International Kyssedag: Kys nu, i dag og alle andre dage

Svære balanceøvelser: Lav progressiv balancetræning

Af Marina Aagaard, MFT

Hvordan gør man sine balanceøvelser svære eller sværere? Dagens gode spørgsmål.
At finde svaret er aktuelt for alle, for stabilitet er alfa og omega for præstationsevnen.

For at forbedre balancen, en del af koordinationsevnen, kræves der nye udfordringer. Man bliver hurtigt bedre til at holde balancen og så er der behov for anderledes øvelser, så man fortsat udvikler sig. Varieret (balance)træning er i alle tilfælde en fordel.

Progressiv balancetræning divers Balance Cyprus Marina Aagaard blogDiver’s Balance. Ferie fitness ved pool på Cypern. Foto: Henrik Elstrup.

Progressiv balancetræning

Der er to områder inden for balancetræning:

Statisk balance (stillestående) og Dynamisk balance (med bevægelse). 

Selvom man ofte starter med statiske balancer og så går videre til dynamiske balancer, er det to områder og en dynamisk balance er ikke nødvendigvis sværere end en statisk.
Dynamiske balancer omfatter hop og hink (landinger), drejninger og piruetter.

Underlaget kan være forskelligt; det giver også forskellige måder at træne balancen på:

Stabilt underlag (fast, i ro) og Ustabilt underlag (ujævnt, med bevægelse).

I de fleste tilfælde i hverdag og idræt har man behov for at være stabil på fast grund, derfor bør den type balancetræning dominere. For at forbedre stabiliteten og forberede kroppen på varierede miljøer, kan man med fordel supplere med ustabil træning:
Forberedelse til bus- og togture, gang på rulletrapper og rullende fortove, cykling m.m.

En svær balance?

Det afhænger af ens aktuelle niveau, hvad der er en svær balance. Overvej også:

Hvilken form for balance og metode?

En person. To personer (acro eller acroyoga). Flere personer (acro eller cheerleading).

Med kroppen alene. Eller med ydre redskaber, som man balancer på eller med.

Gør en balance sværere sådan

Balancer kan gøres sværere – mere udfordrende – ved at ændre en eller flere faktorer.

Eksempler:

Mindre understøttelsesflade: Fra flad fod og op på tæer (se Diver’s balance øverst).

Færre støttepunkter: Fra fire lemmer til 3-2-1: Fra to ben til et ben. Fra to arme til en.

Krop i ro eller aktiv: Stabil kropsstilling eller arme/ben bevæges (fx bensvin på et ben).

Med ydre aktivitet eller objekter: Makker der puffer, jonglering, kaste-/gribeøvelser.

På balanceredskab: Bold, bom, slackline, waveboard, skateboard, (en-hjulet) cykel o.l.

Mindre visuel hjælp: Åbne øjne, et lukket øje eller begge øjne lukkede.

Balancer kan være svære, hvis der er andre fysiske krav

Styrke: Øvelser, hvor man løfter tung vægt i en vanskelig stilling. PU i fri planke, m.fl.

Eksplosiv styrke: Hop og spring, hvor man skal være stabil i landingerne (og opspring).

Smidighed: T-balancer, vertical split og illusioner (splitdrejning); kræver hoftesmidighed.

Illusion_3064398-4369697Illustration af Illusion. FIG Code of Points, AER GYM: Smidigheds- og balanceelement.
Tegn øverst bruges af sværhedsdommere (undertegnede var VM-dommer 1995-2004).

Læs mere:

Få bedre balance: 7 metoder til alsidig balancetræning.

Motoriktræning og motorisk kontrol.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

International Kyssedag: Kys nu, i dag og alle andre dage