7 effektive ekspertmetoder: Sådan går du fra inaktiv til aktiv livsstil

Af Marina Aagaard, MFT

Hvordan bliver man fysisk aktiv uden at det er alt for hårdt? Her er virksomme tips til dig, der ønsker en mere aktiv livsstil end nu.  Fra næsten nul eller ringe fysisk aktivitet til mere fysisk aktivitet fremover.

mid adult woman with a towel on her shoulders in a park

Fysisk aktivitet er fantastisk sundt, det giver en masse fordele for helbredet og samtidig energi og overskud til hverdagen, bedre kropsligt og mentalt velvære; højere humør.

Men for mange er det ikke en naturlig ting (det var det ikke for mig, der er fra en familie, hvor der ikke var motion eller sport på programmet). Så må hjælpemidlerne frem.

Her er syv metoder baseret på forsøg og erfaringer fra førende motivationsforskere og sundheds- og motionseksperter.

7 effektive metoder til en (mere) aktiv livsstil


  1. Vær bevidst. Vid at kroppen og hjernen elsker fysisk aktivitet ligeså meget som du selv elsker … (indsæt selv). Forkæl derfor din krop med bevægelse, hver gang du lige kommer i tanke om det. Rejs dig op. Gå mere. Stræk dig. Ryst dig. Gør noget. Hverdagsaktivitet øger også forbrænding, alene det at rejse sig fra stolen virker.
  2. Find din motivation. Overvej hvad fysisk aktivitet kan gøre for dig. Hvad kan bedre form, mere overskud give dig?. Hvilke fordele får du på kort og langt sigt?
    Vær konkret, sæt ord på. Hvad er din drøm? Hold fokus på det, der motiverer.
  3. Vælg den nemme løsning: Alt er bedre end ingenting. På dage hvor du synes, du hverken har tid eller overskud, så lav bare 5 minutters fysisk aktivitet, hvad du nu kan finde på. Al bevægelse er meget bedre end slet ingen bevægelse.
  4. Vælg sjov, lystbetonet motion. Der findes mere end 100 forskellige idrætter.
    Ind imellem kan man læse i medierne, at den og den motionsform er den bedste, men “den bedste idræt er den, der bliver til noget”, så man kan vælge med hjertet. Overvej om du helst vil træne på hold, med en makker (ofte en fordel) eller alene.
  5. Skaf opbakning. En aktiv livsstil er en vane, der skal erstatte en tidligere vane, der hænger fast. I starten gælder det derfor om, at få hjælp til at få den nye vane indarbejdet (det kan tage måneder; giv ikke op). Skaf moralsk og praktisk støtte.
  6. Brug aktivitetsfremmere. Vær aktiv, social, sammen med familie eller venner.
    Få en motionsven (via kommune el. netgruppe). Gå tur med en hund. Brug teknologi: Få en skridttæller, et pulsur eller en app, der motiverer dig.
  7. Fjern barrierer for aktivitet. Af og til er der lavpraktiske årsager til, at man ikke får motioneret. Man bliver måske optaget af at læse, spille spil, tjekke facebook opslag eller instagram fotos. Eller det er bøvlet at komme i gang, fordi tøj eller udstyr er gemt af vejen. Gør alt nemt. Gør udstyr klar og ryk aktivitet frem som første prioritet: Bevægelse er vigtigst og tager ikke nær så lang tid som overspringshandlinger …

Rigtig god fornøjelse!

Fortæl: Kommer du i gang, så del gerne dine erfaringer, udfordringer eller succeser, i kommentarfeltet.

2 thoughts on “7 effektive ekspertmetoder: Sådan går du fra inaktiv til aktiv livsstil

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s