Marina Aagaard blog Liebster Award nominering

Motionscykel versus løbebånd? Hvilken træning er bedst?

Af Marina Aagaard, MFT

Den bedste træning? Dagens spørgsmål: Hvad er bedst; motionscykel eller løbebånd?
Svaret afhænger af hvem, hvorfor og hvordan?

Diskussionen om hvad der er “det bedste” er udbredt – også inden for træning.

Der er normalt ingen træning, der altid og alene er “den bedste”. Det afhænger af kontekst: Situationen og personen. Stil selv spørgsmålene: Hvem? Hvorfor? Hvordan?

Technogym_cardiokunmaskinerraekker_cykler_versus_loebebaandKondicykler versus løbebånd? Hvilken cardiotræning er bedst? (foto: Technogym)

Motionscykel versus løbebånd

Spørgsmål:

Hvem?

Hvem træner:

Hvordan er grundformen? Er vægten normal eller meget forhøjet, for så kan det være vanskeligt at gå eller løbe. Er der skader som gør, at løb ikke er muligt?
Er der knæ-, hofte- eller rygproblemer, der gør cykling ubehageligt? Er balancen dårlig?

Hvorfor?

Hvorfor træner man (person eller hold)?

Hvad er formålet? Hvad der er mest hensigtsmæssigt, gang eller løb på løbebånd kontra cykling på motionscykel, afhænger af om man træner for:

Fornøjelsens skyld? Hvad har man lyst til at træne, hvad motiverer én?
Det man foretrækker, skal man vælge (men en vis fysisk og mental variation er sundt).

For konditionens skyld? Hvad vil man være god til, løb eller cykling? Træning er specifik: Man bliver god til det man træner, så den primære (ikke al) træning bør sigte efter målet.

For motionens skyld? Med henblik på alsidig grundtræning er det en fordel at veksle mellem forskellige træningsformer: Gang eller løb på løbebånd (eller i det fri) styrker både hjerte- og kredsløb og knogler via de små stød, der kommer, når man sætter fødderne i underlaget. Det gør cykling ikke, men cykling kan øge muskeludholdenheden, man kan øge belastningen på cyklen, og cykling aflaster kroppens led, hvis skader eller overvægt gør at man vanskeligt kan dyrke vægtbærende (fx gang og løb) motion.

For fedtforbrændingens skyld? Træner man alene for at forbrænde kalorier, kan man vælge frit. Normalt vil man forbrænde mere ved løb end ved cykling og gang. Men hvis man har for mange kilo på kroppen, kan det være så hårdt at løbe at man ikke kan løbe ret længe og så vil det være langt mere fordelagtigt at gå eller cykle længere (uden ubehag).
Derfor anbefales cykling (og spinning) ofte til fedtforbrænding, især fordi man kan øge modstanden, så det bliver hårdt for muskler og kredsløb, men uden at belaste led særligt.

Hvordan?

Hvordan udfører man træningen? Er det med høj belastning og lige intens indsats ved begge metoder? Det er ikke muligt direkte at sammenligne de to metoder, cykling på kondicykel, og gang eller løb på løbebånd, for de er væsensforskellige. Men:

Udbyttet afhænger af hvordan træningen faktisk udføres: Distance- eller intervaltræning? Hvordan er intervallerne? Hvor stor modstand er der på cyklen? Hvad er hastighed og/eller stigning på løbebåndet? Hvor meget presser man sig selv under den aktuelle aktivitet (det afhænger både af ydre faktorer og af indre lyst)?

Rigtig god træningslyst.

Læs mere her:

Bedre cardiotræning: Disse cardiomaskiner giver bedst kondition og fedtforbrænding

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marina Aagaard blog Liebster Award nominering