NABUFIT: En workout med sportsstjerner

Evidensbaseret? Fremragende forskning eller fusk og fup?

Evidensbaseret? Anbefalingerne for fysisk aktivitet er som så meget andet baseret på forskning. Skal fysisk aktivitet såsom motion anvendes i sundhedsfremme skal metoderne være evidensbaserede, så man bliver sundere og ikke dårligere af aktiviteterne.

De officielle aktivitetsanbefalinger er baseret på en lang række forsøg og reviews (oversigtsundersøgelser), så man kan indtil videre trygt og roligt gå ud fra de anbefalinger
– når de tilpasses til eget brug ud fra helbred, fysik, form og træningsalder.

Evidensbaseret

Men ikke al forskning er lige sund, så derfor kan man desværre ikke gå ud fra at alle forskningsbaserede metoder og behandlinger er fuldstændigt efterprøvede og effektive …

Evidensbaseret

Eller: Forskning og fusk

Forskning: Der vrides, sløses – og fifles var hovedoverskriften på en nylig, interessant JP artikel (25.08.16). Artiklen var oprindeligt fra New Scientist, Why so much science research is flawed and what to do about it, skrevet af Sonia van Gilder Cooke.

Indledningen lød: Langtfra al forskning er valid. Tvivlsomme resultater kendes fra mange videnskabelige områder, og det er et stort problem (…). 

Teksten starter med at berette om en 2015 undersøgelse af 100 publicerede psykologiske eksperimenter, hvoraf to tredjedele ikke kunne efterprøves.

Psykologi, lægevidenskab og biologi udpeges som felter, hvor der kan være problemer med efterprøvning og statistikker, mens astronomi, kemi og fysik er mindre følsomme forskningsområder, hvor man også er mere forsigtige med at komme med påstande.

Under overskriften Forskning Det er menneskeligt at fejle fortælles om et hovedproblem:

Bias

Forvrængning af resultater grundet forudindtagethed eller metode (metodiske?) fejl.
Det kan være vanskeligt at undgå, men det kan begrænses.

Herefter opremses (referat):

Problemer inden for fejlbehæftet eller ligefrem uredelig forskning (i ikke prioriteret orden):

  1. Ønsketænkning: Ubevidste bias, der bekræfter forskerens hypoteser.
  2. Selektiv statistik: Brug af de statistiske analyser, der bedst underbygger hypotese.
  3. Beviser begraves: Deler forsker ikke data, kan resultaterne ikke efterprøves.
  4. Historieomskrivning: Forsker opfinder ny hypotese der kan forklare uventede data
  5. Oprydning: Forsker ignorerer de data og analyser, der ikke underbygger hypotese.

Udviklingsområder for troværdig og valid forskning (i ikke prioriteret orden):

  1. Præregistrering: Procedurer fremlægges for offentligheden før studiet udføres.
  2. Bind for øjnene: Dataanalysemetode vælges, før data indsamles.
  3. Deling: Metoder og data gøres gennemsigtige og tilgængelige for andre.
  4. Samarbejde: At samarbejde med andre øger forsøgs troværdighed
  5. Statistisk viden: Folk skal lære om værktøjer, der gør det muligt for dem at vurdere data på en meningsfuld måde.

Formålet med dette indlæg er ikke at så generel tvivl om forskning. Tværtimod. Der eksisterer en enorm mængde af værdifulde, valide forskningsresultater.

Formålet er at videreformidle artiklens tema; man skal være opmærksom og kritisk overfor sine kilder. Og ikke tro at alt ‘forskningsbaseret’ altid er ‘sandheden’ …

Det er dokumenteret ‘en sandhed med modifikationer’.

 

Foto: Science meeting. Thad Zajdowicz © Freeimages

 

Læs mere:

Videnskab.dk: Evidensbarometer

Evidens? God, bedre eller bedste workout

Følg min Blog HER og Instagram HER

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NABUFIT: En workout med sportsstjerner