Rundtur i Rumænien. Dag 2: Sibiu. Dracula Slottet. Brasov. Fagaras.

Rundtur i Rumænien: Dag 3: TransFagarasan – vejen til skyerne

Af Marina Aagaard, MFT

Et eventyr for bilister og et af mine hovedmotiver for turen til Rumænien er den smukke, men efter sigende farlige vej TransFagarasan over Fagaras Bjergene.
Den vej har jeg længe drømt om at sætte dækaftryk på.

Fagaras Bjergene er kendt som  “the Transylvanian Alps” og byder på et unikt landskab med et rigt dyreliv og fantastiske udsigter for bilister, cyklister og vandrere.
Vejen TransFagarasan er kendt som “World’s best road trip” ifølge TopGear.

TransFagarasan – gode anmeldelser

2016 kørte vi efter TopGears positive anmeldelser en gur på den bugtede vej.

Desværre er der ganske overraskende kun få udsigtspunkter, hvor man kan stoppe og nyde det fulde vue.
På vejen mod toppen og ned igen, kører man en del af tiden mellem træer, og de steder, hvor der er frit udsyn, er det vanskeligt at stoppe for at nyde udsigten eller fotografere.
Så her er et smukt sommerbillede med fuldt overblik (RomaniaTourism):

scenic-drives-romania-transfagarasan

Drømmer man om denne køretur er det bedste tidspunkt fra juni til september, hvor vejret er rimeligt godt. Vejen er i fin stand og virker ikke ret farlig, men vil være udfordrende med våd vejbane og muligvis umulig at gennemkøre med sne på toppen.
En ulempe i sommertiden er efter sigende, at ekstra mange (unge) med benzin i blodet er på farten, så vil man undgå at indgå i et ræs til toppen, skal man ret tidligt op.

TransFagarasan_Highway_Romania_Roadtrip_Marina_Aagaard_blog
Skilt på vejen op: Risiko for uheld !

Morgen i byen

Denne torsdag begynder i Fagaras på Hotel Bulevard. Det blev pga. biluheld efter midnat før vi kom i seng, så for en gangs skyld er vi sent ude af fjerene. Det var ikke lige planen. Vi spiser morgenmad mellem kl. 7:30 og 8:00 og er først da klar til at køre afsted.

Vi kigger ud af vinduet. Det ser ikke for godt ud. Byen – og kirken overfor hotellet – er indhyllet i en skummel tåge, som varsler ilde for køreturen. Tænk hvis vi endelig er kommet til Rumænien, klar til den vilde vej, og så kan man måske slet ikke se noget …

wimg_1861-1

Der er cirka en halv times køretur fra Fagaras til rute 7 sydpå over bjergene og vi kører i stilhed afsted. Da vi er drejet fra, ind på ruten og forbi Cartisoara letter skybankerne.

TransFagarasan – vejen

Det viser sig igen, at man skal aldrig tage sorger på forskud. Hvad ser vi her: En bilfri vej og en vidunderlig morgen. Fagaras Bjergene, der deler det nord-vestlige og sydlige Rumænien, tårner sig op i horisonten. Et fabelagtigt syn. Vi tager adskillige fotos og kører rask videre ud af vejen, der blev skabt i årene 1970-1974 under Nicolae Ceausescus herredømme; vejen var hans ide om en militær hurtigrute gennem bjergene.

TransFagarasan_Highway_Romania_Roadtrip_Marina_Aagaard_blog

Der går under en halv time, så er vi på vej opad og opad ad snoede veje omkranset af tæt bevoksning. Kun få steder kan man se lidt igennem træerne og bare et par steder kan man holde ind og kigge ud mellem buske og træer – og skimte en uforglemmelig udsigt.

TransFagarasan_Highway_Romania_Roadtrip_Marina_Aagaard_blog TransFagarasan_Highway_Romania_Roadtrip_Marina_Aagaard_blog

Vi kommer højere og højere op i Fagaras Bjergene, de højeste i de sydlige Karpater bjerge. De højeste er Moldoveanu 2.544 m, Negoiu 2.535 m og Vistea Mare 2.527 m.
Højeste punkt på vejen er 2.042 m.o.h., 6.699 ft a.s.l.
Det mærker man: det begynder at blive rigtig køligt, selvom det er tidligt på efteråret.

TransFagarasan_Highway_Romania_Roadtrip_Marina_Aagaard_blogTransFagarasan_Highway_Romania_Roadtrip_Marina_Aagaard_blog

Tæt ved toppen står vi ud for at beundre udsigten og for at fotografere. Det er hundekoldt og der er frost i græsset og sne på bjergsiden. Længere nede fra – fra vandfaldet Cascada Bâlea – bevæger svævebanen sig opad mod søen, Bâlea Lake, næsten ved toppen.

TransFagarasan_Highway_Romania_Roadtrip_Marina_Aagaard_blog

På toppen

På toppen erfarer vi “Der er koldt på toppen”. Og der er ingen lækre, lune snacks at finde.
Enten er der lukket ned for sæsonen eller også holder rumænerne af at sove længe.
Der er tomt ved boderne til gengæld går en parkeringsvagt rundt ved p-pladsen ved søen.

TransFagarasan_Highway_Romania_Roadtrip_Marina_Aagaard_blog

Efter et quick foto-stop kører vi ind igennem tunnelen og ud på den anden side.

wimg_1908-1

På den anden side af bjerget ser vi også en fin udsigt, bortset fra et skur midt i det hele. Skurets bemaling lader ingen i tvivl. Her er et WC. Men til orientering for trængende er det aflåst og åbenbart kun åbent i høj-sæsonen. Aktuelt må man forrette sin nødtørft andetsteds.

TransFagarasan_Highway_Romania_Roadtrip_Marina_Aagaard_blog TransFagarasan_Highway_Romania_Roadtrip_Marina_Aagaard_blog

Rejsebeskrivelser fortæller at den rute vi har valgt – turen nordfra og sydover – giver de mest spektakulære udsigter, men også turen sydfra er anbefalet. Det klarede vi ved at stoppe op og kigge bagud … havde vi haft mere tid ville vi måske have taget turen begge veje.

Crossing

Bjergets beboere fylder godt i landskabet og på vejen: Fårene (klovgængerne) har forrang.

TransFagarasan_Highway_Romania_Roadtrip_Marina_Aagaard_blog

Hele TransFagarasan turen, 133 km fra Cartisoara til Curtea de Arges, gennem bjergene tager i bil cirka 2-3 timer. Med foto-stop bliver turen længere, men langt fra så lang som man kan læse i flere beretninger på nettet. Strækningen med de værste hårnålesving udgør kun en mindre del af den samlede tur, så det er ingen heldagstur med mindre man selv gør det til én – eller hvis vejret er decideret dårligt med tåge, regn, slud eller sne.

Vidraru_Dam_TransFagarasan_Highway_Romania_Roadtrip_Marina_Aagaard_blog

På vejen kører man over Vidraru dæmningen, 4,8 stjerner på Google maps, og netop som vi passerer den, viser vejret sig fra sin allervenligste side: Der er virkelig blåt og flot.

Vidraru_Dam_TransFagarasan_Highway_Romania_Roadtrip_Marina_Aagaard_blog

Poenari Castle

Vi kører lidt videre og før vi venter det er vi næsten igennem bjergene og er lige ved at køre forbi skiltet, der viser vej til det rigtige Dracula slot, Poenari Castle, Cetatea Poenari. Eller rettere resterne: En ruin højt over vejen på et sted, man kun når til fods.

wimg_1943-1

Dejligt. Endelig lidt rigtig motion på turen. 1480 trappetrin til toppen. Trinene er i beton og der er gelænder, så trappen er til at komme i nærheden af selv for motionsuvante. Der advares dog om, at turen op kan være hård kost, hvis man er svagelig eller syg.

wimg_1947-1

Efter en forfriskende tur, som jeg kunne have tænkt mig at tage et par gange mere, når man toppen og ruinen. Med sans for dramatik – men måske ikke stil – har rumænerne i turismens navn lavet en uskøn udstilling af datidens torturredskaber og ofre …

Poenari_Castle_Romania_Roadtrip_Marina_Aagaard_blog

Ruin besøg

Ruinen er som ruiner ofte er – og denne er hverken særligt stor eller særligt spændende, alligevel er stedet værd at opleve, en del af Rumæniens historie, og udsigten er fornem.

wimg_1965-11 Poenari_Castle_Romania_Roadtrip_Marina_Aagaard_blog wimg_1972-18

Strategisk placeret nær foden af trappen finder man en kro. Her spiser vi en typisk turist-middag – ikke særligt lokal – henholdsvis wienerschnitzel og grøntsagssuppe og dertil mineralvand. For at peppe oplevelsen op spiser vi pandekager … med regnbue-is?! …

wimg_1938-1wimg_1942-1

Sidst på eftermiddagen kører vi videre syd-øst på, forbi Curtea de Arges og Pitesti til Bukarest, en køretur på cirka 153 km og en varighed på cirka 2 timer.

wimg_1978-1

Størstedelen af turen foregår på hovedveje, 90 km i timen, og mindre veje igennem landsbyer, 30-50 km i timen. Kun en mindre del af turen omkring Bukarest foregår på motorvej med 130 km i timen. Så der går en del tid med at køre. Heldigvis får man set temmelig meget på turen og i et rimeligt adstadigt tempo.

Bukarest

Ved 6-tiden, 1800 hours, når vi Bukarest, en storby med brede boulevarder og masser af trafik. Vi har ikke planlagt overnatning her, for vi vidste ikke om vi nåede så langt, men efter kortvarigt at have kørt rundt på må og få spotter vi et hotelskilt og kører derhen.

Vi indlogerer os for natten på Siqua Hotel. Et middelstort, trestjernet hotel, til den rimelige pris af cirka 570 DKK, 70 EUR, for et helt o.k. dobbeltværelse med morgenmad.
Hotellet ligger i centrum, men lidt fra den gamle bydel og seværdigheder, hvortil man kan gå på 15-20 minutter. Alternativt kan man tage en taxi eller nogle stop med bussen.

Vi går en sen eftermiddagstur hen i city og dyrker sightseeing. Spiser dernæst til aften; henholdsvis burger og laksesalat på et turistpræget steakhouse, dertil rumænsk rødvin – og dessert: En sundhedsfarlig ferie-favorit; pina colada; 135 ml pina colada: 1096 kJ!

wimg_2034-1wimg_2028-1

Efter udskejelserne slentrer vi et stykke vej gennem gågaden, snupper et par snapshots og flotter os så og tager en taxi resten af vejen tilbage til hotellet, cirka 20 DKK, 3 EUR.

wimg_2037-2     wimg_2036-1wimg_1986-1

Efter gårsdagens ulykke, som gav skår i rejseglæden, har denne dags oplevelser og overvejende strålende vejr heldigvis vendt alt til det gode igen og vi sover trygt.

8 kommentarer

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rundtur i Rumænien. Dag 2: Sibiu. Dracula Slottet. Brasov. Fagaras.