Black Friday tilbud: 10 Black musik hits

Shopping fitness: Kom i form på indkøbsturen, forbrænd 100-300 kcal

Af Marina Aagaard, MFT

Shopper spørgsmål: Kan man komme i form af shopping?
Svar: Måske. Måske ikke. Noget kan man altid gøre.

For år tilbage blev jeg interviewet til en artikel Shop Dig i Form, fordi to udenlandske undersøgelser havde konkluderet, at shopping kan forlænge livet, fordi det er sundt for både krop og hoved; man bevæger sig og bruger hjernen til sammenligning af tilbud.

Shopping fitness

tfwww_shopping-mall-1438857Shopping mall © tfwww

En senere undersøgelse – lavet i England af varehuset Debenhams, der har en vis interesse i at folk shopper meget – viste at en shoppingtur kan forbrænde 385 kcal, hvis man vel at mærke går 7305 skridt med 4,8 km/timen i gennemsnit.

Relaterede tal viser en forbrænding på op til 130 kcal i timen ved tøj shopping og op til 200 kcal i timen ved ‘tung shopping’, som når man eksempelvis kører en fuldt lastet indkøbsvogn rundt (Daily Mail: Hate the gym …).

De nævnte tal for kalorieforbrug kræver dog en målrettet indsats og at man ikke stopper op i mange minutter for at sludre med venner, drikke cafe latte eller vente ved kassen.

Alligevel kan man snildt bruge indkøbsturen til at snige mere motion ind i hverdagen:

9 Shopping fitness tips

  • Gå eller cykl til indkøbet i stedet for at tage bus eller bil – hvis muligt.
  • Gå hurtigt, når du bevæger dig fra sted til sted.
  • Gå ekstra meget, gå omveje eller tag en ekstra tur.
  • Hold dig på benene og i gang. Sid ikke unødigt ned for at hvile.
  • Tag trapperne alle steder hvor det er muligt.
  • Gå op ad rulletrappen i stedet for at stå på den.
  • Stå på et ben eller hink eller hop på sted, mens du venter (i en kø).
  • Løft, skub, bær varer, i.s.f. at stille dem eller lade andre bære; brug arme mere.
  • Bøj, stræk og drej krop mere under shopping og spontane freestyle bevægelser.

God indkøbstur.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Black Friday tilbud: 10 Black musik hits