Arbejdsglæde og arbejdspladsmotion: All work, all play?

Sundhedsråd # 1: Nyd livet og vær glad for dig selv

Af Marina Aagaard, MFT

Læser du sundhedsbøger og motionsblade og ser make-over programmer på tv?
Det gør jeg løbende af nysgerrighed og for at følge med i hvad der foregår.
Ærlig talt, så er alt for meget centreret om slankning og det er kedeligt.

Aktuelt er jeg ved at læse en bog. Bogen handler netop om, hvordan man slanker sig – og heldigvis også om motion. I bogen er der cases med kvinder og deres historier. Det er rystende læsning: Alle kvinderne har været slanke-slaver med forstyrrede selvbilleder og evindelige slankekure. Skruer uden ende, der gør alt værre.

Men det lyder bekendt. Man møder det hver dag. Meget handler om at blive slank og lækker ved at smide nogle kilo. Tanken er udbredt og det er rigtig synd. Det smitter. Både børn (!), unge, voksne og gamle er ramt af jeg-er-ikke-lækker-nok-syndromet.

Sundhedsråd # 1

Piger og kvinder og drenge og mænd med eller uden få kilo for meget på bagen:

Sundhedsråd # 1: Nyd livet og vær glad for dig selv – og andre.

Uddybning:

Lad nu specifikt være med at gå på slankekur. Det er unødig stress, som påvirker både krop og sind negativt. Se i spejlet. Smil. Vær taknemmelig over at være til – og nyd hver dag.

Livet er for kort til at være ked af at være sig selv.
Selv-mobning er simpelthen for dumt:
Stress er dårligt for hjernen og kroppen (og figuren).

Jeg skulle til at nævne, at som man er skabt, kan man jo alligevel ikke gøre meget ved. Men det kan man jo. Og der er en hel del man kan gøre uden at gå på kur eller klinik! Man kan blandt andet gøre noget, som er gratis og som forskønner udseendet på 1 sekund.

Ovenstående video fra Oskar T. Brand er blevet delt en del på nettet; interessant og debatskabende. Til gengæld synes jeg, er ingen modefreak, at det er synd, hvis mode og skønne, yngre (over 18), slankere modeller udskældes eller udfases over en kam.

Modebilleder bør ses som fotokunst, ikke som kropsidealguide.

Medierne bør stramme op og eksempelvis ikke anvende computer-genererede kroppe. Det er tarvelig snyd og fotografer kan let lave lækre billeder af rigtige mennesker.

M/K burde dog heller ikke være bange for dameblade, mandeditto + modemagasiner.
Man burde hvile i sig selv. Hvordan? Jeg har ikke svaret, men tænker at det har noget at gøre med mere end rigelig kærlighed og kærlig, støttende opdragelse? Og:

At elske sig selv og andre (be gone body shaming og mobning). Og:

At elske og nyde livet.

Spis, drik, kram, motioner, leg, dyrk idræt,
smil, for at have det godt og leve mere.

I stedet for at kæmpe (hårdt) for at se lækker ud.

Et smil gør straks smukkere og gladere. Hvis man piner sig selv, smiler man for lidt …

Smil mere.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Arbejdsglæde og arbejdspladsmotion: All work, all play?