Smombie eller ej? Vend blikket mod verden omkring dig.

Af Marina Aagaard, MFT

Undgå at blive en “smombie”. Ordet er en fusion af “smartphone” og “zombie” og refererer til smartphone brugere, der vandrer, eller vælter, rundt i byerne som levende døde, så optagede af deres telefoner, at de risikerer uheld.

24262573745_d62d3d281e_o

I dag faldt jeg over ordet smombie, der er Årets Ungdomsord i Tyskland.
(I Hong Kong kaldes det dai tau juk, head-down tribe, hoved-ned stammen).

Fænomenet breder sig: En nylig undersøgelse af 14.000 fodgængere i Amsterdam, Berlin, Bruxelles, Paris, Rom og Stockholm fandt, at 17 % bruger deres smartphone, mens de går. De mest mobil-aktive var de 25-35-årige: næsten 25 % udviste smombie-lignende adfærd.

En smartphone brugers synsfelt vurderes til
at være blot 5 % af det normale synsfelt
(NTT Docomo)

Samme tendens ses i andre storbyer. En Sunday Times test fandt at mere end 1 ud 4 risikerede at skade sig selv, mens de gik i Englands travleste shoppingområder. De fandt også at 1 ud af 8 gik og sms’ede, mens de krydsede stærkt trafikerede veje.

I Køln, Tyskland, har man nu udstyret tre spor-overgange med lys i vejen (til hjælp for de mange foroverbøjede), såkaldte Bompeln, et nyt ord dannet af sammentrækningen af Boden Ampeln (gulv trafiklys).

I byer som Chongqing, Kina, og Antwerpen, Holland, er der indført specielle baner for smartphone brugere for at hjælpe og guide dem.

En ting er, at man fjerner sig fra den virkelige verden – marketing guruen Dan Kennedy, GKIC, skriver i dagens nyhedsbrev, at “Jeg har en ekstrem afsky for denne epidemi, hvor man i stedet for at tale med sine virkelige venner, går side om side, mens man ‘taler’ med andre venner på facebook (…)” – en anden ting er, at der er observeret flere (mobil) trafikulykker desværre også nogen med dødelig udgang.

Dagens tip:

Løft blikket. Vær tilstede i nuet, vær mindful.
Hold øje med trafikken, og lev. 

Læs mere:

Wikipedia: Smartphone zombie inklusive links til artikler.

Foto: Cycling and texting via photopin (license)

2 thoughts on “Smombie eller ej? Vend blikket mod verden omkring dig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s