Metoder til variation af øvelser: Bedre fitness træning

Metoder til variation: Repetition is the mother of skill. Indirekte oversat: Gentagelse er forudsætningen for færdighed – og styrke. Over tid er det dog desuden sundt og smart at variere sin træning. Det kan man gøre på mange måder afhængigt af formål og behov.
Både i personlig træning og holdtræning er der behov for periodisk variationer af øvelserne. Der er mange metoder, der kan grupperes i fire overordnede metoder.
Har man viden og kendskab til virksomme metoder, kan man selv ud fra basisøvelserne udvikle et næsten endeløst antal personlige, nye øvelser. Det er et af emnerne i mine DGI Nordjylland ‘100 øvelser’ kurser, der er blevet afholdt flere steder i landet. Kurset findes nu også som online kursus.
Metoder til variation
Fire overordnede metoder til udvikle eller ændre øvelser:
1. Progrediere
Øge belastning evt. sværhed i samme øvelse, gøre hårdere (regrediere, gøre lettere).
Eksempel: Squat (benbøjninger), samme stilling og bevægeudslag med øget ydre vægt.
Metoder bl.a.:
- Hastighed
- Rytme (rel. til sværhed)
- Forskydning (lodret forflytning)
- Amplitude (bevægeudslag, ROM)
- Belastning
2. Variere
Ændre øvelse lidt/meget, så det bliver en anden, men lignende øvelse.
Eksempel: Squat i bredstående; sumo squat.
Metoder bl.a.
- Forflytning (vandret forflytning)
- Vægtstangsarm (momentarm) (også progression)
- Ledbevægelse (ledvinkel og uni- og bilateral)
- Antal muskler i bevægelse
- Balanceudfordring
3. Kombinere
Sammenføje to eller flere øvelser til en kombination.
Eksempel: Squat plus skulderpres = push press.
4. Addere
Lægge noget ekstra til; for eksempel brug af diverse redskaber / underlag.
Eksempel: Squat på måtte med elastik omkring lår (feedback om bens stilling).
Man kunne sige “kun fantasien sætter grænser”, men så er det spørgsmålet om træningen skal være mest for sjov – eller motorisk træning – eller for tids-effektiv konditions- eller styrketræning?
Skal træningen være tidseffektiv bør man vælge målrettede, specifikke løsninger.
Rigtig god træningslyst.
Ingen kommentarer endnu