Rundtur i Rumænien. Dag 4: Bukarest og Constanta

Af Marina Aagaard, MFT

Bukarest, Rumæniens hovedstad, minder på mange måder om andre europæiske storbyer med en blanding af nyt og gammelt byggeri og gågader med de samme kæder af tøjbutikker, stormagasiner, cafeer og banker som i adskillige andre byer.

wimg_2064-1

Bukarest

Storbyen Bukarest, der har 1.883.425 (2011) indbyggere, har naturligvis ud over velkendte lokaliteter også sine egne særlige parker, mindesmærker og små og store seværdigheder.

Den største er Parlamentsbygningen Folkets Hus, verdens næststørste bygning (efter Pentagon). Et monumentalt bygningsværk, som det er muligt at besøge, hvis man er historisk interesseret, har tid til at stå i kø og er klar til et security tjek og en guidet tur.
En bygning så stor, at det kan nå at blive solskin, før man kommer om på den anden side!

wimg_1996-4wimg_2145-1

Fredag morgen tidligt, går vi en tur i storbyen Bukarest, der ligger i den sydøstlige del af Rumænien ved bredden af floden Dâmboviţa, der flyder smukt ind igennem byen.

wimg_1997-5 wimg_2135-1

Bukarest er i forhold til andre europæiske byer ikke en gammel by. Den dateres tilbage til omkring 1459. I 1862 blev byen Rumæniens hovedstad og er landets centrum for kultur, kunst og massemedier. Der er nok at studere hvad enten det er statuer eller street art.

wimg_2116-1wimg_2017-1   wimg_2014-1

Snup en ‘naturlig’ selfie på en parkbænk opstillet lige til lejligheden.

wimg_2018-1

Mange bygninger i den gamle bydel er blevet beskadiget eller ødelagt af krig og jordskælv, men en del findes endnu, så byen rummer en blanding af historisk og moderne arkitektur med middelalderlige, neoklassiske og art nouveau-inspirerede bygninger.

wimg_2121-1

I perioden mellem de to verdenskrige fik byen tilnavnet ‘Østens Paris’ eller ‘Lille Paris’ på grund af den elegante arkitektur, som man stadig kan se mange steder i byen, selvom den visse steder er lettere slidt og skamferet af tagging og diverse skilte og opslag.

wimg_2007-1wimg_2054-1

En by med store kontraster – fra den ene til den anden side af gaden …

wimg_2008-1   wimg_2010-1

Og de sædvanlige indslag: Ingen storby er komplet uden en ‘hovedløs mand’.

wimg_2021-1

Ser man op, ser man himlen og her i gaden også murmalerier med flere fugle.

wimg_2023-1

Ser man ned, ser man af og til overraskende detaljer, såsom dette skilt på døren hos en kosmetolog: Rygning, hunde, is, sprut og kanyler forbudt …

wimg_2043-1

En fin dag til “A walk in the park”, mens morgensolen kaster skygger og byen spejler sig.

wimg_2047-1romania_img_3826

Selv ikke-arkitektur interesserede må imponeres over de mange flotte bygninger, tror jeg?

wimg_2050-2      wimg_2063-1wimg_2055-1 wimg_2067-1   wimg_2076-1wimg_2069-1 wimg_2104-1  wimg_2106-1wimg_2089-1wimg_2110-1

I sidegaderne ser man både skønhed og forfald. Her en cool classic car og tror jeg først med nummerpladen RETRO, men det er dog kun RET og RO’et står for Rumænien …

wimg_2081-1 wimg_2084-1

Tilfældigt går vi ind i en arkade, som tydeligvis er et populært nightlife sted, men om morgenen stille og dovent; med en flot udsigt når man læner sig tilbage i lænestolen.

wimg_2096-1 wimg_2097-1

På eget initiativ deltog Rumænien i forfølgelsen og udryddelsen af jøderne under Anden Verdenskrig. En sort plet i nationens historie. Et moderne, diskret mindesmærke beskriver rædslerne for at sikre at ingen glemmer og forhindre at noget sådant sker igen.

wimg_2125-1 wimg_2127-1

Rumænien er af Europas fattige lande, men langt fra alle er fattige og der er stor forskel på rig og fattig. Rumænere, der klarer sig rigtig godt, kører hverken hestevogn eller Skoda.

wimg_2120-1

Flere turister kommer til landet kan man læse … og høre; om aftenen er der fest i gaden.

wimg_2016-1

Der er også fart i gaden: I de større kryds i Bukarest ses færdselsbetjente i neongrønne veste (her langt i baggrunden) i færd med at assistere trafiklysene og dirigere trafikken.

wimg_2004-1

Ud over de mange biler er Bukarest langt fremme med offentlig transport. Foruden en meget moderne Metro, så er der busser, sporvogne, trolleybusser og letbane.
Der er også et privat minibus selskab og cirka 10.000 taxaer. Det er nemt at komme rundt.

wimg_2071-1

I midtbyen: Et trafikskilt, der vist engang var et stopskilt, lever sit eget liv. Stick ’em up.

wimg_2066-1

Onsdag eftermiddag forlader vi Bukarest for at køre videre østpå mod Sortehavet.
Det er stadig lyst og der er motorvej hele vejen, alle 225 kilometer. Vi kører derudaf kun afbrudt af en meget sen frokost indtaget på en tankstation. Ikke særlig mindeværdigt …

Constanta

Lidt mere end to timer senere, da dagen begynder at gå på hæld, når vi Constanta. Byen hed tidligere Tomis og er den ældste kontinuerligt beboede by i Rumænien. Den blev grundlagt omkring 600 f.Kr. og på det store torv kan man se antikke ruin-rester.

Byen er Rumæniens femtestørste med 283.872 (2011) indbyggere, men landets næststørste byområde. Constanta havn er den største havn ved Sortehavet og en af de største i Europa med et havneareal på 39,25 kvm (15.16 sq mi) og en længde på 30 km (19 mi).

Vi kommer kørende til byen fra landsiden, men man forstår at man er på vej ind i en havneby: Ved alle indfaldsveje (ser vi senere) er der placeret skibe døbt Constanta:

wimg_2263-1

På nettet har vi fundet et billigt hotel, der ser ud til at ligge rimeligt centralt, og Navigon, vores satellitnavigation styrer os lige derhen …

Hotellet Megalos ser både mindre og ældre ud end på billedet, en sand retro-oplevelse:
Indretningen bringer en tilbage til 70’erne. Betjeningen er til gengæld helt som i nutidige tøjbutikker; ikke-eksisterende. En ung pige kan intet fortælle om hotellet eller byen, har ingen kort og kan ikke udskrive en regning. Hun ser opgivende ud. Vi må klare os selv!

wimg_2170-1

Efter indtjekningsseancen og parkering af bagagen på værelset, som er helt o.k., vil vi gå en tur hen i midtbyen og vi går og går og går … Helt centralt ligger hotellet åbenbart ikke.

Allerede i starten af vores gåtur ses kontrasterne i Rumænien igen; fra en brugt bil, ‘et mekanikertilbud’, der kan fås til den uhyre rimelige pris af 200 euro, cirka 1500 DKK, til et par (over-) stylede biler, der ikke har været helt billige, heller ikke i Rumænien.

wimg_2188-1wimg_2180-1

Fra det let lurvede baggårdsmiljø omkring hotellet i byens udkant, kommer vi hurtigt ud på stranden, der er imponerende; kæmpestore områder med det fineste grå-hvidt sand. Det er ikke underligt at Constanta har en fortid som eksklusivt ferieresort.

wimg_2197-1 wimg_2198-1 wimg_2200-1

Constanta er stadig et meget populært (bade)sted, men det bærer præg af tidens tand og skrantende økonomi, så bygningerne omkring strandene er mærket af forfald og sandet flyder med affald. En kærlig hånd med rengøringsvanvid ville gøre underværker.

På gåturen langs vandkanten ser vi flere unge rumænske og udenlandske turister, der tager selfies af sig selv med hånden i Sortehavet. Jeg vil ikke stå tilbage og tager fluks et foto af min hånd, der roder rundt i vandet. Koldt og salt, men så er det på plads.

wimg_2208-1

Endelig når vi Constanta. Første stop er lystbådehavnen, der har flere indbydende små restauranter. Næste stop er den lange og brede strandpromenade udenom bymidten.

wimg_2216-1 wimg_2218-1

Rundt om hjørnet ser vi en fantastisk smuk bygning med ruder, der glimter lyserødt i aftensolen: Et historisk monument: Constanta Casino, der blev indviet i 1910. Det blev sidst restaureret i 1986-1988, men ser meget forfaldent ud og er for tiden lukket.

wimg_2224-1

Vi går ind i byen og fortsætter med sightseeing, men mørket er faldet på, så det er svært at tage ordentlige fotos uden stativ som vi ikke har med på gåturen. Men minderne har vi da: Blandt andet af spredte antikke søjlestumper ved siden af museet på det store bytorv.

wimg_2234-1   wimg_2235-1

Efter en lang gåtur ved vandet kan man godt blive sulten. Vi leder forgæves efter et tillokkende spisested. Der er en del steder, men de fleste ser ud som sportsbarer og ungdomsdiskoteker. Efter at have ledt en rum tid går vi tilbage mod strandpromenaden.

Her passerer vi en række fredede huse, historiske mindesmærker. I et af dem reklameres der for spisning, Restaurant Queen Elizabeth. Vi øjner ingen gæster, ud over tre mand, der drikker øl ved et bord udenfor, men på forespørgsel bliver vi varmt modtaget og vist indenfor. Ja, vi bliver nærmest ‘mandsopdækket’ af to venlige kvindelige tjenere.

Stedet ser fint ud, en stor ældre villa med flere mindre rum, der vist benyttes til selskaber. Vi bliver vist ind i en stue med fem borde. Der sidder vi helt alene, mens tjenere stilfærdigt går frem og tilbage. Vi bestiller og maden kommer rimeligt hurtigt.

Anretningernes visuelle indtryk er underspillet … Til gengæld er smagen virkeligt lækker. Vi får henholdsvis suppe og steg – udskåret ved bordet – og caprese salat med tomat, mozzarella, basilikum, olivenolie og salt (det kan aldrig gå galt) og laks med svamperisotto og grøntsager. Lige noget for mig. Dertil rumænsk rødvin og mineralvand.

wimg_2252-1 wimg_2260-1wimg_2253-1

Vi har spist godt og burde måske gå tilbage – omkring 1 times gang – men vælger den lette løsning og tager en taxi, som restaurantens personale bestiller for os.

Vel tilbage – til  lavpris af cirka 20 DKK, 3-4 EUR – går vi supertrætte og supermætte af sanseindtryk i seng ved 23-tiden.

4 thoughts on “Rundtur i Rumænien. Dag 4: Bukarest og Constanta

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s