Dyb squat problem? Sådan opnår du fuldt bevægeudslag

Syg eller rask: 10 sundhedsfremmende stimulanser

Af Marina Aagaard, MFT

Uanset om man er syg eller rask, kan man øge chancen for at få det bedre.
Sund mad og motion er efterhånden velkendte metoder. Derudover er der en række specielle metoder, der også fremmer bedre helbred og øget velvære.

Mange mennesker har ondt i kroppen eller ondt i livet. Dette indlæg har til formål at minde (mig) om, at man med et eller flere lav-praktiske tiltag kan fremme sundhed (enten forebygge, helbrede eller lindre sygdom) og forbedre generelt velvære i hverdagen.

Ens livsstil har indflydelse på hvordan man har det … og tager det.

10 sundhedsfremmende stimulanser

Her er ti sunde, skønne, sjove tiltag, der forbedrer sundhed og velvære OG præstationsevne.

Sundhedsfremmende stimulanser Smil afslapning sxchu Jef_Bettens

  1. Nyd livet i fulde (ånde)drag

    Vejrtrækning med kvalitet; regelmæssigt, langsomt åndedræt i hvile.
    Kom ud få masser af frisk luft; undgå aktiv og passiv rygning, røg og sod.

  2. Spis varieret, moderat, langsomt og med nydelse

    Få tilstrækkelig energi til behov og den rigtige næring; groft, grønt, gode olier.
    Dæk et pænt bord, nyd moderate portioner, nyd hver mundfuld; tyg 25-50 gange.

  3. Udnyt kroppens potentiale

    Vær mere aktiv i hverdagen. Brug enhver lejlighed til bevægelse. Undgå eventuelt at tænke på det som motion. Tænk i kropslige oplevelser. Nyd at lade kroppen prøve mange forskellige aktiviteter. Gør kroppen allround effektiv.

  4. Sov dig til overskud

    Kroppen har behov for hvile; vævene genopbygges og forberedes til ny aktivitet.
    Sov mellem 6-9 timer per nat. Ved særligt behov; en 5-20 minutters power nap i løbet af dagen, men kun ved behov.

  5. Skab hygge og find harmoni

    Hyggelige, hjemlige, funktionelle, rene og ryddelige rammer i hverdagen giver bedre livskvalitet. Arkitektur, indretning og lyslægning kan påvirke helbredet.Også udendørs omgivelser, byrum, haver, parker og natur er væsentlige
    – og det er sundt at komme ud i grønne (blå, brune, …) omgivelser.

  6. Le dig glad og sund

    Kommer latter ikke naturligt boblende, så smil og grin ved at se vittighedstegninger og sjove film, revy, stand-up, teater, læse morsomme bøger og vitser.
    Alene det at trække smilebånd opad, og kunstig latter, gør en gladere og sundere.

  7. Kys og kram meget

    Kys og kram gavner sundheden, styrker immunforsvaret, hjertet og sindet.
    Og “let berøring virker som chokolade på hjernen”. Længere kram er bedre og man kan ikke få for mange kram. Vent ikke på at få kram, find nogen at kramme.

  8. Spil musik, lyt til musik og syng

    Musik som helbredende middel er ingen nyhed og musik kan også fremme præstationsevnen i idræt og læring. At lytte til den rette musik – afhængigt af formål – er gavnligt og aktiv musikudøvelse påvirker også helbredet positivt.
    Lad nu være med at lytte til trist musik, når du er nede, lyt til noget opløftende!

  9. Dans dig til sundhed og glæde

    Dans har utallige fordele som social, mental og fysisk aktivitet. Dans kan bruges til fest, motion og terapi. Dans øger sundhed, fysisk form og velvære. Man kan danse på hold, med partner eller for sig selv, når man vil.
    Sæt favoritmusikken på og dans løs (slå to fluer med et smæk; punkt 8. og 9.).

  10. Gå i spa bad

    Sæt gang i blodcirkulationen og forkæl sanserne med forskellige typer bade. Boblebad (vandmassage/hydroterapi), dampbad, sauna og kolde kar.
    Brug af æteriske olier i bade kan give velvære, men er kontroversielt.
    Varme-kulde-terapi, hvor man systematisk skifter mellem kulde og varme bade, kan forbedre immunforsvar og præstationsevne.

Hvem har sagt at det skal være hårdt at få det bedre?

Nej vel.

Følg min Blog HER og Instagram HER

Ingen kommentarer endnu

Hej. Fandt du indlægget brugbart? Like og del gerne. Input/spørgsmål? Giv din kommentar kort eller lang.

Skriv din kommentar her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dyb squat problem? Sådan opnår du fuldt bevægeudslag