Rundtur i Rumænien. Dag 6: Sighisoara og Scarisoara Ice Cave

Rundtur i Rumænien. Dag 7: Turda, Salida Turda

Af Marina Aagaard, MFT, Fotos: Henrik Elstrup og Marina Aagard

Turda, den næststørste by i Cluj, ligger en halv times bilkørsel fra Transsylvaniens hovedstad Cluj-Napoca. En okay by, men én man muligvis kunne komme til at køre forbi på en sightseeing tur i Rumænien. Hvis det altså ikke lige var for saltminen.

Salina_Turda_Salt_Island_Light_Romania_Marina_Aagaard_blogDet er tidlig mandag morgen. Selv har jeg det ikke sådan, at “I don’t like mondays”. Tværtimod. Jeg er ret vild med mandage, men det er der mange andre, der ikke er:
Mange museer og restauranter er lukkede på mandage. Man bør tjekke på forhånd.

Det er den sidste dag på vor Rumæniens-rejse. Vi sidder ved morgenbordet i pension Deja Vu i Cluj-Napoca og skal beslutte hvad vi skal finde på her på denne sidste tur-dag. Vi kan gå rundt og se mere af byen og måske den botaniske have?

Der er også en anden mulighed. Før rejsen så jeg tilfældigvis på nettet en rejseplan fra et rumænsk rejsebureau som på deres ture inkluderede saltmine-besøg.
Det lød ikke som noget særligt, men jeg er vild med underjordisk natur som grotter, huler og miner og tænkte, at der kunne vi tage hen, hvis der blev tid til overs. Det blev der første turdag, hvor vi besøgte minen lige før lukketid; en kort 1 t visit.

Jeg har lige ‘for sjov’ tjekket saltminens hjemmeside igen: Der er åbent om mandagen.
Skal man spilde en turdag på at besøge det samme sted igen? Jeg tøver med at foreslå Henrik det, men han er fyr og flamme og med på straks at køre tilbage (på fototur).

Turda, Salina Turda

Spændende som en Bond-film, skinnende som en Aston Martin: Minen er magisk.

Vi kører til Turda, men for variationens skyld ikke ad lastbilruten som sidst, men ad landevejen som variation. Offentlig transport er godt, men bilkørsel er mindst lige så godt; vi ser adskillige spændende områder og kvarterer i eget tempo.

wimg_2845-1Tree_and_fields_Cluj_photo_Henrik_ElstrupPå vej til Turda ser vi denne spektakulære superpyntede villa. Dens historie er ikke kendt, men den er fascinerende. Pas på nabo, der går efter at indkassere et kigge-gebyr.

Unique_House_in_Turda_Romania_photo_Henrik_ElstrupUndervejs tænker vi på første tur til minen. Vi indtastede dengang en adresse fundet på nettet i Navigon-app’en. Den førte os direkte til Turda, men inde i byen ignorerede den til gengæld de store skilte mod Salina Turda og førte os i stedet ind i et ældre kvarter i byen.

Turda og minen

Der var ingen skiltning i kvarteret, men pludselig var vi på en lille p-plads med et stort skilt ‘Salina Turda’. En terrasse bag et gitter, en colaautomat og en bitte bås med billetsalg. Vi købte to billetter a 20 lei, cirka 40 DKK, 5 EUR. Parkeringen er gratis.

Klokken var 15:59. Et skilt viste: Seneste indgangstidspunkt 16:00. Just in time.

wimg_1608-1img_3713
Fra terrassen er der en stenvæg med trædør.

Spændte trådte vi indenfor: Vi befandt os i en lang tunnel. Hvad havde vi forventet? Noget andet, men nu står vi her i en grå og rå tube med bare lysstofrør der kaster et hårdt lys ned i pytterne på gulvet. Det rørformede rum virker endeløst.

wimg_1513-1Men trøstesløst? Nix: Der er lys for enden af tunnelen og i øvrigt også undervejs. Og den menneskeskabte underjordiske tunnel er som en stemningsopbyggende entré.

Vi går. Og går. Og går. Og går. Og går. Den tunnel fortsætter længere end ventet. Normalt ikke et problem, men vi er jo pressede for tid, så sker der ikke snart noget?

Efter cirka 3/4 kilometers gang slår gangen et knæk og vi kommer ind i en anderledes gang, nu med glinsende sort-grå changerende vægge. Jeg har aldrig set lignende.

Salina_Turda_Romania_photo_Henrik_Elstrup_Marina_Aagaard_blogSalina_Turda_walls_Romania_Marina_Aagaard_blogI den lange gang hænger der fra loftet skilte med navne på miner og rum. Vi går bare forbi de første, for det ser ikke ud som om der er noget at se og der står ikke mina på skiltene.

Salt, salt, salt

Vi har fået en lille oversigtsfolder, men ser kun overfladisk på den i farten. I stedet spejder vi efter skilte, der kan oversættes til ‘stor mine’. Uden at have læst folderen (ikke smart) siger navnene os ikke noget, men jeg observerer to andre besøgende med målrettet gang, så vi følger efter dem igennem en kort, smal passage og kommer til en tilsaltet trappe.

Salina_Turda_stairs_Romania_Marina_Aagaard_blogVia den går vi en etage ned og kommer ud på en balkon nær toppen af minen. Her fra den bueformede balkon kan vi se op og se saltaflejringer eller se ned i bunden og se en lille sø og saltø; dét, der ses afbildet på de fleste minebilleder.

wimg_2813-1wimg_2812-1

Vi går nogle trin længere ned. Her er en ny, strømlinet elevator, der tager os ned til bunden af den store mine, Mina Rudolf. Her går vi lidt rundt og kigger, men tiden løber, minen lukker klokken 17:00. Så vi når kun en hurtig rundtur, før vi må op til overfladen igen.

Salina_Turda_elevator_shaft_Romania_Marina_Aagaard_blogElevator-tårn og til venstre for det ses den oprindelige tretten etager høje trætrappe.

Det er ved at være i sidste øjeblik. Da vi er kommet op i gangen, Galeria Franz Josef, kigger vi den ene og den anden vej. Der er pil i den modsatte retning af den vi kom fra og der er kun cirka 300 meter til udgangen. I den retning vi kom fra er der 917 meter.
Men o.k., vi tager ingen chancer og spæner tilbage af den kendte rute og når ud i tide …

Det var en heldig beslutning.

Tilbage i minen

I dag kommer vi igen til Salina Turda. Denne gang bruger vi dog ikke satellit-navigationen, men følger i stedet skiltene til det nye velkomstcenter i Durgau bakkerne. Vi opdager, at denne indgang ligger cirka 4,6 kilometer væk fra den gamle indgang, så var vi for en uge siden gået den korte vej ud af minen, var vi kommet på en ret lang gåtur tilbage til bilen!

wimg_2842-1Salina Turda ligger bag et villakvarter i Durgau Hills, hvor der er naturlige saltsøer. En af disse, som ligger lige i nærheden af saltminens indgang, kaldes Durgau Strand: Et lille rekreativt sommer badeområde. Der er lukket for sæsonen, men vi ser en anden tidligere badesø, trist, tørlagt og med store saltaflejringer – og et par, der soler sig på ‘søbredden’?

wimg_2839-1Det nye velkomstcenter, der er omgivet af små boder med forfriskninger og souvenirs, er meget moderne og minebesøg er tydeligvis populært. Biler og busser kører frem og tilbage med besøgende: Over to millioner har besøgt stedet siden åbningen af “mine-museet”.

wimg_2803-1Salina Turda er en meget gammel mine. Angiveligt har der været saltudvinding i oldtiden og produktion af bordsalt helt tilbage fra Middelalderen fra omkring 1075 og kontinuerligt frem til 1932, hvor salt produktionen på grund af faldende udbytte blev stoppet efter mere end 900 års konstant saltudvinding. 60 år senere blev minen i 1992 genåbnet for turister.

Minen? Der er egentlig fem miner: To, Anton og og Iosif er lukkede for offentligheden.
To kan man besøge: Mina Terezia og Mina Rudolf, der er i forbindelse med hinanden.
Den sidste lille mine, Mina Ghizela (foto) fungerer som lukket center (spa treatment room) med haloterapi, salt terapi med naturlige aerosoler mod åndedræts- eller hudlidelser.

Salina_Turda_Treatment_Room_Romania_Marina_Aagaard_blogIt’s good to be back. Vi går for anden gang ned i minen. I dag ad en anden vej: Ned ad en lang trappe med over 100 trin, der fører os først igennem en muret tunnel, så igennem en betagende bølgende buegang af salt. Det bliver køligere på vejen nedad:
Der er en konstant temperatur i minen, 10-12 °C året rundt; man bør have varmt tøj på.

wimg_2804-1wimg_2805-1

Mina Rudolf

Så er vi ved hovedgangen. Herfra går vi ind i et lille trapperum, nogle trin ned og ind på afsatsen, som går rundt hele vejen rundt i toppen af Mina Rudolf – med udsigt til saltvægge med riller skabt af skraben efter det hvide ‘guld’ og stalaktitter af salt fra loftet.

Salina_Turda_Romania_photo_Henrik_ElstrupSalina_Turda_Stalagtites_Romania_Marina_Aagaard_blog

Mina Rudolf er imponerende stor. Det er den største af minerne; 42 meter dyb, 50 meter bred og 80 meters lang. Synet er suverænt. Men hvad er nu det …

Et bizart syn: Rudolf Minen er blevet indrettet med en forlystelsespark? Måske er det givtigt, men det forstyrrer i høj grad den ultimative mine-oplevelse …

Salina_Turda_Romania_photo_Henrik_Elstrup

Forlystelsesparken rummer et mindre pariserhjul, en lukket afdeling med bordtennisborde, et uinspirerende mini-golfanlæg og en uhyre larmende diminutiv bowlingbane; det virker ret malplaceret, tænk hvis man havde fundet på noget mine-relateret i stedet for?

wimg_2818-1Nær forlystelserne er der afspærret. Risiko for stalagtit nedfald (saltstumper i baggrund).

Stedet er dog stadigvæk helt unikt og en uventet kæmpe bonus på turen. Salina Turda blev i 2014 nævnt som nr. 1 på Business Insider’s Top 10 liste over “Coolest underground places in the world” og blev i 2013 nævnt blandt “25 Unbelievable Travel Destinations You Never Knew Existed”. Stedet er også på min Top 10 over seværdige attraktioner.

wimg_2816-1

Trappe op og trappe ned

I begge ender af Mina Rudolf er der trapper ned til bunden. I den ene ende står der, at det er forbudt at gå nedad trappen (opad er o.k.). I den anden ende er der ingen restriktioner, så mens Henrik fortsætter med at fotografere, flotte langtidseksponeringer, tager jeg et par trappeture. 13 etager, 172 trin (jeg talte 167). Skøn tur, hvor pulsen kommer op.

På væggene ved hver af de 13 etager, står der, hvilket år det respektive niveau blev nået; hvornår saltudvindingen foregik der.

Skiltet på trappen siger at det tager 6 minutter opad og 3 minutter nedad. Den nye rekord, min (som burde kunne slås), er 1 minut og 30 sekunder opad fra bunden til toppen.

Man kan få endnu mere motion, hvis man også tager trappen ned til eller op fra indgangen til Mina Terezia søen; der kan i øvrigt også kun være fire personer i elevatoren ad gangen.

romania_img_3694Fra Mina Rudolf kan man fra den ene ende se ud over kanten ned i bunden af Mina Terezia, som blev oversvømmet med vand, bortset fra en lille saltø af affalds-salt.

Mina Terezia er en fantastisk klokkeformet mine med et konisk kammer, der er 90 meter dybt (112 meter fra skakt til bund) og 87 meter i diameter. Søen er op til 8 meter dyb.

Øen

På den lille ø, har man bygget nogle små pavilloner. Fra øen er der udlejning af både, så man kan sejle rundt i nogle minutter. Det afstod vi fra, men det var tydeligvis en populær aktivitet, for alle bådene var i fart, mens vi var der.

Salina_Turda_Romania_photo_Henrik_Elstrup Salina_Turda_island_photo_Henrik_Elstrup_Marina_Aagaard_blog

Jeg sidder i pavillonen og justerer kameraet, før jeg retter det op mod kronen.

Salina_Turda_pavillon_Romania_Marina_Aagaard_blog Salina_Turda_pavillon_bridge_Romania_Marina_Aagaard_blog

Mina Terezias top og balkon set nede fra saltøen; langtidseksponering-foto af Henrik.

Salina_Turda_Romania_photo_Henrik_Elstrupwimg_2824-1Og et personligt detaljefoto (her under), hvor man ser, at lysstofrørene er ved at blive dækket af salt-krystaller. Det er et super specielt syn.

Som det ses af de usædvanligt mange fotos af en enkelt lokalitet, er besøget i denne smukke saltmine en af mine favorit-oplevelser. “Deeper underground” – det er lige mig.

wimg_2822-1Man skal nok regne med at bruge mindst 2-3 timerne i minerne, hvis man lægger turen forbi og har lyst til at tage nogle fotos og benytte trapperne.

Spisning? Det er forbudt at medbringe madvarer i saltminen og jeg så ingen former for mad, snacks eller drikke nede i minen, men man kan få diverse snacks udenfor.

Foruden minerne kan man se et lille rum, Balconul minei Iosif, skåret ud i salt. Her står man ved toppen af Joseph minen. Man kan desværre ikke se ned i minen, men man kan råbe højt og høre ekkoet nede i minen; måske derfor rummet kaldes Ekko Rummet.

Desuden kan man se de gamle ekstraktionsrum, hvilket også er en speciel oplevelse.

wimg_1599-1Salina_Turda_Extraction_Room_Romania_Marina_Aagaard_blogDet var det.

Efter nogle timer i minen, kommer vi op til overfladen igen.

Vi kører tilbage til Cluj-Napoca og pension Deja Vu. Her pakker vi kufferne, så de er klar til i morgen kl. 4.00, hvor vi skal tilbage til lufthavnen og retur til Danmark kl. 06:30.

Inden da går vi igen – ligesom på førstedagen – hen til Cluj Arena og restaurant fragment, der byder på cutting-edge cuisine, og nyder et fantastisk tre-retters måltid til rimelig pris.

Så går vi tilbage til pensionen og går halv-tidligt til ro ved 10-tiden.

Vi sover tungt efter syv dages rundtur i Rumænien.

Sikken en tur.

Salina_Turda_stairway_photo_Henrik_Elstrup_Marina_Aagaard_blog

2 kommentarer

  • Thank you for this interesting tour, Marina. The pictures are wonderful. I especially liked the first couple of landscape scenes. The tree with the ominous grey clouds looks very dramatic. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Many thank you’s for your tour and photo comment, Jane. It is very nice to hear from a fellow fan of fantastic nature and dramatic views 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rundtur i Rumænien. Dag 6: Sighisoara og Scarisoara Ice Cave