I form med inspiration fra OL sport og olympiske idealer

Hvad skal vi se? OL Sportsdiscipliner på TV

Af Marina Aagaard, MFT

De Olympiske Lege er fulde af sport og spænding … uden motorkraft. Det er verdens største og mest sete begivenhed med over 3 mia. seere inklusive mig.

De moderne lege (1896-) blev baseret på tanker om leg og fællesskab, uddannelse og universel respekt. De værdier kan jeg lide og verden ville nok være bedre, hvis flere tænkte sådan. At det aktuelt kokser for komiteen og mange af de involverede er ærgerligt. Alligevel tænder jeg ved hvert OL (sommer og vinter) for mit tv og følger med; der er masser at se. Jeg glæder mig.

OL Sportsdiscipliner

OL_discipliner_sommer

Pierre de Coubertin

1863-1937, fransk baron, idrætsleder og pædagog, grundlægger af de moderne Olympiske Lege. I 1894 tog Coubertin initiativ til dannelsen af Den Internationale Olympiske Komité, og i 1896 blev de første moderne Olympiske Lege arrangeret i Athen.

Olympiske Lege værdier

Coubertins oprindelige olympiske idé var, at OL var idræt i fredens og den mellemfolkelige forståelses tjeneste.

“Det skulle være et internationalt idrætsstævne, hvor unge fra alle verdens lande kunne lære hinanden at kende. Det skulle være den glansfulde mulighed for de bedste i verden til at vise, hvad man kan nå i idræt med et talent, der styres af vilje og disciplin – og det gælder vel og mærke alle mennesker. Idealet for et nyt samfund skulle ikke ligge i opbyggelsen af nye fjendskaber, men derimod komme til udtryk i fair kappestrid mellem nationerne. De olympiske lege er muligheden for hvert fjerde år at samle mennesker fra hele verden og herigennem konkurrere uden nogen former for diskrimination mellem nationer, racer politiske systemer, klasser, religioner etc.”

Olympisme

En livsfilosofi, ophøjende og forenende kroppens, viljens og sindets kvaliteter i en helhed i balance. Ved at blande sport med kultur og uddannelse søger Olympismen at skabe en livsstil baseret på glæden fundet i anstrengelsen, den uddannelsesmæssige værdi af det gode eksempel og respekt for universelle fundamentale etiske principper (IOC).

Reference:

Wiki: Olympiske Sportsgrene (tabel) (sport med motorer er ikke tilladt ved OL).

Wiki: Olympic Sports 

Olympic.org: Sports

Følg min Blog HER og Instagram HER

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I form med inspiration fra OL sport og olympiske idealer