819

10 Fakta om Kaffe (VFF)

  1. Kaffeindtag: Danmark er en af de mest kaffedrikkende nationer i verden; hver indbygger drikker i gennemsnit 3-4 kopper kaffe om dagen (…). 86 % mænd og 76 % kvinder drikker kaffe [Der er et stigende forbrug med alderen]. De 45-64-årige med grundskoleuddannelse som eneste uddannelse drikker mest kaffe.
  2. Brygningsmetoder: (…) Kun i begrænset omfang er der i studierne oplysninger om indtaget af kaffe med og uden koffein, og så stammer hovedparten af de data der vedrører sammenhænge mellem kaffe og hhv. hjertekarsygdom og type 2- diabetes fra filterkaffe.
  3. Kaffe og total dødelighed: Hverken hos mænd eller kvinder er et moderat kaffeforbrug associeret med øget dødelighed.
  4. Kræft: Der er ikke påvist sammenhæng mellem kaffeforbrug og risiko for kræft i bugspytkirtlen, i nyrer, mavesæk, bryst eller prostata. Men derimod ser det ud til, at et kaffeindtag på tre-fire kopper om dagen sænker den samlede kræftrisiko og risikoen for kræft i lever, mundhule og svælg, tyktarm, endetarm og livmoder.
  5. Hjertekarsygdom: Der er ikke nogen sammenhæng mellem indtag af filterkaffe og udviklingen af iskæmisk hjertesygdom, forhøjet blodtryk, blodprop eller blødning i hjernen. Dog tyder nye studier på, at filterkaffe kan reducere risikoen for blodprop og hjerneblødning med godt 10 %. Kogekaffe, stempel- og espressokaffe har i nogle undersøgelser fremkaldt en øgning i total- og LDLkolesterol, som kan øge risikoen for hjertekarsygdomme. Filterkaffe ikke har denne virkning.
  6. Osteoporose [knogleskørhed]: Kaffens koffein nedsætter knoglemineralindholdet og øger derfor risikoen for knoglebrud, hvis kalciumindtaget i forvejen er lavt. Et kalciumindtag svarende til 40 mg (fx 30 ml mælk) pr. kop kaffe kan dog kompensere for dette tab.
  7. Type 2-diabetes: Indtag af tre-fire kopper koffeinfri og koffeinholdig kaffe nedsætter risikoen for at udvikle type 2-diabetes med 25 % eller mere. For hver ekstra kop kaffe, der drikkes – op til seks-otte kopper om dagen – ses en 5-10 % lavere relativ risiko for sygdommen.
  8. Kaffe og neuropsykiatriske sygdomstilstande: Der er en overbevisende beskyttende sammenhæng mellem kaffeindtag og Parkinsons sygdom svarende til en risikoreduktion på ca. 25 %. En del studier peger også på, at moderat kaffeindtag kan beskytte mod selvmord og depression og mindske risikoen for udvikling af Alzheimers sygdom. Koffein – især i doser højere end 400 mg – kan dog have en umiddelbar angstfremkaldende virkning hos personer, der i forvejen har en angstlidelse.
  9. Kaffe, koffein og hjernefunktioner: Kaffedrikkere, der i en kortere periode har været uden kaffe, oplever på kort sigt en stigning i reaktionshastighed, årvågenhed, selektiv opmærksomhed og koncentration efter en koffeindosis svarende til indholdet i én-fem kopper kaffe. Koffein synes derimod ikke at have nogen specifik effekt på indlæring eller hukommelse. Det er muligt, at den præstationsfremmende effekt primært afspejler, at koffein afhjælper træthed og andre negative kognitive virkninger forbundet med koffeinabstinens.
  10. Kaffe, graviditet og reproduktion: Et koffeinforbrug på højst 300 mg/dag (svarende til højst 3 kopper kaffe) har ingen betydning for evnen til at opnå graviditet eller risikoen for spontan abort, dødfødsel, medfødte misdannelser eller reduceret fostervækst. Det er usikkert, om et større forbrug kan have betydning for et negativt graviditetsudfald.

Mere om kaffe:

Kaffe og søvn (Kaffe-helbred)

Koffeins mest markante virkninger på søvn, selv efter kun en enkelt kop kaffe, er veldokumenteret. De består hovedsageligt af forlænget søvnlatens, kortere søvnlængde, øget varighed af let søvn og kortere varighed af dyb søvn samt flere hyppige opvågninger. REM-søvn* (Rapid Eye Movement) er mindre påvirket. Disse virkninger afhænger ikke kun af mængden af koffein, der indtages ved sengetid, men også af mængden af koffein, der indtages i løbet af dagen.
Et studie har set på, hvordan koffein indtaget på forskellige tidspunkter af dagen influerer på søvnen. Det tyder på, at koffein indtaget ind til 6 timer før søvn måske kan have en forstyrrende virkning på søvnen. Et nyere studie fra 2013 tyder også på, at kaffedrikning kan nedsætte søvnlængden hos fysisk aktive mænd. Virkningerne af koffein er mindre hos de, der normalt drikker kaffe, kontra hos personer, der ikke normalt drikker kaffe.
Den menneskelige følsomhed over for koffeins virkninger på søvn varierer. Årsagen hertil diskuteres stadig.

Kaffe og dehydrering (vanddrivende effekt) (kaffe-helbred)

Selv om der er visse tegn på, at koffein kan have en mild, forbigående vanddrivende effekt, er den ikke kraftig nok til at ophæve fordelene ved den væskeindtagelse ved kaffedrikning. Ny forskning tyder på, at kaffe ikke medfører dehydrering, men derimod bidrager til det daglige væskebehov (Killer S. C. et al. (2014). No Evidence of Dehydration with Moderate Daily Coffee Intake: A Counterbalanced Cross-Over Study in a Free-Living Population).


Kaffe-helbred.dk Vidensportal for sundhedspersonale (Kaffe-helbred er initieret af Dansk Kaffeinformation med støtte fra ISIC (Institute for Scientific Information on Coffee, en del af et europæisk Health Care Professional Education Programme). Dansk Kaffeinformation er et branchesamarbejde vedrørende oplysning om kaffe for danske kaffeproducenter).


Reference:

VFF Rapport: Kaffe, sundhed og sygdom (2015)

Den 1. udgave af rapporten blev offentliggjort 26. maj 2012. Den 2. udgave af rapporten blev offentliggjort 18. september 2015; med opdateret indhold med nyere viden publiceret frem til og med 2014.

VFF Pressemeddelelse kaffe, sundhed, sygdom (2012)

VFF Kort om kaffe (2012)

Videnskab.dk: Sådan påvirker den daglige kop kaffe din sundhed

Maughan RJ, Griffin J (2000): Caffeine ingestion and fluid balance: a review.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s