Rundtur i Rumænien. Dag 4: Bukarest – fascinerende hovedstad

Af Marina Aagaard, MFT

Bukarest, Rumæniens hovedstad, minder på mange måder om andre europæiske storbyer med en blanding af nyt og gammelt byggeri og gågader med de samme kæder af tøjbutikker, stormagasiner, cafeer og banker som i adskillige andre byer.

Men byen er også særegen med en barsk historie.

Bukarest

Storbyen Bukarest, der har 1.883.425 (2011) indbyggere, har naturligvis ud over velkendte lokaliteter også sine egne særlige parker, mindesmærker og små og store seværdigheder.

Den største er Parlamentsbygningen Folkets Hus, verdens næststørste bygning (efter Pentagon). Et monumentalt bygningsværk, hvis størrelse man først rigtigt forstå, når man er lige ved siden af. Dom det er muligt at besøge bygningen, hvis man er historisk interesseret, har tid til at stå i kø og er klar til et security tjek og en guidet tur.
En bygning så stor, at det kan nå at blive gråvejr, før man kommer om på den anden side!Fredag morgen tidligt, går vi en tur i storbyen Bukarest, der ligger i den sydøstlige del af Rumænien ved bredden af floden Dâmbovita, der flyder smukt ind igennem byen.

Bukarest er i forhold til andre europæiske byer ikke en gammel by. Den dateres tilbage til omkring 1459. I 1862 blev byen Rumæniens hovedstad og er landets centrum for kultur, kunst og massemedier. Der er nok at studere hvad enten det er statuer eller street art.

   Snup en ‘naturlig’ selfie på en parkbænk opstillet lige til lejligheden.

Mange bygninger i den gamle bydel er blevet beskadiget eller ødelagt af krig og jordskælv, men en del findes endnu, så byen rummer en blanding af historisk og moderne arkitektur med middelalderlige, neoklassiske og art nouveau-inspirerede bygninger.

I perioden mellem de to verdenskrige fik byen tilnavnet ‘Østens Paris’ eller ‘Lille Paris’ på grund af den elegante arkitektur, som man stadig kan se mange steder i byen, selvom den visse steder er lettere slidt og skamferet af tagging og diverse skilte og opslag.

En by med store kontraster – fra den ene til den anden side af gaden …

  

Street art og gøgl

De sædvanlige indslag: Ingen storby er komplet uden en ‘hovedløs mand’.

Ser man op, ser man himlen og her i gaden også murmalerier med flere fugle.

Ser man ned, ser man af og til overraskende detaljer, såsom dette skilt på døren hos en kosmetolog: Rygning, hunde, is, sprut og kanyler forbudt …

Parking

En fin dag til “A walk in the park”, mens morgensolen kaster skygger og byen spejler sig.

Super arkitektur

Selv ikke-arkitektur interesserede må imponeres over de mange flotte bygninger, tror jeg?

             

Retro car

I sidegaderne ser man både skønhed og forfald. Her en cool classic car og tror jeg først med nummerpladen RETRO, men det er dog kun RET og RO’et står for Rumænien …

Tilfældigt går vi ind i en arkade, som tydeligvis er et populært nightlife sted, men om morgenen stille og dovent; med en flot udsigt når man læner sig tilbage i lænestolen.

På eget initiativ deltog Rumænien i forfølgelsen og udryddelsen af jøderne under Anden Verdenskrig. En sort plet i nationens historie. Et moderne, diskret mindesmærke beskriver rædslerne for at sikre at ingen glemmer og forhindre at noget sådant sker igen.

Rumænien er af Europas fattige lande, men langt fra alle er fattige og der er stor forskel på rig og fattig. Rumænere, der klarer sig rigtig godt, kører hverken hestevogn eller Skoda.

Streets of Bukarest

Flere turister kommer til landet kan man læse … og høre; om aftenen er der fest i gaden.

Der er også fart i gaden: I de større kryds i Bukarest ses færdselsbetjente i neongrønne veste (her langt i baggrunden) i færd med at assistere trafiklysene og dirigere trafikken.

Ud over de mange biler er Bukarest langt fremme med offentlig transport. Foruden en meget moderne Metro, så er der busser, sporvogne, trolleybusser og letbane.
Der er også et privat minibus selskab og cirka 10.000 taxaer. Det er nemt at komme rundt.

I midtbyen: Et trafikskilt, der vist engang var et stopskilt, lever sit eget liv. Stick ’em up.

Onsdag eftermiddag forlader vi Bukarest for at køre videre østpå mod Sortehavet.
Det er stadig lyst og der er motorvej hele vejen, alle 225 kilometer. Vi kører derudaf kun afbrudt af en meget sen frokost indtaget på en tankstation. Ikke særlig mindeværdigt …